1. Kan den opsamlede gødning fra gødningsrenderne betragtes som fast gødning og henlægges på møddingplads, eller skal den håndteres som gylle og opbevares i beholder til dette formål ?
Ifølge §1 stk. 5 i husdyrgødningsbekendtgørelsen er pelsdyrfarme omfattet af de generelle regler om opbevaring af husdyrgødning incl. reglerne om opbevaring af fast gødning i § 10-13 og opbevaring af flydende husdyrgødning i § 17-18. Definitionerne på fast gødning og flydende gødning fremgår af § 2 i husdyrgødningsbekendtgørelsen, hvoraf fremgår, at fast gødning er faste ekskrementer og strøelse, mens flydende husdyrgødning omfatter ajle, gylle og møddingssagt samt enhver sammenblanding af fast gødning med ajle, gylle og møddingssaft. Ajle er urin separeret fra den faste gødning. Da der i renderne opsamles en blanding af ajle og fast gødning, og såfremt ajlen ikke bortsepareres skal blandingen håndteres som gylle og opbevares efter reglerne i § 17-18.
Det skal dog bemærkes, at Dansk Pelsdyravlerforening og Skov- og Naturstyrelsen på nuværende tidspunkt drøfter mulighederne for en alternativ løsning vedrørende opsamling af ajle, fast gødning og halm uden bortseparering af ajlen i gødningsrenderne, samt opbevaring heraf. Dette kræver dog udarbejdelse af et byggeblad med en række anvisninger til driften, og hvor der skal foreligge dokumentation for, at en drift som følger dette byggeblad er miljømæssig acceptabel. Det skal understreges, at indtil byggebladet måske foreligger, skal husdyrgødningen i renderne opbevares som gylle.
2. Er systemet med spande for enden af gødningsrenderne til opsamling af gødningen en gangbar metode ?
Det er præciseret i vejledningen for pelsdyrfarme, at opsamlingsbeholderen i forbindelse med gyllerender skal være udført af bestandige og for fugtighed vanskeligt gennemtrængelige materialer, have en fast overdækning og kan f.eks. være en lukket container. Formuleringerne er meget tilsvarende formuleringer vedrørende gyllebeholdere. Det kan derfor ikke accepteres, at opsamlingsbeholderen består af spande eller lign., der hverken er bestandige eller har fast overdækning. Opsamlingen må heller ikke foregå på anden måde, hvor der er risiko for spild i forbindelse med udmugning af renderne eller overførslen af gyllen til opbevaringsanlægget.
3. Kan en slamsuger sidestilles med en fortank eller lign. ?
Ifølge pelsdyrbekendtgørelsen skal gødningen opsamles og føres til gødningsopbevaringsanlæg.
Ifølge pelsdyrvejledningen skal opsamlingsbeholderen være udført af bestandige og for fugtighed vanskeligt gennemtrængelig materiale, have en fast overdækning og kan f.eks. være en lukket container. Hvis opsamlingsbeholderen ikke skal betragtes som et opbevaringsanlæg, skal den tømmes eller fjernes efter afsluttet udmugning, således anlægget ikke indeholder gødning fra flere udmugninger. Et opsamlingsanlæg må dog ved f.eks. daglig udmugning eller udmugning 2 gange om ugen indeholde gødning fra op til én uges produktion. Hvis den ugentlige gødningsproduktion på ejendommen ikke overstiger 30 m3 gylle kan tømningen eller fjernelsen dog udskydes til der er opsamlet max. 30 m3. Det er desuden nævnt at minkhaller uden tæt bund skal være forsynet med et vandtæt opsamlingsareal for gødning, der sikrer opsamling af gødning og vandspild fra drikkeventiler. Dette opfyldes ved hjælp af ophængte gødningsrender eller støbte render på jorden med en bredden på f.eks. 30 cm. - dog mindst 28 cm.
Det er Skov- og Naturstyrelsens opfattelse, at en slamsuger lever op til kravene til en opsamlingsbeholder, idet det kan opfattes som en tæt container med hjul på. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det i husdyrgødningsbekendtgørelsen § 1 stk. 5 er anført, at § 20 ikke omfatter pelsdyrfarme. I § 20 står, at afløb fra stalde skal føres til beholder for flydende husdyrgødning. Når dette er undtaget for pelsdyrfarme, imodsætning til anden erhvervsmæssigt dyrehold, skyldes det netop hensynet til, at der her skal kunne anvendes løsninger med en kortvarig opsamling i container eller slamsluger, der derefter fører gødningen til en egentlig opbevaringsbeholder.
Det skal dog gøres opmærksom på, at reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 24-27 også gælder for pelsdyrfarme. Dvs. at i forbindelse med anvendelse af husdyrgødningen må næringsstofferne kun tilføres afgrøder med gødningsbehov ifølge § 24, ikke give unødige gener ifølge § 25 stk. 4 og ikke udbringes på en måde, at der er fare for, at gødningen strømmer til søer eller vandløb, herunder dræn, ved tøbrud eller regnskyl ifølge § 27 stk. 2. Det vurderes derfor nødvendigt at have konstant opsyn ved anvendelse af ikke stationære anlæg i forbindelse med overførsel af husdyrgødning til gødningsopbevaringsanlæg på pelsdyrfarme og i forbindelse med generel anvendelse af husdyrgødning f.eks. ved overpumpning til gyllevogn o.lign. Dette sikrer, at udslip pga. mekaniske fejl og fejlbetjening hurtigt opdages, hvorved risikoen for forurening med husdyrgødningen reduceres.
4. Kan en minkfarm, som er opført i 2003 have gødningsrender på 22 cm, eller skal renderne minimum opfylde landbrugets byggeblade, eller kan han lade dem sidde til de er slidt op, og så udskifte dem med render på minimum 28 cm i bredden?
Det lægges til grund, at farmen er ibrugtaget med opsatte gødningsrender i 2003.
Farme, der den 26. marts 2004 var forsynet med opsamlingssystem med en mindre rendebredde end 32 cm, sidestilles med kategorien "rendebredde over 32 cm", jf. skemaet i pelsvejledningen under afsnittet om "minkhaller uden tæt bund".
Ved senere udskiftning af disse render p.g.a. almindelig slid og ælde, skal der opsættes render således, at de indtræder på normal vis i den nævnte opsamlingsmodel, jf. igen skemaet med forskellige rendebredder, hyppighed af udmugning i renden, tilførsel af halm og proteinindhold i % af OE i uge 30-47.
Det betyder for den pågældende minkfarm, at den kan have gødningsrender på 22 cm, som kan sidde til de er slidt op (ved alm. slid og ælde), hvorefter de skal udskiftes med minimum 28 cm render i bredden.
5. Efter pelsdyrfarmbekendtgørelsens § 15, stk. 1, nr. 1. er tidsfristen for opfyldelse af kravet om gødningsopsamling og opbevaring (anmeldelse/ansøgning om de fornødne tilladelser) den 31. december 2004 for ejendomme med 600 eller flere tæver – hvordan skal de 600 tæver beregnes ?
Det fremgår af Skov- og Naturstyrelsens vejledning om pelsdyrfarme af 25. marts 2004, at det - uanset antallet af dyr på en minkfarm varierer gennem året - er antallet af årstæver på den pågældende farm, der skal lægges til grund. Antallet af årstæver defineres som antallet af parrede tæver. Det fremgår endvidere af vejledningen, at det normalt svarer til antallet af tæver på farmen pr. 1. juli. I den forbindelse skal det dog præciseres, at såfremt goldtæver (parrede tæver, der ikke får hvalpe) pelses inden 1. juli, svarer parrede tæver ikke helt til antallet af tæver på farmen den 1. juli.
6. En pelsdyravler har under 600 tæver og ønsker ikke at fortsætte, dvs. anmelder ikke opsætning af gødningsrender inden udgangen af 2007. Hvornår skal han nedlægge produktionen ? Er det ved udgangen af 2007 (alle mink skal pelses i november 2007) eller må han køre videre til november 2008, før alle mink pelses ?
Skov- og Naturstyrelsen finder, at produktionen skal stoppe i 2007 og ikke kan fortsætte i 2008 i tilfælde af, at der ikke til de relevante myndigheder senest den 31. december 2007 - i overensstemmelse med pelsdyrfarmbekendtgørelsens § 15 - er indleveret ansøgning/anmeldelse om de fornødne tilladelser til at opfylde kravet om gødningsopsamling, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 1, nr. 2.
7. Kan en sommerfarm ændres til en helårsfarm? Hvilken § skal anvendes og skal man være opmærksom på bestemte forhold?
Hvad er omregningsfatoren fra DE sommermink til DE helårsmink? Der må jo ikke ske en reel udvidelse i antal DE. ?