Ofte stillede spørgsmål om brændeovne og luftforurening - FAQ

Hvor mange brændeovne er der i Danmark?
Ifølge den seneste opgørelse fra Energistyrelsen er der ca. 550.000 bræn-deovne, pejse eller lign. i Danmark. Hertil kommer ca. 50.000 brændekedler (brændefyr). Dvs. i alt ca. 600.000 træfyrede anlæg.

Hvor meget forurener brændeovne og -kedler?
Ifølge DMU's seneste opgørelse bidrager brændeovne og -kedler med ca. 60 % af det samlede udslip af partikler fra danske kilder. Til sammenligning står trafikken for ca. 16 %, industrien for ca. 5 % og kraftvarmeværkerne for ca. 2 %. Det skal understreges, at opgørelsen er relativt usikker. 

Hvad er problemet med partikler?
Luftforurening med partikler er et af de menneskeskabte miljøproblemer, der har størst indflydelse på vores sundhed. Forureningen kan forårsage hjertekarsygdomme, luftvejssygdomme, allergi og kræft.

Er partiklerne det eneste problem?
Nej. Brændeovne og –kedler udleder også en række andre forurenede stoffer, bl.a. tjærestoffer (også kaldet PAH), dioxiner og flygtige organiske forbindelser (også kaldet VOC) - stoffer som alle er sundhedsskadelige. Partikelforureningen anses dog for at være det største problem rent sundhedsmæssigt. Men ved at fyre korrekt kan man medvirke til, at forureningen nedbringes væsentligt.

Hvor stor en andel af forureningen stammer fra brændekedlerne?
Selvom der ikke er ret mange brændekedler står de for omkring 30 % af partikelforureningen fra husholdningernes fyring med træ. På landsplan udgør brændekedler kun en ringe andel af det samlede antal fyringsanlæg til træfyring (ca. 14 % af det samlede antal på ca. 600.000). Men forbruget af træ i den enkelte brændekedel er typisk langt større end i en brændeovn. Man regner med, at ca. 50 % af det samlet brændselsforbrug benyttes i kedler.

Hvor meget energi får vi fra brændeovne og -kedler?
Brændeovne og –kedler står for omkring 22 % af husholdningernes brændselsforbrug. Men hele 94 % af den partikelforurening, der stammer fra husholdningernes fyringsanlæg stammer fra brændeovne og –kedler. Set i forhold til den energimængde, der leveres fra brændeovne og kedler, står de altså for en uforholdsmæssig stor del af luftforureningen.

Er det rigtigt, at brænde ikke bidrager til globale klimaforandringer?
Ja, det er rigtigt. Når et træ vokser, optager det CO2 fra atmosfæren. Når træet senere fældes og anvendes som brænde i en brændeovn, eller hvis det i stedet ligger og rådner i skovbunden, frigives den samme mængde CO2 igen til atmosfæren. Brænde er med andre ord CO2-neutralt og brændeovne bidrager derfor ikke til globale klimaforandringer.  

Ifølge en overslagsberegning fra Seniorforsker Niels Heding, Københavns Universitet ville den danske CO2-udledning stige med omkring 750.000 tons, hvis varmeproduktionen fra brændeovne og –kedler skulle erstattes af fossilt brændsel, f.eks. fyringsolie. Det svarer til omkring 7 % af den redukti-on i udledningen af CO2, som vi ifølge Kyoto-protokollen har forpligtet os til at gennemføre inden 2012. Det skal understreges, at regnestykket er relativt usikkert.

Hvordan fyrer jeg korrekt i min brændeovn?
Ved at overholde fire simple råd, kan man mindske forureningen væsentligt:

1. Brug rent og tørt træ
Vådt træ giver dårlig forbrænding og meget røg. Fyr aldrig med affald - fx i form af reklamer, magasiner, mælkekartoner, pap eller træ, som er malet eller behandlet.

2. Sørg for rigeligt luft
For lidt luft giver mange sundhedsskadelige partikler i røgen. Tænd op med pindebrænde, optændingsblokke eller lidt avispapir, så ilden hurtigt kan få godt fat. Skru først ned for luften, når flammerne bliver blålige.

3. Fyr lidt ad gangen
Ilden skal have fat i brændslet, så temperaturen hurtig bliver høj. Hver gang du lægger brænde ind, skal du skrue op for luften, til de mørkegule flammer er væk.

4. Gå ud og tjek – røgen skal være næsten usynlig
Hvis der er for meget røg, og det lugter grimt, gør du sandsynligvis noget forkert. Spørg din skorstensfejer.

Hvordan kan man se, om man gør noget galt, når man fyrer?
En kæde er ikke stærkere end det svageste led. For at en brændeovn kan fungere korrekt skal både brændsel, betjening, ovn og skorsten være i or-den. Hvis bare en af de ting ikke er i orden, kan man opleve problemer.

Problemerne kan vise sig på flere måder. Det bliver svært at tænde op og holde gang i ilden. Ovnens ruder og brændkammeret soder til. Der kommer sort røg ud af skorstenen. Måske kommer der røg ud i stuen, når man åbner lågen. I værste fald kan der opstå skorstensbrand.

Hvis man er i tvivl, kan man spørge sin skorstensfejer.

Er det rigtigt at der er kommet nye regler om brændeovne?
Ja. Miljøministeren har pr. 1. januar 2008 udstedt en brændeovnsbekendtgørelse. Bekendtgørelsen indeholder tre væsentlige nyskabelser.

1) Den giver kommunerne mere klare retningslinier for, hvad de kan gøre når der klages over forurening fra brændeovne og andre fyringsanlæg til fast brændsel.

2) Den giver derudover kommunerne mulighed for at indføre skrappere regler for brændeovne og andre fyringsanlæg til fast brændsel i nærmere klart afgrænsede områder. De skærpede regler kunne f.eks. være skærpede krav til skorstenshøjder, forbud mod fyring med kul og koks.

3) Pr. 1/6 2008 vil bekendtgørelsen stille krav om, at fyringsanlæg der sælges eller tilsluttes skal være testet så de kan dokumenteres at ovnen opfylder bekendtgørelsens miljøkrav til bl.a. partikeludslip.

Den nye bekendtgørelse kan læses på Retsinformationens hjemmeside - læs mere

Hvad skal man være særligt opmærksom på, hvis man skal have ny brændeovn el. lign.?
Når du køber en brændeovn el. lign., skal du sikre dig, at der medfølger en prøvningsattest, som dokumenterer, at bekendtgørelsens krav er opfyldt.

Når du tilslutter en brændeovn eller lign., skal du få din skorstensfejer til at påtegne ovnens prøvningsattest, når han godkender installationen.

Hvad skal man være særligt opmærksom på, hvis man vil af med sin gamle brændeovn?
Du må kun sælge din gamle brændeovn eller lign., hvis du kan fremskaffe en prøvnings-attest for, at den lever op til bekendtgørelsens krav. Dette kan i praksis være vanskeligt, da ovnen måske aldrig er blevet testet. Du kan evt. henvende dig, der hvor du oprindeligt købte din ovn.

Kasserede brændeovne eller lign. afleveres til skrotning på den kommunale genbrugs-plads.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg er generet af naboens brænderøg?
Det er selvfølgelig altid bedst, hvis man kan finde en løsning sammen med sin nabo. Men nogen gange kan det være svært. I så fald har man mulighed for at klage til kommunen. Kommunen kan, hvis den skønner, at der er tale om en væsentlig forurening kræve, at forureningen nedbringes. Miljøstyrelsen kan ikke tage stilling til konkrete klagesager om brænderøg. 

Hvornår er en forurening væsentlig?
En enkelt brændeovn kan give anledning til væsentlig forurening af det lokale miljø i form af røg- og lugtgener.

Forureningen afhænger af en række forhold, herunder brændsel, fyringsmåde, brændeovn eller brændefyr, skorsten og dennes højde og placering, afstand til nabobygninger, højde og placering af nabobygninger, terrænforhold, vindforhold og lignende. Disse faktorer kan variere betydeligt fra sag til sag. Hvornår en forurening er ”væsentlig” afhænger derfor af en konkret vurdering i den enkelte sag. Det er kommunen der foretager denne vurdering.

Når kommunen skal vurderer en konkret forurening, bør den som udgangspunkt gennemføre tilsyn på stedet og vurdere, om røgen kan forlade skorstenen uden synligt eller lugtende røgnedslag hos naboer. Hvis dette ikke er tilfældet, vil der efter Miljøstyrelsens opfattelse være grundlag for at meddele påbud efter miljøbeskyttelsesloven § 42. Vurderingen vil ofte ske i samarbejde med skorstensfejeren og tage udgangspunkt i Miljøstyrelsens Luftvejledning og i information om korrekt fyring fra den konkrete producent og fra Miljøstyrelsen.

Det bemærkes, at en speciel følsomhed hos en nabo ikke i sig selv kan begrunde indgreb overfor en brændeovn, der i øvrigt ikke giver anledning til synligt eller lugtende røgnedslag. Tilsvarende kan der heller ikke gribes ind overfor virksomheder, der overholder vejledende grænseværdier, selvom en nabo til virksomheden har en usædvanlig følsomhed overfor f.eks. støj eller anden form for forurening. 

Hvad gør politikerne for at løse problemet med forurening fra brændeovne?
På finansloven for 2007 er der for perioden 2007-2009 afsat i alt 33,5 mio. kr. til at nedbringe forureningen fra træfyring i private hjem. Pengene skal blandt andet bruges til at informere om korrekt fyring og til samarbejde om udvikling af ny og mere miljøvenlig brændefyringsteknologi, f.eks. partikelfiltre, bedre brændeovne og lignende.

Kan man få tilskud til at skrotte sin gamle brændeovn?
Nej, det kan man ikke, og det er der heller ingen planer om.

Det er rigtigt, at der tidligere i pressen har været omtalt en mulig skrotnings-ordning for brændeovne. Det har dog efter nærmere analyse vist sig, at en sådan ordning ville give alt for lidt miljø for pengene. 

Kan man sætte filtre på brændeovne?
Filtre til brændeovne er endnu ikke færdigudviklet. Enkelte firmaer er langt fremme med teknologien. Hvis eller når filtrene engang er færdigudviklede og kommer i kommerciel handel, kan de komme til at spille en rolle. 

Der er dog fortsat en del uafklarede spørgsmål. Derfor er der som led i udmøntningen af midlerne på finansloven for 2007 afsat i alt 2,2 mio. kr. i 2008 og 2009 til et større feltforsøg, hvor filtre og andre løsninger skal afprøves i praksis under danske forhold. 

Hvem har lavet vandreudstillingen?
Vandreudstillingen er produceret i samarbejde mellem Miljøstyrelsen og Økolariet i Vejle. Udstillingen er sponsoreret af DAPO.

Miljøstyrelsen er en del af Miljøministeriet og administrerer lovgivningen om miljøbeskyttelse, der skal sikre ren luft, vand og jord og gode levevilkår for mennesker, dyr og natur. 

Økolariet er et dansk viden- og oplevelsescenter i Vejle, der har til formål at inspirere de besøgende til en bæredygtig levevis og til at tænke miljøet ind i dagligdagen.

DAPO er en brancheforening for fem danske firmaer, som producerer pejse og brændeovne (Morsø, Hwam, Rais, Lotus, Scan). DAPO har til opgave at fremme medlemmernes interesser. Det gør foreningen bl.a. ved at arbejde for at udbrede kendskabet til fordelene ved at fyre med brænde, også således at miljøet tilgodeses.

Hvad sker der ellers i kampagnen?
Kampagnen ”Tag grønt ansvar, når du fyrer – har du styr på din brænde-ovn?” byder på en række events og tiltag. Udover vandreudstillingen, vil der blive sendt indslag om korrekt fyring i DR-OBS. Skorstensfejerne vil uddele sure og glade fyrmesterdiplomer til landets brændeovnsejere. Og der vil være masser af nyttig information at hente på kampagnehjemmesiden www.fyrfornuftigt.dk hvor endvidere deltage i Fyrmesterspillet, som tester din viden om korrekt fyring, og vinde flotte præmier.  

Endelig vil der hen over fyringssæsonen blive gjort en aktiv indsats for at få både den elektroniske og trykte presse til sætte fokus brændeovne, forure-ning og korrekt fyring.