Luftforureningen påvirker helbredet for mennesker og gør skade på naturen. Hvor farlig forureningen er, afhænger både af hvilke stoffer, der er i luften, og hvor store mængder der er. Det er især folk, der i forvejen har problemer med vejrtrækning eller blodkredsløbet, der kan blive påvirket. Dyr og planter mærker også følgerne af forureningen.
Hvornår er luftforurening et problem? Ikke al forurening er menneskeskabt. Vulkaner, planter og dyr sender også masser af de skadelige stoffer ud i luften. Jordens atmosfære er en skrøbelig hinde, der beskytter og nærer al liv på jorden. Indholdet af stoffer i atmosfæren balancerer på en knivsæg. Her må hverken være for meget eller for lidt. Det er ikke det, at stofferne eksisterer i atmosfæren, der giver problemer, men når der er for store koncentrationer af et stof på ét sted, kan det forskubbe balancen. Også i den lille skala ser vi problemer. I et vandløb vil for store mængder kvælstof betyde, at fisk og planter ikke kan leve.
Effekter på sundhed Forureningen med partikler er det største problem for vores sundhed. De bittesmå partikler kommer blandt andet fra udstødningen på biler og skibe, fra kulkraftværker og fra brænderøg. Der kommer også partikler i luften fra slid på veje, dæk og bremser, og som støv fra hustage og fra saltvandssprøjt.
Luftforurening har betydning for vores sundhed på flere måder. Forureningen kan give åndedrætsbesvær, påvirke blodet og ændre kroppens celler. I værste fald kan forureningen føre til udvikling af kræft. Man skelner mellem korttidseffekter, som man oplever umiddelbart efter at man er blevet udsat, og langtidseffekter, der først kan mærkes langt senere. Nogle af langtidseffekterne kan være hjerte- og lungesygdomme, kræft og dårligere lunger hos børn. På kort sigt er det især folk, der i forvejen har problemer med for eksempel astma, der kan opleve, at symptomerne bliver værre, eller at oftere bliver syge.
Arbejdsgruppe om udendørs luftforurening Sundhedsstyrelsen og Miljøministeriet vurderer sammen de sundhedsmæssige problemer i forbindelse med luftforurening. Der er dannet en arbejdsgruppe, der ser på, om nye grænseværdier for udendørs luftforurening gavner borgernes sundhed.
Læs mere om gruppens arbejde og en række vurderinger, der sammenfatter gruppens holdning vedrørende konkrete stoffer, der forurener luften
Det kan du selv gøre for at undgå luftforurening:
Effekter på natur og miljø Udledning af kvælstof er den del af luftforureningen, der er mest skadelig for vores natur. Landbruget står for 97 % af den danske forurening med kvælstof. Udslippet kommer fra stalde og fra dampe fra gødning og afgrøder. Kvælstof findes naturligt i åer, søer og hav, men kommer der for meget kvælstof, forstyrres balancen i økosystemet. Nogle af de synlige konsekvenser er uklart vand, iltsvind og store mængder alger.
Grænseværdier I EU og FN har vi opstillet bindende grænser for en række stoffer. En grænseværdi er en politisk besluttet grænse for, hvor stor mængde af et stof, der må være i luften. De danske grænseværdier er baseret på EU-direktiver, det vil sige europæiske love, der skrives ind i dansk lov. Luftens kvalitet måles flere steder i landet. Blandt andet er der sat en måler op på den stærkt trafikerede H. C. Andersens Boulevard i København.
Tålegrænser Skove, søer og enge er nogle af de steder, der bliver påvirket af luftforurening. Men ikke alle steder påvirkes lige meget. Typer af planter, vejret og jordbunden blandt andet med til at afgøre hvor stor betydning forureningen får. Forurening under tålegrænsen forventes ikke at give væsentlige skader på natur og miljø. Danmarks Miljøundersøgelser kortlægger tålegrænser i Danmark og holder øje med om de overskrides.
Regeringens strategi ”Miljø og sundhed hænger sammen”Læs mere om regeringens strategi for sundhed og miljøfaktorer.
Mere viden om forureningens effekterLæs mere om grænseværdier og effekter på Danmarks Miljøundersøgelsers hjemmeside
Download regeringens strategi over for luftforurening (PDF, 72KB)