Problemer med brænderøg

Bliver du generet af røgen eller lugten fra din nabos brændeovn? Og kan du og din nabo ikke løse problemet? Kontakt kommunen for at få en saglig vurdering.

Hvis det ikke er muligt at finde en løsning på problemet sammen med den nabo, hvis fyringsanlæg er anledning til forureningen, kan du henvende dig til kommunen, som behandler sager om gener fra brænderøg.

Selvom et fyringsanlæg opfylder bekendtgørelsens grænseværdier, kan kommunen i konkrete tilfælde, hvor kommunen skønner, at der er tale om væsentlig forurening, stille krav, der skal mindske forureningen fra anlægget yderligere.

Hvornår er en forurening ”væsentlig”?
Forureningen afhænger af en række forhold, herunder brændsel, fyringsmåde, fyringsanlægget, skorsten og dennes højde og placering, afstand til nabobygninger, højde og placering af nabobygninger, terrænforhold, vindforhold og lignende. Disse faktorer kan variere betydeligt fra sag til sag. Hvornår en forurening i form af røg og lugt er ”væsentlig” afhænger derfor af en konkret vurdering i den enkelte sag. Det er kommunen, der foretager denne vurdering.

Når kommunen skal vurdere en konkret forurening, bør den som udgangspunkt gennemføre tilsyn på stedet og vurdere, om røgen kan forlade skorstenen uden synligt eller lugtende røg hos naboer. Hvis dette ikke er tilfældet, vil der efter Miljøstyrelsens opfattelse være grundlag for at meddele påbud efter miljøbeskyttelsesloven § 42.

Vurderingen vil ofte ske i samarbejde med skorstensfejeren og tage udgangspunkt i Miljøstyrelsens Luftvejledning og i information om korrekt fyring fra den konkrete producent og fra Miljøstyrelsen. En speciel følsomhed hos en nabo kan ikke i sig selv begrunde indgreb overfor en brændeovn, der i øvrigt ikke giver anledning til synlig eller lugtende røg. Tilsvarende kan der heller ikke gribes ind overfor virksomheder, der overholder vejledende grænseværdier, selvom en nabo til virksomheden har en usædvanlig følsomhed overfor f.eks. støj eller anden form for forurening.

Kommunen kan stille krav
Hvis kommunen vurderer, at forureningen er væsentlig, kan den sørge for at forureningen mindskes ved at give et såkaldt påbud til ejeren. Eksempler på påbud:
• At skorstenen forhøjes, så de omgivende bygninger, bakker mv. ikke får røgen til at slå ned
• At brugen af anlægget indskrænkes, så der for eksempel kun må benyttes bestemte brændselstyper, kun må fyres på bestemte tidspunkter eller kun må fyres under bestemte vejrforhold
• At der anvendes brændsel af tilstrækkelig kvalitet og tørhed og at det opbevares på en måde, så kvaliteten ikke forringes.

Kommunen kan herudover i en kommunal forskrift stille krav, der begrænser forureningen fra fyringsanlæg tilsluttet inden for et klart afgrænset område. Forskriften skal annonceres i offentlige medier, så den er tilgængelige for borgere og virksomheder i det berørte område, samt sendes til Miljøstyrelsen til orientering og registrering.

Hvis kommunen bliver bekendt med fyringsanlæg, der er tilsluttet i strid med bekendtgørelsens krav, bør de meddele det til Miljøstyrelsen.

Lovgrundlag
Kommunernes mulighed for at stille krav til fyringsanlæg er beskrevet i § 42 i miljøbeskyttelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010).

Kommunens muligheder for at give påbud om bestemte foranstaltninger er endvidere præciseret i brændeovnsbekendtgørelsen bekendtgørelse nr. 1432 af 11. december 2007 § 11.