Danmarks befolkning er meget interesseret i at holde sig orienteret om, hvor forurenet luften er. I Danmark overvåger Miljøstyrelsen i samarbejde med Danmarks Miljøundersøgelser luftens indhold af forurening.
Danmarks Miljøundersøgelser står for målingerne, efter aftale med Miljøstyrelsen. De stoffer, der måles er partikler (PM10, PM2,5 og ultrafine partikler), nitrogendioxid (NO2), nitrogenoxider (NO), svovldioxid (SO2), bly, benzen, kulilte (CO) og ozon(O3) samt visse tungmetaller.
Gennem målingerne holder Miljøstyrelsen øje med luftkvaliteten. For at beskytte befolkningen mod sundhedsskadelige effekter af luftforurening er der opstillet grænser for, hvor meget forurening i luften vi kan acceptere. For hvert af de nævnte stoffer er der derfor opstillet såkaldte grænseværdier. Danmark lever op til grænseværdierne for de fleste stoffer, men for partikler og NO2 er der brug for en ekstra indsats.
Vi måler luftkvaliteten i Københavnsområdet, Århus, Odense og Aalborg og på en række målestationer uden for byerne. På DMU's hjemmeside kan du få et overblik over målingerne.
Overvågning af luftkvalitet med målinger
Forurenende stoffer har forskellige sundhedsmæssige effekter
Europæisk samarbejdeLuftforureningen kommer fra mange forskellige kilder - fra de store kraftværker og industrivirksomheder til de enkelte biler og parcelhuse - og er et problem i mange europæiske byer. Den spredes med vinden på tværs af landegrænser. Sammen med de øvrige lande i Europa aftaler Danmark fælles regler både for overvågningen af udviklingen i luftkvaliteten og for vores fælles indsats for bedre luft til borgerne.
De bestemmelser om regulering af luftkvalitet, som er vedtaget inden for EU, finder du som bilag til de danske regler for luftkvaliteten.
Danske regler for luftkvaliteten De danske krav til luftkvaliteten udspringer alle af de bestemmelser, der er vedtagede i EU. Efterhånden som der kommer nye bestemmelser, vil den danske lovgivning blive ændret tilsvarende. Den seneste version af de danske regler er samlet i bekendtgørelsen om vurdering og styring af luftkvaliteten.
Læs mere:
Måling og vurdering af luftforureningen
Ozoninformation og varsling
Spredt eller diffus luftforurening stammer fra en lang række forskellige kilder. Fx biler, fly, tog, decentrale energianlæg og mindre virksomheder m.m. Den diffuse luftforurening kortlægges ikke ved måling, men på baggrund af beregninger.
Kortvisningen imødekommer EU PRTR forordningens krav om, at diffuse kilder skal kortlægges geografisk og gøres offentligt tilgængelige. PRTR = Pollutant Release and Transfer Register