Miljøministeriets og Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe om udendørs luftforureningOpdatering af status, februar 2005 (tillæg til tidligere statusvurdering fra april 2002)
(Download i pdf- format)
Forord
Opdatering af arbejdsgruppens vurdering af ozon
*Referencer
Spørgsmål 1, CAFE: Er der nyt videnskabeligt grundlag for at genvurdere grænseværdien for ozon
Spørgsmål 2, CAFE: Hvilke effekter kan forventes ved langvarig udsættelse for ozon
Spørgsmål 3, CAFE: Er der en tærskelværdi under hvilken der ikke forventes sundhedsskadelige effekter i befolkningen
Spørgsmål 4, CAFE: Er effekten af ozon afhængig af personens alder, køn, helbredstilstand, rygevaner, atopi, uddannelse eller andet
Spørgsmål 5, CAFE: I hvilken udstrækning bliver dødelighed fremskyndet som følge af langvarig og kortvarig udsættelse for ozon (harvesting)?
Spørgsmål 6, CAFE: Er ozonniveauerne i sig selv ansvarlige for sundhedsskadelige effekter
Spørgsmål 7, CAFE:
Spørgsmål 8, CAFE: Er der dokumentation for synergisme/ interaktion mellem ozon og andre luftforureningskomponenter
Spørgsmål 9, CAFE: Er der sammenhæng mellem udendørs ozonniveauer og personlig eksponering (også indendørs) over kort og lang tid ? Kan forskelle i denne sammenhæng influere på resultaterne i undersøgelserne.
Spørgsmål 10, CAFE: Hvad er de væsentligste kilder til ozon og de sundhedsskadelige effekter
Spørgsmål 11, CAFE: Er der vist gavnlige helbredseffekter i befolkningen ved reduktion i ozonniveauerne?
Spørgsmål 12, CAFE: Hvilken midlingstid er mest relevant m.h.t. beskyttelse af sundhed
Opfølgningspørgsmål 1, CAFE: Hvad betyder kort tids eksponering i forhold til høje spidseksponeringer m.h.t. helbredseffekter
Opfølgningspørgsmål 2, CAFE: Hvori består usikkerhederne af WHO-svarene, -grænseværdierne og -risikovurderingerne og hvorledes kan disse have indflydelse på beslutningstagerne "policy-makers".Under dette spørgsmål spørges specifikt til tærskelværdi for ozon ud fra epidemiologiske og toksikologiske data.
Sammenfatning og relevans for arbejdsgruppens statusdokument for ozon
Kvantitative dosis-response- forhold
Beskrivelse af dosis-response-forløb og tærskelværdi
Grænseværdier
ForordI 1998 tog Sundhedsstyrelsen initiativ til at nedsætte en fælles arbejdsgruppe for Miljø- og Energiministeriet og Sundhedsstyrelsen med henblik på at foretage vurderinger af de sundhedsmæssige aspekter i forbindelse med udendørs luftforurening, samt løbende at vurdere betydningen af nye EU-grænseværdier på området. I forbindelse med gruppens arbejde og som resultat af gruppens diskussioner udarbejdes der for de enkelte luftforureningskomponenter kortfattede monografier, der sammenfatter gruppens holdning med hensyn til sundhedsmæssige aspekter og relevansen af en eventuel varsling og alarmering af befolkningen ved forhøjede niveauer.
Gruppen er pr. februar 2005 sammensat af følgende personer:Læge Jette Blands, SundhedsstyrelsenAfdelingslæge Lis Keiding, SundhedsstyrelsenProfessor Steffen Loft, Københavns UniversitetProfessor Torben Sigsgaard, Århus UniversitetOverlæge, dr. med. Ebbe Taudorf, Ålborg SygehusSeniorforsker Finn Palmgren, Danmarks MiljøundersøgelserCivilingeniør Christian Lange Fogh, MiljøstyrelsenCand. scient. Ulrik Torp, MiljøstyrelsenCand. pharm. Poul Bo Larsen, Miljøstyrelsen (formand)
Opdatering af arbejdsgruppens vurdering af ozon I januar 2003 besvarede en ekspertgruppe under WHO en række spørgsmål fra EU´s CAFE-gruppe (Clean Air for Europe) vedrørende sundhedsmæssige aspekter af partikler, ozon og nitrogendioxid (WHO 2003)*. Denne besvarelse medførte imidlertid yderligere opfølgende spørgsmål fra CAFE-gruppen, som derpå blev besvaret af WHO-gruppen i januar 2004 (WHO 2004)*. Inden den endelige udgave er blevet offentliggjort har WHO besvarelserne undergået en omfattende ekstern review proces for at sikre at den seneste viden er inddraget samt at der opnås størst mulig enighed omkring vurderingerne.
Med baggrund i dette arbejde fra WHO er det derfor relevant at foretage en kortfattet opdatering som tillæg til statusdokumentet for ozon fra april 2002. Opdateringen omfatter en kortfattet gennemgang af de svar WHO-gruppen gav på CAFE-gruppens spørgsmål, samt en vurdering af i hvilken udstrækning besvarelsen påvirker den tidligere ozon-vurdering foretaget af Miljøministeriets og Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe for udendørs luftforurening.
*ReferencerWHO (2003). Health Aspects of Air Pollution with Particulate Matter, Ozone and Nitrogen Dioxide. Report on a WHO Working Group, Bonn Germany 13-15 January 2003. www.euro.who.int/document/e79097.pdf
WHO (2004). Health Aspects of Air Pollution – Answers to follow-up questions from CAFE. Report on a WHO Working Group, Bonn Germany 15-16 January 2004. www.euro.who.int/document/E82790.pdf
Svar, WHO:Den eksisterende grænseværdi for ozon på 120 μg/m3 (middelværdi over 8 timer) er primært baseret på data fra humane eksperimentelle undersøgelser med op til 8 timers eksponering. Siden er der kommet en mængde data der berettiger en genvurdering af værdien, herunder en vurdering af hvorvidt man skal søge at indføre en langtidsværdi.
Nye befolkningsundersøgelser har styrket dokumentationen for korttids-effekter m.h.t. påvirkning af dødelighed og sygelighed p.g.a. luftvejssygdomme. I en meta-analyse baseret på europæiske data fra 1996-2001 har man således fundet en statistisk signifikant sammenhæng mellem en stigning i dødelighed og ozon kortids-niveauer sv.t. en stigning i dødelighed på mellem 0,2 og 0,6% pr. 10 µg/m3 ozon. I flere af de undersøgelser, der indgik i analysen, var effekten pr. 10 µg/m3 ozon større ved lave ozonniveauer. Størst effekt af ozon sås i forbindelse med sommermålinger og den statistiske sammenhæng blev styrket ved målinger med en midlingstid på mere end 1 time.
Tilsvarende viste undersøgelser en stigning i hospitalsindlæggelser som følge af luftvejslidelser på 0,5-0,7% per 10 µg / m3 stigning i ozonniveauet (ozonniveau målt over 8 timer).
I en stor amerikansk multicenter undersøgelse (NMMAPS study) fandt man stigning i dødelighed på 0,41% i forbindelse med en stigning på 20 µg/m3 i det daglige ozonniveau.
Det anføres i besvarelsen, at lungebeskadigende potentiale af ozon ved lave niveauer nu er blevet understøttet af særlige følsomme biomarkørmålinger, idet der er fundet sammenhæng mellem udeniveauer for ozon og øget indhold af CC16 protein i blodet, som er en markør for vævsskader i lungeepithelet.
Svar, WHO:Der er kun få befolkningsundersøgelser der belyser sammenhængen mellem sundhedsskadelige effekter og langvarig udsættelse af ozon. Der er ikke fundet nogen entydige sammenhænge m.h.t. forekomsten af astma hos børn og ozonniveauer. Data peger imidlertid på en sammenhæng med reduceret udvikling af lungefunktionen hos børn. I en østrigsk undersøgelse, der forløb over 3 år, fandt man således en 2% reduceret lungefunktion for hver gang det gennemsnitlige ozonniveau steg 10 µg/m3.
Endvidere understøtter en række nyere dyreforsøg mistanken om kroniske lungeskader af langvarig ozonpåvirkning.
Der er ikke ud fra de tilgængelige befolkningsundersøgelser fundet nogen dokumentation for sammenhæng med lungecancer eller øget dødelighed og det gennemsnitlige ozonniveau.
Tilføjelse, Miljøministeriets og Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe:I en ny undersøgelse af Gauderman et al. (2004)|1| fandt man ingen effekt af gennemsnitlige ozonniveauer og lungeudviklingen hos børn. Man fulgte man 1759 skoleelever gennem 8 år og vurderede lungeudviklingen hos børnene v.h.a. lungefunktionsmålinger. Børnene kom fra 12 forskellige områder med forskelle i udeluftforureningsniveauer. Der blev fundet signifikante negativ sammenhænge melleµgennemsnitlige niveauer af nitrogendioxid, syre, PM2,5 og kulstof og lungeudvikling, men ikke for ozon.
Svar, WHO:De tilgængelige befolkningsundersøgelser vedr. kort tids udsættelse for ozon giver kun ringe grundlag for at antage at der er en tærskelværdi på befolkningsniveau. Der vil sandsynligvis gælde forskellige dosis-response-kurver for forskellige befolkningsgrupper, idet der er set betydelig individuel variation m.h.t. response ved et givent ozonniveau. I kontrollerede laboratorieundersøgelser, som imidlertid ikke omfatter de allermest følsomme personer har man set tærskelværdi for effekter m.h.t. lungeskade og betændelsestilstand ved udsættelse for 120-160 µ3 i 6,6 timer. Såfremt der foreligger en tærskelværdi for ozon vil denne hos den enkelte være afhængig af det fysiske aktivitetsniveau.
Ved en nærmere analyse af de enkelte undersøgelser anføres at en enkelt undersøgelse for London angiver en tærskel for effekter ved ca. 80-100 µg/m3 (som 8 timeres værdi), mens andre angiver et lineært dosis- response forløb og ingen tegn på tærskelværdi. Ved sammenligninger mellem områder med stærk ozonforurening og områder med lav ozonforurening ses i visse undersøgelser større effekt pr 10 µg/m3 ozon ved de lavere niveauer i forhold til de mere belastede områder. Denne mulige stejlere dosis-reponse ved de lavere niveauer kan måske tilskrives en vis adaptation i de mere belastede områder, men også andre faktorer herunder tilstedeværelsen af andre luftforureningskomponenter kan have en betydning for dette forhold.
Også resultaterne fra to undersøgelser der belyser effekterne af lang tids udsættelse af ozon tyder mest på en lineær sammenhæng mellem ozonniveauer og effekter.
Svar, WHODer foreligger nogen dokumentation for at øget alder giver øget effekter af ozon (som 8 timers niveauer) m.h.t. dødelighed og hospitalsindlæggelser. Der synes ikke at foreligge nogen kønsforskelle. Endvidere synes børn med astma at være særligt følsomme m.h.t. udvikling af symptomer fra luftvejene.
Dybere og hurtigere vejrtrækning øger lungernes udsættelse for ozon, og der ses i højere grad effekter hos de børn, der er meget udendørsaktive.
Svar, WHO:De to langtidsundersøgelser der er udført har ikke kunnet påvise nogen sammenhæng med dødeligheden. Undersøgelserne vedr. kortids udsættelse belyser ikke dette forhold nærmere.
Svar, WHO:I korttidsundersøgelserne vedr. lungefunktion, betændelsestilstande, lunge permeabilitet, luftvejssymptomer, øget medicinforbrug, sygelighed og dødelighed har ozon vist sig at have en effekt uafhængigt af tilstedeværelsen af øvrige forureningskomponenter. Dette er fundet ved at inddrage de øvrige forureningskomponenter i de regressionsmodeller der analyser sammenhængen.
Dette er ikke fundet så tydeligt i langtidsundersøgelser, hvor hensyntagen til indhold af syreholdige partikler i nogen udstrækning svækkede sammenhængen mellem ozonniveauer og effekter.
Eksperimentelle laboratorieundersøgelser understøtter det sundhedsskadelige potentiale af ozon alene.
Spørgsmål 7, CAFE: Det stillede spørgsmål var udelukkende relateret til partikler, hvorfor det ikke er relevant her.
Svar, WHO:Befolkningsundersøgelser viser, at korttids-effekterne af ozon kan forstærkes af partikler og omvendt. Data fra laboratorieundersøgelser viser både synergistiske, additive og antagonistiske sammenhænge afhængigt af forsøgsdesign, hvorfor det er vanskeligt at overføre disse forskellige sammenhænge til udeluftsituationen.
Ozon kan endvidere virke forstærkende på allergisk response hos personer med allergiske luftvejslidelser.
Svar, WHO:Personlig ozoneksponering er ikke tæt korreleret til ozonniveauer bestemt på faste målestationer. For at tage højde for dette har man i nogle undersøgelser ud over at anvende data fra målestationer inddraget data vedrørende aktivitetsmønster for de involverede personer. Ozonniveauerne er generelt lavere indendørs (ca. 50%) end udendørs. Selvom udendørs ozonniveauer kan være ensartet over store områder, er der variationer inden for byområder nær forureningskilder, idet ozon bliver forbrugt af NO, der stammer fra trafik og anden forbrænding. Som følge af ozonniveauernes variation hen over døgnet vil den kumulerede daglige ozoneksponering hovedsageligt være bestemt af eftermiddagsniveauet af ozon. Målestationers sommermålinger vil i højere omfang end vintermålinger kunne anvendes som et mål for befolkningens eksponering for ozon, som følge af mere opholdstid udendørs om sommeren. Generelt er misklassificering af ozoneksponeringen fundet at medføre en underestimering af ozoneksponeringen, hvilket vil være med til at sløre en reel effektsammenhæng.
Svar, WHO:Ozon dannes i troposfæren ved fotokemiske reaktioner ved tilstedeværelse af andre forureningskomponenter fx N0x og flygtige organiske forbindelser. Er der overskud af NO forbruges ozon hvilket resulterer i relativt lave ozonniveauer i stærkt trafikerede byområder. Ozon er genstand for langtransport i atmosfæren og anses derfor for et grænseoverskridende problem.
Svar, WHO:En undersøgelse fra Californien har vist, at børn der flyttede fra områder med høje ozon- (og PM-) niveauer til områder med lavere niveauer opnåede en bedre lungefunktion end børn der forblev i de mere belastede områder. Det er dog uklart i hvorvidt denne effekt er en følge af ændrede ozon- eller partikelniveauer.
Under de olympiske lege i Atlanta i 1996 var der som følge af trafikale restriktioner fald i forureningsniveauerne. I denne forbindelse fandt man, at faldet i hospitalsindlæggelser som følge af astma var tæt knyttet til fald i kortids ozonniveauet. Der savnes dog data til yderligere belysning af spørgsmålet.
Svar, WHO:For korttidseffekter bør en midlingstid over 6-8 timer foretrækkes fremfor 1-timesværdier, idet blandt andet laboratorieundersøgelser viser at effekten tiltager ved flere timers eksponering. Sammenhængen mellem langtidseksponering og effekter er ikke tilstrækkeligt belyst til, at der kan foreslås en langtids gennemsnitsværdi.
Svar, WHO:Der er righoldige data der belyser korttidseffekterne af ozon (midlingsværdier fra 8 timer og ned til en time). De nyeste undersøgelser fra 2003 viser, at der blandt astmabørn ses øget vejrtrækningsbesvær ved 1-times koncentrationer højere end 100 μg/m3. En anden ny undersøgelse viser at astmabørn oplever flere luftvejssymptomer ved stigende ozonniveauer ved niveauer op til 104 μg/m3 som 1-timesværdi og 74 μg/m3 som 8-timesværdi. Øget irritation fra øjne, næse og svælg er registreret hos astmabørn ved øgede ozonniveauer ved niveauer op til 121 μg/m3 som 8-timers værdi.
Da der generelt er fundet lineær dosis-response-sammenhæng mellem effekter og ozonniveauer betyder dette, at mange dage med lettere forhøjede ozonniveauer vil have større indflydelse på befolkningssundheden end få episoder med stærkt forhøjede værdier.
Der foreligger intet datagrundlag til at belyse korttidseffekternes betydning i forhold til langtidseffekter af ozon.
Svar, WHO:For ozon peger nogle undersøgelser på en tærskelværdi for effekt, mens andre undersøgelser ikke kan påvise nogen nedre grænse for effekt. Her kan usikkerheden m.h.t. tilstedeværelsen af en tærskelværdi evt. få indflydelse på den endelige udformning af en EU-grænseværdi for ozon. Derfor er det vigtigt at have en forståelse for hvorledes graden af dokumentation og usikkerheder kan influere på grænseværdien.
Data m.h.t. tærskelværdi kan bl.a. relateres til laboratorieundersøgelser, hvor tærskelværdier for ozon hos nogle grupper af forsøgspersoner er fundet m.h.t. påvirkning af lungefunktion og fremkaldelse af betændelsesreaktioner, men enkelte andre forsøgspersoner er fundet at reagere under dette niveau. Dette betyder at en konkret tærskelværdi for en effekt i en konkret undersøgelse ikke nødvendigvis er i modsætning til at effekten kan optræde ved lavere niveauer i andre undersøgelser ved andre betingelser.
Fra tidsserie-undersøgelserne er der usikkerheder m.h.t. hvorledes dosis-response-sammenhængen forløber bl.a. som følge af forskellig indflydelse fra andre forureningskomponenter i de forskellige undersøgelser og som følge af forskellige korrelationer med den personlige eksponering i de forskellige undersøgelser og ved de forskellige ozonniveauer. Flere undersøgelser vedrørende ozons påvirkning af dødeligheden peger dog på en tærskelværdi for dødelighed i intervallet 40-100 μg/m3 som 8 timers værdi.
Selvom der fra undersøgelserne er dokumentation for at der er sammenhæng mellem ozon og helbredseffekter ved niveauer under den nuværende grænseværdi, anses sammenhængen at være mindre sikker ved de lavere ozonniveauer.
Sammenfatning og relevans for arbejdsgruppens statusdokument for ozonWHO-ekspertgruppens besvarelse af spørgsmålene fra CAFE-gruppen viser, at der er fremkommet betydelig ny viden, der dels understøtter og dels udbygger den tidligere viden om ozons påvirkning af befolkningens sundhed. Væsentlig ny viden er fremkommet fra nye europæiske undersøgelser vedrørende de kvantitative dosis-response-forhold samt beskrivelse af dosis-response-forløbet ned i de lavere eksponeringsniveauer, som især er relevante for danske forhold. Endvidere synes store individuelle forskelle at betyde, at det er meget svært at tale om en nedre tærskelværdi for ozons skadelige effekter. Effekter af ozon er især blevet konstateret hos børn og hos ældre personer, der på den baggrund må anses som særlige risikogrupper. Data synes at underbygge rationalet i en 8-timers midlingsværdi soµgrænseværdi.
Kvantitative dosis-response- forhold: Der er nu ny dokumentation, der understøtter at kortvarigt forhøjede ozonniveauer medfører en stigning i dødelighed og sygelighed hos personer med luftvejslidelser. Ud fra europæiske data i perioden fra 1996-2001 fandt man en kortvarig stigning i dødelighed på mellem 0,2 og 0,6% pr. 10 µg/m3 ozonstigning samt en stigning i hospitalsindlæggelser som følge af luftvejslidelser på 0,5-0,7% per 10 μg / m3 ozonstigning (ozonniveau målt over 8 timer).
Der er kun sparsom viden om effekterne som følge af langvarig udsættelse for ozon, og der kan endnu ikke konkluderes noget om hvorvidt høje gennemsnitlige ozonniveauer er forbundet med en generel øget dødelighed. En undersøgelser med børn peger på, at de gennemsnitlige ozonniveauer har betydning for udvikling af børnenes lungefunktion, idet der er set en 2% reduceret lungefunktion i forbindelse med en øgning af det gennemsnitlige ozonniveau på 10 µg/m3. En anden tilsvarende undersøgelse har ikke kunnet finde en sådan sammenhæng.
Beskrivelse af dosis-response-forløb og tærskelværdi Der kan hverken ud fra laboratorieundersøgelser eller fra befolkningsundersøgelserne fastsættes et nedre ozonniveau under hvilket der ikke forekommer effekter. Dette tilskrives dels store individuelle forskelle i eksponering og store forskelle i følsomhed over for de skadelige effekter, og dels det forhold at befolkningsundersøgelserne er meget lidt egnede til at påvise en eksakt tærskelværdi. M.h.t. påvirkning af dødelighed peger nogle undersøgelser på en evt. tærskelværdi vil ligge i intervallet 40-100 µg/m3 som 8-timers værdi.
De foreliggende befolkningsundersøgelser understøtter en lineær dosis-repsonse-sammenhæng for ozon, det er dog usikkert hvor langt ned i ozonniveau denne sammenhæng er gyldig. I visse undersøgelser er der set et stejlere dosis-response-forløb i de mindre ozonbelastede områder i forhold til de mere ozonbelastede.
Som tidligere vurderet af arbejdsgruppen underbygger de nyere data således, at man her hjemme kan forvente negativ påvirkning af sundheden ved ozonniveauer der ligger under 100 µg/m3 som 8 timers værdi.
Grænseværdier I lyset af WHO-gruppens besvarelse anses en sundhedsbaseret grænseværdi bedst at kunne udtrykkes ved en midlingsværdi over flere timer fx 8 timer, idet effekterne af ozon tiltager ved flere timers udsættelse.
Der er i øjeblikket ikke tilstrækkeligt datagrundlag til at kunne fastsætte en langtidsværdi for ozon.
Noter:|1|Gauderman et al. (2004). The effect of air pollution on lung development from 10 to 18 years of age. N Eng J Med. 351(11), 1057-1067.
Download regeringens strategi over for luftforurening (PDF, 72KB)