FAQ Luft

Ja, det er ejeren, der har ansvaret for, at en brændeovn eller centralvarmekedel er lovligt tilsluttet. Det er med andre ord strafbart at lade en brændeovn eller centralvarmekedel være tilsluttet, hvis der ikke foreligger en prøvningsattest, der opfylder kravene i bekendtgørelsen.

Hvis du vil sælge eller overdrage din brændeovn eller kedel til naboen er det dit ansvar, at der medfølger en prøvningsattest.

Hvis anlægget forhandles i Danmark, kan en prøvningsattest muligvis fremskaffes gennem en dansk forhandler.

Miljøstyrelsen kan IKKE være behjælpelig med udlevering af prøvningsattester.

Når anlægget sælges eller overdrages i Danmark, er det sælgerens/overdragerens ansvar, at der medfølger en prøvningsattest. Hvis du køber en brændeovn eller –kedel i udlandet, er det dig som importør, der står med dette ansvar, at der følger en prøvningsattest med anlægget.

Miljøstyrelsen foreslår, at køberen anmoder producenten (evt. gennem den udenlandske forhandler) om en prøvningsattest for anlægget. Hvis anlægget forhandles i Danmark, kan en prøvningsattest muligvis fremskaffes gennem en dansk forhandler.

Miljøstyrelsen kan IKKE være behjælpelig med udlevering af prøvningsattester.

Ja, hvis der følger en prøvningsattest med, der overholder kravene i brændeovnsbekendtgørelsen.

Så skal skorstensfjeren ikke underskrive prøvningsattesten. Skorstensfejeren skriver en bemærkning herom i ejendommens ildsteds- og skorstensattest.

Skorstensfejeren bør endvidere meddele en eventuel overtrædelse til Miljøstyrelsen med angivelse af dato, fyringsanlæggets navn og model samt tilslutningsadressen.

Selvom prøvningsattesten mangler, kan skorstensfejeren godt godkende den nye installation efter reglerne i bygningsreglementet. Installationen vil dog ikke være lovlig ifølge brændeovnsbekendtgørelsen. Derfor kan Miljøstyrelsen kræve installationen lovliggjort.

På person- eller varebil, der har været indregistreret i Danmark efter den 30. juni 2000. Skrotningsgodtgørelsen udgør 1.750 kr. Hvis bilen er afmeldt Centralregistret for Motorkøretøjer før den 1. juli 2000, udbetales der ikke skrotningsgodtgørelse.

Nej, brændere der opfylder bekendtgørelsens krav må eftermonteres på kedler, såfremt dette er forbrændingsteknisk og sikkerhedsmæssigt i orden og kan godkendes af skorstensfejeren.

Brændeovnsbekendtgørelsen ændrer således ikke på muligheden for at kombinere kedler og brændere, udover at de hver for sig eller sammen skal have en gyldig prøvningsattest.

I tilfælde hvor en kedel tilsluttet før d. 1. juni 2008 uden prøvningsattest skal have udskiftet en brænder med en ny, er det kun nødvendigt med en prøvningsattest for den nye brænder.

Ja, hvis prøvningsrapporten indeholder de oplysninger, der er specificeret i brændeovnsbekendtgørelsens §7, kan prøvningsrapporten i princippet anvendes som prøvningsattest.

Man skal dog være opmærksom på, at ejeren af fyringsanlægget skal have skorstensfejeren til at underskrive prøvningsattesten, når fyringsanlægget er tilsluttet. Skorstensfejeren skal umiddelbart kunne finde de nødvendige oplysninger i papirerne.

Ifølge brændeovnsbekendtgørelsens §7 skal prøvningsattesterne indeholde følgende oplysninger:

1. Navn og adresse på den, der har bestilt afprøvningen.
2. Beskrivelse af fyringsanlægget eller anlægstypen. Det anbefales at skrive anlæggets ydelse under dette punkt.
3. Navn og adresse på afprøvningsinstituttet og oplysninger om afprøvningsinstituttets akkreditering til gennemførelse af målingerne.
4. Anvendt måleprincip og prøvningsmetode.
5. Målt emissionsniveau for fyringsanlægget eller anlægstypen.
6. Udstedelsessted og -dato for erklæringen samt navn og stilling på den person, der har underskrevet denne.

Miljøstyrelsen anbefaler at ovnens ydelse også skrives på prøvningsattesten.

Nej, bekendtgørelsen giver ikke mulighed for dispensation.

Ja, det må det gerne, så længe der er tale om lovlig brændsel.

Dette er beskrevet i bekendtgørelsen nr. 1637 af 13. december 2006 om biomasseaffald. Miljøstyrelsen gør opmærksom på, at luftvejledningen fraråder anvendelse af kul, petcoke og brunkul i nye anlæg, der er mindre end 5 MW.

Nej, brændere der opfylder bekendtgørelsens krav må eftermonteres på kedler, såfremt dette er forbrændingsteknisk og sikkerhedsmæssigt i orden og kan godkendes af skorstensfejeren.

Brændeovnsbekendtgørelsen ændrer således ikke på muligheden for at kombinere kedler og brændere, udover at de hver for sig eller sammen skal have en gyldig prøvningsattest.

I tilfælde hvor en kedel tilsluttet før d. 1. juni 2008 uden prøvningsattest skal have udskiftet en brænder med en ny, er det kun nødvendigt med en prøvningsattest for den nye brænder.

Ja, hvis prøvningsrapporten indeholder de oplysninger, der er specificeret i brændeovnsbekendtgørelsens §7, kan prøvningsrapporten i princippet anvendes som prøvningsattest.

Man skal dog være opmærksom på, at ejeren af fyringsanlægget skal have skorstensfejeren til at underskrive prøvningsattesten, når fyringsanlægget er tilsluttet. Skorstensfejeren skal umiddelbart kunne finde de nødvendige oplysninger i papirerne.

Ifølge brændeovnsbekendtgørelsens §7 skal prøvningsattesterne indeholde følgende oplysninger:

1. Navn og adresse på den, der har bestilt afprøvningen.
2. Beskrivelse af fyringsanlægget eller anlægstypen. Det anbefales at skrive anlæggets ydelse under dette punkt.
3. Navn og adresse på afprøvningsinstituttet og oplysninger om afprøvningsinstituttets akkreditering til gennemførelse af målingerne.
4. Anvendt måleprincip og prøvningsmetode.
5. Målt emissionsniveau for fyringsanlægget eller anlægstypen.
6. Udstedelsessted og -dato for erklæringen samt navn og stilling på den person, der har underskrevet denne.

Miljøstyrelsen anbefaler at ovnens ydelse også skrives på prøvningsattesten.

Nej, det gør der ikke. Men Miljøstyrelsen har gennemgået en lang række prøvningsattester for brændeovne og brændekedler og samlet dem på en liste. Denne positivliste kan hjælpe købere til at finde et fyringsanlæg, der overholder bekendtgørelsens miljøkrav.

Ja, det må det gerne, så længe der er tale om lovlig brændsel.

Dette er beskrevet i bekendtgørelsen nr. 1637 af 13. december 2006 om biomasseaffald. Miljøstyrelsen gør opmærksom på, at luftvejledningen fraråder anvendelse af kul, petcoke og brunkul i nye anlæg, der er mindre end 5 MW.

Skorstensfejeren skal altid kontrollere installationen af et nyt fyringsanlæg, inden den tages i brug.

Ejeren skal selv meddele skorstensfejeren, at der er opsat et nyt anlæg.

Nej, reglerne gælder også ved tilslutning.

Nej. Udskiftningen af kedlen på et eksisterende fyringsanlæg er et så omfattende indgreb, at der reelt er tale om en ny tilslutning af fyringsanlægget (eller en tilslutning af brændere til den nye kedel).

Den eksisterende brænder skal leve op til bekendtgørelsens krav. Det ændrer ikke på kravet, at kedlen er testet med andre brændere eller til manuel fyring.

Miljøstyrelsen anbefaler at prøvningsattester er på dansk eller er vedhæftet en officiel translatørgodkendt oversættelse til dansk.

Skorstensfejeren, der skal underskrive prøvningsattesten, skal kunne læse og forstå attesten.

Ja, hvis prøvningsrapporten indeholder de oplysninger, der er specificeret i brændeovnsbekendtgørelsens §7, kan prøvningsrapporten i princippet anvendes som prøvningsattest.

Man skal dog være opmærksom på, at ejeren af fyringsanlægget skal have skorstensfejeren til at underskrive prøvningsattesten, når fyringsanlægget er tilsluttet. Skorstensfejeren skal umiddelbart kunne finde de nødvendige oplysninger i papirerne.

Ifølge brændeovnsbekendtgørelsens §7 skal prøvningsattesterne indeholde følgende oplysninger:

1. Navn og adresse på den, der har bestilt afprøvningen.
2. Beskrivelse af fyringsanlægget eller anlægstypen. Det anbefales at skrive anlæggets ydelse under dette punkt.
3. Navn og adresse på afprøvningsinstituttet og oplysninger om afprøvningsinstituttets akkreditering til gennemførelse af målingerne.
4. Anvendt måleprincip og prøvningsmetode.
5. Målt emissionsniveau for fyringsanlægget eller anlægstypen.
6. Udstedelsessted og -dato for erklæringen samt navn og stilling på den person, der har underskrevet denne.

Miljøstyrelsen anbefaler at ovnens ydelse også skrives på prøvningsattesten.

Nej, det gør der ikke. Men Miljøstyrelsen har gennemgået en lang række prøvningsattester og samlet dem på en liste. Denne positivliste kan hjælpe skorstensfejernes arbejde med at godkende tilsluttede brændeovne og brændekedler.

Få overblik over prøvningsattester for brændeovne og -kedler

Så skal skorstensfjeren ikke underskrive prøvningsattesten. Skorstensfejeren skriver en bemærkning herom i ejendommens ildsteds- og skorstensattest.

Skorstensfejeren bør endvidere meddele en eventuel overtrædelse til Miljøstyrelsen med angivelse af dato, fyringsanlæggets navn og model samt tilslutningsadressen.

Selvom prøvningsattesten mangler, kan skorstensfejeren godt godkende den nye installation efter reglerne i bygningsreglementet. Installationen vil dog ikke være lovlig ifølge brændeovnsbekendtgørelsen. Derfor kan Miljøstyrelsen kræve installationen lovliggjort.

Miljøstyrelsen anbefaler at prøvningsattester er på dansk eller er vedhæftet en officiel translatørgodkendt oversættelse til dansk.

Skorstensfejeren, der skal underskrive prøvningsattesten, skal kunne læse og forstå attesten.

Bekendtgørelsen omfatter brændeovne, centralvarmekedler, pejseindsatser, pilleovne, masseovne eller lignende faste anlæg til energiproduktion med en samlet indfyret effekt under 300 kW.

Fyringsanlæggene bruges til fast brændsel i form af koks, kul, træ eller plantekerner eller andre restprodukter, som er omfattet af bekendtgørelse om biomasseaffald. Også pillebrændere til sådanne anlæg er omfattet.

Et komfurer eller en bageovn er kun omfattet af brændeovnsbekendtgørelsens emissionskrav hvis de er lavede til at være rumopvarmere eller centralvarmekedler. Det betyder ikke noget, at man kan lave mad på ildstedet.

Se definition under spørgsmålet: Hvilke fyringsanlæg er omfattet af brændeovnsbekendtgørelsen?

En masseovn eller pejs er omfattet af brændeovnsbekendtgørelsens emissionskrav hvis:

• Anlægget er et byggesæt, hvor ovnens kerne (brændkammer), består af seriefremstillede sektioner.
• Brændkammeret/kernen leveres som et seriefremstillet byggesæt eller som en samlet præfabrikeret enhed.

Et fyringsanlæg, der opbygges omkring sådan et brændkammer, skal derfor afprøves for partikelemission, og en gyldig prøvningsattest skal følge hvert eksemplar af brændkammer eller kerne.

Dette gælder ikke for:

• Enkeltstående eller unikke fyringsanlæg, hvori der blot indgår seriefremstillede elementer, f.eks. ildfaste byggesten, låger, luftspjæld, håndtag og lign.

Se definition under spørgsmålet: Hvilke fyringsanlæg er omfattet af brændeovnsbekendtgørelsen?

Nej. Kun fyringsanlæg med låger er omfattet.

Brændeovne er lavet til at varme i det rum, hvor den står. Det hedder i bekendtgørelsen en rum-opvarmer.

Centralvarmekedler opvarmer vand til radiatorerne og/eller til vandhanerne. Den er ikke lavet til at varme i det rum, som den står i.

Producenter, importører, forhandlere, brugere og skorstensfejere skal i fællesskab sikre, at alle nyinstallerede fyringsanlæg overholder de nye grænseværdier for udledning af blandt andet sundhedsskadelige partikler.

Du kan læse mere om reglerne i brændeovnsbekendtgørelsen

Prøvningsattesten laves på et laboratorium, der tester brændeovnen eller brændekedlen. Laboratoriet skal være akkrediteret til lige netop denne prøvning.

Det er producenten eller importøren, der skal sørge for at indgå aftale med laboratoriet om testen.

Miljøstyrelsen anbefaler at prøvningsattester er på dansk eller er vedhæftet en officiel translatørgodkendt oversættelse til dansk.

Skorstensfejeren, der skal underskrive prøvningsattesten, skal kunne læse og forstå attesten.

Nej, brændere der opfylder bekendtgørelsens krav må eftermonteres på kedler, såfremt dette er forbrændingsteknisk og sikkerhedsmæssigt i orden og kan godkendes af skorstensfejeren.

Brændeovnsbekendtgørelsen ændrer således ikke på muligheden for at kombinere kedler og brændere, udover at de hver for sig eller sammen skal have en gyldig prøvningsattest.

I tilfælde hvor en kedel tilsluttet før d. 1. juni 2008 uden prøvningsattest skal have udskiftet en brænder med en ny, er det kun nødvendigt med en prøvningsattest for den nye brænder.

Ja, hvis prøvningsrapporten indeholder de oplysninger, der er specificeret i brændeovnsbekendtgørelsens §7, kan prøvningsrapporten i princippet anvendes som prøvningsattest.

Man skal dog være opmærksom på, at ejeren af fyringsanlægget skal have skorstensfejeren til at underskrive prøvningsattesten, når fyringsanlægget er tilsluttet. Skorstensfejeren skal umiddelbart kunne finde de nødvendige oplysninger i papirerne.

Ifølge brændeovnsbekendtgørelsens §7 skal prøvningsattesterne indeholde følgende oplysninger:

1. Navn og adresse på den, der har bestilt afprøvningen.
2. Beskrivelse af fyringsanlægget eller anlægstypen. Det anbefales at skrive anlæggets ydelse under dette punkt.
3. Navn og adresse på afprøvningsinstituttet og oplysninger om afprøvningsinstituttets akkreditering til gennemførelse af målingerne.
4. Anvendt måleprincip og prøvningsmetode.
5. Målt emissionsniveau for fyringsanlægget eller anlægstypen.
6. Udstedelsessted og -dato for erklæringen samt navn og stilling på den person, der har underskrevet denne.

Miljøstyrelsen anbefaler at ovnens ydelse også skrives på prøvningsattesten.

Nej, bekendtgørelsen giver ikke mulighed for dispensation.

Nej, det er kun prøvningslaboratorier der kan udstede prøvningsattester.

Et prøvningslaboratorium kan dog udstede en attest på baggrund af en rapport fra et andet laboratorium, når begge laboratorier opfylder bekendtgørelsens akkrediteringskrav.

Ja, producenter og importører af fyringsanlæg kan frit vælge at stille prøvningsattester til rådighed for tidligere kunder, f.eks. til download via hjemmesiden eller udlevering via forhandlere.

Dette gælder, så længe det tydeligt angives, hvilken anlægstype, der er omfattet, f.eks. ved angivelse af det relevante serienummerinterval. Prøvningsattester omfatter ikke tidligere modeller af samme handelsnavn, som ikke er i overensstemmelse med det eksemplar, der er afprøvet.

Ja, hvis afprøvningen er sket i henhold til de krav der opstilles i bekendtgørelsen kan prøvningslaboratoriet på baggrund af allerede gennemført afprøvninger udarbejde prøvningsattesten.

Bekendtgørelsen omfatter blandt andet krav til prøvningsmetode og akkreditering af prøvningslaboratoriet.

Nej. For anlægstyper, der tilhører en serie af anlægstyper med samme konstruktion, men varierende størrelse, vil det være tilstrækkeligt at foretage afprøvning af en enhed fra den mindste og største anlægstype, såfremt forholdet mellem den nominelle varmeydelse for de pågældende enheder ikke overstiger 1:1,6 (rumopvarmere) eller 1:2 (centralkvarmekedler).

Hvis forholde overstiges, afprøves yderligere en eller flere enheder fra anlægstyper af mellemliggende størrelse, således, at forholdet mellem den mindste og største enhed i hvert størrelsestrin ikke overskrides.

Miljøstyrelsen henviser til praksis for tests jf. de europæiske standarder på området (EN 13240/A2:2004 Afsnit 9.2.1, EN 303-5:1999 Afsnit 5.1.3).

Miljøstyrelsen kan i nogle tilfælde give dispensation fra kravet om partikelfilter. Det gælder for køretøjer, der kun anvendes i begrænset omfang i miljøzonerne, og som opfylder en af de følgende betingelser:

• Sikkerhedsmæssige hensyn gør det uforsvarligt at montere et filter.
• Prisen for at montere et filter er væsentligt højere end den gennemsnitlige filterpris på ca. 50.000 kr.
• Konstruktion eller anvendelse af køretøjet gør det tekniske umuligt at montere et filter.

Miljøstyrelsen skal give dispensation, hvis partikelfilterkravet fører til ekspropriation. Det kan f.eks. være tilfældet for virksomheder i områder, der er blevet til miljøzoner, og hvor partikelfilterkravet derfor vil få store økonomiske konsekvenser.

Du skal sende en kopi af virksomhedens seneste 5 årsregnskaber sammen med ansøgningen om dispensation.

Partikelfilter-tilskudsordningens midler er brugt, og du kan ikke længere søge om tilskud.

Besøg trafikstyrelsen.dk for en oversigt over godkendte partikelfiltre

Reglerne om partikelfiltre og miljømærker omfatter alle lastbiler og busser, der vejer 3,5 ton eller derover og er drevet af en dieselmotor.

Motoren, der anvendes til fremdrift af selve køretøjet, er afgørende for, om køretøjet er omfattet af reglerne. Andre typer af motorer på køretøjet eller anhænger, f.eks. til pumper eller kran har altså ikke betydning for, om køretøjet er omfattet.

Du søger om dispensation fra partikelfilterkravet i miljøzonerne ved at sende en ansøgning til Miljøstyrelsen.

Læs mere om ansøgning

Adressen er:
Miljøstyrelsen
Miljøteknologi
Strandgade 29
1401 København K

E-mail: mst@mst.dk
Tlf.nr.: 7254 4000

Vi behandler din ansøgning hurtigst muligt.

Husk at sende os den nødvendige dokumentation sammen med ansøgningen.

Miljøstyrelsen vil gerne give alle en grundig sagsbehandling og der kan gå op til tre måneder, fra vi har modtaget ansøgningen om dispensation, til du får svar.

Ja. Det er ikke tilladt at køre i miljøzonerne, medmindre køretøjet opfylder miljøzonekravene eller der er givet dispensation fra partikelfilterkravet. I begge tilfælde skal der være påsat et godkendt miljøzonemærke på køretøjet.

Det er ikke nok at søge – du skal også have fået dispensation fra Miljøstyrelsen, før du kan køre i en zone.

København og Frederiksberg kommuner indførte en miljøzone den 1. september 2008.
Læs mere om regler og krav i hovedstadens miljøzone

Aalborg kommune indførte en miljøzone den 1. februar 2009.
Læs mere om kommunens miljøzone

Odense kommune indførte en miljøzone den 1. juli 2010.
Læs mere om kommunes miljøzone

Århus kommune indførte en miljøzone den 1. september 2010.
Læs mere om kommunes miljøzone

I en miljøzone skal lastbiler og busser overholde særligt skrappe krav til udslippet af sodpartikler eller have et partikelfilter sat på.

Filteret fjerner mindst 80% af de skadelige stoffer fra de store bilers udstødning. Partikler i alle størrelser fanges i filteret, også de ultrafine.

Køretøjerne skal være forsynet med et synligt miljøzonemærke, når de kører i en miljøzone. Du skal bruge følgende dokumentation:

• en elektronisk kopi af køretøjets registreringsattest,
• evt. elektronisk kopi af dokumentation for eftermontering af partikelfilter,
• generel information om køretøjet.

I så fald kan du risikere en bødestraf på op til i alt 20.000 danske kroner til chauffør og vognmand.

Køretøjet kan blive tilbageholdt indtil en eventuel bøde er betalt.

Miljøstyrelsen kan i særlige tilfælde undtage lastbiler og busser fra kravet om partikelfilter. Dispensationer gives kun for en afgrænset periode.

Læs mere om dispensation fra partikelfilterkravet

Du kan få miljømærket på en dansk synsvirksomhed.

Se listen over godkendte synsvirksomheder

Du kan også bestille miljømærket online. Det koster et administrationsgebyr på 89 kroner.

Miljøzonemærket bliver udstedt på baggrund af oplysninger om køretøjets Euronorm, eller hvorvidt der er eftermonteret partikelfilter på køretøjet.

I København kan man køre til og fra Nordhavnen gennem den særlige transitrute med køretøjer, der ikke opfylder kravene om partikelfilter og miljøzonemærke.
Se kort over transitrutens præcise placering

I Aalborg er Vesterbro og Strandvejen fra vestbyen til Limfjordsbroen transitruter. På disse veje kan alle køre. Transitruten er udpeget for at sikre mulighed for gennemkørsel via Limfjordsbroen, hvis der er spærret gennem Limfjordstunnelen. Særtransporter, der ikke må køre gennem Limfjordstunnelen, kan også bruge transitruten.
Se kort over transitrutens præcise placering

I Århus er trafik til og fra Molslinien undtaget fra miljøzonens krav. Det gælder ruten ad Nørrebrogade og Nørreport.
Se kort over transitrutens præcise placering

Nej. Kontrollen med partikelfiltrene varetages af synsvirksomhederne. Når der er sat et nyt partikelfilter på, skal bilen altid kontrolleres af en synsvirksomhed.

Se listen over godkendte synsvirksomheder

Ja, dit miljøzonemærke gælder for alle danske miljøzoner.

Det gælder ikke i udenlandske miljøzoner, som eksempelvis Tyskland.

Der findes kun to gyldige miljømærker:

Grønt: Det grønne mærke gives til biler, der opfylder de nyeste udstødningsnormerne efter 1. juli 2010 (euro norm 4 eller højere).

Rødt: Det røde mærke gives til biler, der har fået meddelt dispensation af Miljøstyrelsen til at køre i miljøzonerne uden et partikelfilter.

Stribet: Tidligere var der også et stribet mærke, der blev givet til biler, som opfyldte udstødningsnormerne indtil den 1. juli 2010 (euro norm 3). Dette mærke blev afskaffet den 1. juli 2010, da de nye krav om euro norm 4 trådte i kraft.

De stribede mærker, der tidligere er blevet udstedt, er ikke gyldige længere og skal fjernes fra bilens forrude.