Støj er uønsket lyd. Mange mennesker er udsat for generende støj fra veje, fly, tog, virksomheder, støjende fritidsaktiviteter og naboer. Miljølovens formål er blandt andet at bekæmpe støj.
Har der tidligere været regler for lavfrekvent støj fra vindmøller?
Reglerne for støj fra vindmøller har siden 1991 været fastlagt i en bekendtgørelse, som ikke giver mulighed for at stille krav til den lavfrekvente støj. Ved ændringen af vindmøllebekendtgørelsen i 2006 blev der lavet nogle ændringer i forhold til beregning af den almindelige støj, mens den lavfrekvente støj forblev ureguleret.
Hvordan udregnes støjniveauet af den lavfrekvente støj indendørs i de danske boliger?
For 14 repræsentative danske boliger er der lavet målinger af, hvor meget den lavfrekvente støj bliver dæmpet på vej ind i boligen. Det blev sammenlignet, hvor kraftig den lavfrekvente støj er udenfor og indenfor for at finde husenes såkaldte lydisolation.
I regelgrundlaget indgår tal fra disse målinger sammen med oplysninger om, hvor meget lavfrekvent støj den konkrete vindmølle udsender og afstanden til møllen i den foreslåede beregningsmetode for lavfrekvent støj fra vindmøller.
Hvorfor er det usikkert at måle vindmøllestøj inde i huset?
For det første er der tale om temmelig lave støjniveauer, der skal kontrolleres, så de bliver nemt overdøvet af støj fra trafikken eller støjkilder inde i huset (som fx køleskab eller fyr), eller af vindens susen i træer og buske. Dernæst varierer støjniveauet hvert øjeblik, både fordi vindmøllens støjudsendelse ændres med vindstyrken og fordi vejret påvirker, hvordan lyden bliver dæmpet under udbredelsen. Det er helt tilfældigt, hvilket resultat der kommer ud af en støjmåling, hvor man ikke har kontrol over både baggrundsstøjen, vindmøllens øjeblikkelige driftssituation og lydudbredelsesforholdene.
Hvorfor er målingerne af lydisolation foretaget med lukkede og ikke med åbne vinduer?
Ofte er lavfrekvent støj mest tydelig, når der er lukkede vinduer. Hvis man sammenligner med de anbefalede grænseværdier for lavfrekvent støj fra virksomheder, så gælder grænseværdierne her ved lukkede vinduer.
Hvad er lavfrekvent støj?
Støj er lyd, som ikke skulle have været der. Støj kan indeholde både lyse lyde (med høje frekvenser) og dybe lyde (med lave frekvenser). Lavfrekvent støj kan være for eksempel brummelyd fra en kompressor, flammebulder fra et fyringsanlæg, eller den dybe lyd af en motor i tomgang.
Støj fra vindmøller kommer både fra vingernes rotation og fra de maskindele, der findes i møllens maskinhus. Vingernes støj er en karakteristisk susen, der varierer i takt med omdrejningerne, og støjen indeholder normalt ikke særlig meget lavfrekvent støj. Støjen fra maskineriet kan indeholde toner, og det kan både være hyletoner (ved høje frekvenser) og brummetoner (ved lave frekvenser).
Lavfrekvent støj er teknisk defineret som støj i frekvensintervallet 10 – 160 Hz (mellem 10 og 160 svingninger pr. sekund).
Hvad betyder den nye grænseværdi for lavfrekvent støj?
Med de gældende støjregler skal vindmøller, der anmeldes til kommunen efter 1. januar 2012, overholde både grænseværdierne for den ’almindelige’ støj og den nye grænseværdi for lavfrekvent støj.
Kommunen fører tilsyn med, at vindmøller ikke støjer for meget, og kommunen kan påbyde ejere af vindmøller at få målt støjen fra deres mølle, så det kan kontrolleres, at reglerne er overholdt. Det gælder også den nye grænse for lavfrekvent støj.
Udsender vindmøller infralyd, og er det farligt?
Vindmøller udsender også infralyd, som er lyd ved særligt lave frekvenser. Infralyd opfattes med ørerne på samme måde som andre former for lyd, og infralyd kan høres, hvis den er tilstrækkelig kraftig. Når infralyd kan høres, vil det opleves generende. Når infralyd ikke kan høres, påvirker den ikke helbredet.
De vindmøller, vi kender i dag, udsender så svag infralyd, at selv helt tæt ved vindmøllen er lyden svagere end høretærsklen. Derfor er infralyd ikke et problem i forbindelse med moderne vindmøller. Den tekniske definition på infralyd er lyd i frekvensområdet under 20 Hz (med færre end 20 svingninger pr. sekund).
Er kæmpevindmøller et problem i forhold til lavfrekvent støj?
Alle møller kan lave lavfrekvent støj; det afhænger ikke af deres størrelse hverken i elektrisk effekt (MegaWatt) eller højde.
Erfaring viser, at store vindmøller udsender mere støj end små, så derfor kan de ikke stå så tæt ved naboerne. Men der er ikke en tydelig sammenhæng mellem hvor store vindmøller er, og om de udsender særlig lavfrekvent støj. Det afhænger mere af deres opbygning end af størrelsen. Der er i det hele taget ikke en entydig sammenhæng mellem størrelsen af en vindmølle og karakteren af den støj, der udsendes, bortset fra at store vindmøller roterer langsommere, så støjen fra vingerne varierer i et roligere tempo.
Hvordan er målingen af lydisolationen for et hus foretaget?
Der er målt ved at udsende lavfrekvent støj fra en stor, medbragt højttaler udenfor en bolig. Der er lavet målinger både udendørs og indendørs i boligen, og herudfra er lydisolationen beregnet. Målingerne indendørs er gennemført efter Miljøstyrelsens anbefalede metode, som foreskriver, at støjen skal måles i tre punkter i hvert rum, hvoraf to punkter skal være steder, hvor beboerne opholder sig meget. Der er i alt lavet 26 målinger i 14 forskellige, typiske boliger.
Er lavfrekvent støj et problem i forbindelse med vindmøller?
Det har hidtil været Miljøstyrelsens opfattelse, at der ikke er problemer med lavfrekvent støj, når støjgrænserne for den 'almindelige' støj overholdes. Men der har været bekymring for lavfrekvent støj de steder, hvor der planlægges vindmøller, og derfor har både industri, kommuner og borgere efterspurgt præcise regler også for den form for støj.
Ved en detaljeret analyse af en række konkrete projekter, som Miljøstyrelsen har baseret på nye oplysninger fra industrien, har styrelsen fundet, at de nye regler kan være udfordrende for enkelte typer af produktionsmøller i nogle specifikke situationer.
Der er ikke noget, der tyder på, at lavfrekvent støj er mere farlig end andre former for støj, heller ikke hvis der er tale om lavfrekvent støj fra vindmøller.
Hvad er den nye grænseværdi for lavfrekvent støj?
Den nye grænseværdi for lavfrekvent støj er 20 decibel (dB) beregnet indendørs ved vindstyrker på både 6 og 8 m/s.
Grænseværdierne for den almindelige støj fra vindmøller er 44 dB udendørs ved boliger i det åbne land og 39 dB i boligområder ved 8 m/s.
Hvordan står Danmark i forhold til lavfrekvent støj fra vindmøller sammenlignet med andre lande?
Danmark er det første land, der har indført bindende grænser for lavfrekvent støj fra vindmøller. Miljøstyrelsen er ikke bekendt med, at andre lande har bindende regler for lavfrekvent støj fra vindmøller. Der er adskillige lande, for eksempel Sverige, der har anbefalede grænser for lavfrekvent støj generelt, og de kan efter forholdene også anvendes for vindmøller.
Den afgørende forskel på anbefalede og bindende grænseværdier er, at bindende grænseværdier ikke kan fraviges, og at de kan håndhæves af kommunerne med det samme, hvis støjen er for høj. Med de nye regler skal kommunerne fremover gribe ind overfor vindmølleprojekter, hvis støjen overskrider grænsen, for så vil der være tale om en lovovertrædelse.
Hvad hvis man har fået godkendt sin vindmølle for nylig, vil den så overskride den nye grænseværdi for lavfrekvent støj?
Miljøstyrelsen forventer generelt, at vindmøller der overholder grænseværdierne for den 'almindelige' støj, ikke vil give problemer med lavfrekvent støj.
Styrelsen har imidlertid ved sin forberedelse af de nye regler konstateret, at enkelte produktionsmøller i nogle specifikke situationer kan have vanskeligt ved at overholde den nye støjgrænse.
Hvad med de vindmøller, der allerede er opført?
De nye regler for lavfrekvent støj får ikke betydning for møller, der er anmeldt til kommunen tidligere end 1. januar 2012. Den nye grænseværdi gælder for de vindmøller, der er anmeldt efter, at bekendtgørelsen er trådt i kraft. Men når de nuværende møller på et tidspunkt skal skiftes ud, er de nye regler gældende.
Hvad skal man gøre, hvis man oplever problemer med lavfrekvent støj?
Hvis man er generet af støj, og man ikke kan løse problemet ved at tage kontakt til den virksomhed (eller vindmølleejer), der er årsag til støjen, kan man henvende sig til kommunen. Det er også kommunen, der fører tilsyn med at vindmøller ikke støjer mere, end de må.
Det er kun vindmøller, som er anmeldt til kommunen efter 1. januar 2012, der er omfattet af grænsen for lavfrekvent støj.
Hvorfor beregner man vindmøllestøj i stedet for at måle den inde i huset?
Det stort set umuligt at lave tilstrækkeligt nøjagtige målinger af støjen fra vindmøller ved de boliger der påvirkes af støjen, når det blæser tilstrækkeligt, på grund af vindens susen i træer og buske. Ud over vindstøjen kan der komme forstyrrende støj fra trafikken, fra fugle og fra andre støjkilder i eller omkring boligen.
Når der skal opføres nye vindmøller, skal man vurdere støjen, inden møllerne er bygget. Så er den eneste måde at finde ud af, hvor meget de vil komme til at støje, at beregne det. Beregningen går ud fra fabrikantens oplysninger om, hvor meget støj der kommer fra den type af vindmølle, og hvor langt der er imellem vindmøllen og boligen.
Når møllerne er opført, beregner man igen støjen frem for at måle den inde i huset. Det gør man ved at gå tæt på hver enkelt mølle og måle støjudsendelsen her. Målemetoden for støjudsendelse er beskrevet i vindmøllebekendtgørelsen, og metoden er i overensstemmelse med anvisningerne i den internationale standard IEC 61400-11.
De data man får fra hver enkelt mølle bruges i den samme beregningsmetode som ved anmeldelsen til at beregne støjniveauet. Beregningsmetoden for vindmøllestøj er en forenklet udgave af den nye og meget præcise Nord2000-metode, der bl.a. benyttes til støj fra veje og jernbaner, og som er verificeret med målinger specielt for vindmøller.
Den forenklede beregningsmetode tager udgangspunkt i, at der er medvind fra vindmøllen i alle retninger, således at støjen bliver dæmpet mindst muligt under udbredelsen.
Hvordan beregner man støj?
Støjen skal beregnes som middelværdien af støjniveauet for et helt år.
Nord2000 er en ny, fælles nordisk beregningsmetode, som er langt mere præcis end de tidligere regnemetoder. Blandt andet kan Nord2000 beregne lydens udbredelse under forskellige vejrforhold, så man kan bestemme middelværdien af støjniveauet for et helt år.
Læs mere om beregning af støj og Nord2000
Hvem har ansvaret for at reducere vejstøj ved eksisterende boliger?
Det er vejmyndighederne, der har ansvaret for at prioritere en indsats mod generende vejstøj ved eksisterende boliger. Vejdirektoratet er vejmyndighed langs statsvejene (motorveje), mens de pågældende kommuner har ansvaret langs kommuneveje, hvor langt de fleste støjbelastede boliger findes.
Hvor mange er belastet med vejstøj?
Mange mennesker bor i områder med uacceptabelt højt støjinveau, og hvor støjen overskrider grænsen for, hvad der anses for sundhedsmæssigt tilfredsstillende.
Vejtrafikken er den væstenligtste kilde til støjbelastningen i Danmark. Knap 800.000 boliger, næsten hver tredje bolig, er belastet med støj over grænseværdien på 58 dB for vejstøj. Hovedparten af de støjbelastede boliger er i de større byer.
Hvor sundhedsskadelig er vejstøj?
Vejstøj kan ifølge WHO (World Health Organisation) medføre gener som søvnproblemer, træthed, hovedpine, forøget blodtryk, stress, forøget risiko for hjertesygdomme og slagtilfælde. Det er vurderingen, at der hvert år dør flere hundrede danskere for tidligt som følge af vejstøj.
Der er også indikationer på, at børn, der udsættes for vedvarende ekstern støj, har risiko for indlæringsproblemer.
Læs mere om sundhed og støj
Hvad er et stilleområde?
Et stilleområde er et offentligt tilgængeligt område, hvor støjen er forholdsvis lav, og hvor kommunen har et ønske om at bevare området som stille eller at forbedre stilheden.
Man skelner mellem to typer stilleområder.
Stilleområder i det åbne land, som er præget af naturlig stilhed, og hvor naturens egne lyde dominerer indtrykket.
Stilleområder i byer, fx parker, hvor der er forholdsvis stille, og som er let tilgængelige.
Læs mere om stilleområder
Hvordan kan man reducere vejstøj?
Vejstøj kan reduceres på mange måder. Der kan anvendes støjdæmpende asfalt eller hastigheden på strækningen kan sænkes. Det er også teknisk muligt at sænke støjen ved at køretøjer og dæk støjer mindre.
Hvis der er mulighed for at opstille en støjvold eller en støjskærm, kan det også være en god mulighed. Forbedring af facader og vinduer vil ofte være en effektiv løsning. Trafikplanlægning er også en mulighed, for eksempel ved at lede trafik - især tung trafik - uden om boligområder.
Hvad kan jeg selv gøre for at reducere vejstøj?
I din bolig kan du sørge for at dine vinduer både har gode energi- og lyddæmpende egenskaber. Hvis du kan placere dit soveværelse ud mod en stille facade, fx en baggård, kan du undgå at din nattesøvn bliver forstyrret af vejtrafikken.
Som trafikant kan du reducere støjen ved at overholde hastighedsgrænserne og ved at undgå unødige og kraftige accelerationer. Eller undlade at tage bilen på de ture, hvor du kan tage cyklen eller bruge kollektiv trafik.
Hvis du køber en ny bil kan du efterspørge en bil med relativ lav støj fra motor og dæk, eller måske købe en elbil.
Hvilke myndigheder skal udarbejde støjhandlingsplaner?
De største kommuner og andre trafikmyndigheder skal som følge af et støjdirektiv fra EU udarbejde støjhandlingsplaner hvert femte år. Første generation af handlingsplanerne kom i 2008, næste fase er i 2013. Andre kommuner kan frivilligt lave planer.
Læs mere om støjhandlingsplaner
Hvorfor udpege et stilleområde?
Stilleområder i byer tilbyder borgerne en pause fra byens larm, og et åndehul hvor man kan være uforstyrret.
Ikke mindst når man bor i en støjbelastet bolig, betyder det meget at have let adgang til rolige og grønne omgivelser, hvor man kan hvile ørerne.
Udover adgangen til egentlige stilleområder, kan adgang til fx en stille baggård også være en aflastning fra den daglige støj.
Kommuner kan udpege stilleområder.
Hvad betyder en vejledende støjgrænse?
De vejledende grænseværdier for støj udtrykker en belastning, der efter Miljøstyrelsens vurdering er miljømæssigt og sundhedsmæssigt acceptabel.
Hvis støjen er lavere end den vejledende grænseværdi, vil kun en mindre del af befolkningen opleve støjen som generende, og støjen forventes ikke at have helbredseffekter.
Hvad betyder det, at grænseværdien er vejledende?
De vejledende grænseværdier er ikke udtryk for en ret til at udsende støj. Overskrides grænseværdien for eksisterende boliger, findes der heller ikke en generel pligt til at nedbringe støjen, så grænseværdierne overholdes.
Kommunerne har pligt til at sikre, at støjbelastede områder, hvor støjniveauet er højere end Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi, ikke udlægges til nye boliger eller anden støjfølsom anvendelse, med mindre lokalplanen har bestemmelse om støjbeskyttelse.
Hvordan fastlægges de vejledende støjgrænser?
De vejledende grænseværdier er især fastsat ud fra genekurver, der beskriver hvor mange procent af en befolkningsgruppe, der oplever et bestemt støjniveau som generende eller stærkt generende. Det er såkaldte dosis-respons kurver.
Hvad er et støjpartnerskab?
I et støjpartnerskab betaler den ansvarlige vejmyndighed, fx kommunen, og boligejeren udgifterne til at reducere støjen i fællesskab.
Boligejerens incitament til at være med til at betale kan være, udover øget livskvalitet ved mindre støj, at boligen kan stige i værdi, når støjen reduceres.
For kommunen vil støjpartnerskaber øge råderummet til at investere i støjreduktion i hele kommunen.
Læs mere om støjpartnerskaber
Hvad er den vejledende grænseværdi for vejstøj?
Den vejledende grænseværdi for vejstøj er 58 dB. Den gælder for boligområder, børnehaver, vuggestuer, skoler, plejehjem, hospitaler. Desuden kolonihaver, udendørs opholdsarealer og parker.
For rekreative områder i det åbne land, sommerhusområder, campingpladser og lignende er grænseværdien for vejstøj 53 dB.
For hoteller, kontorer mv. er grænseværdien 63 dB.