Bekendtgørelse nr. 1695 af 19. december 2006 om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage mv. trådte i kraft den 1. januar 2007 og erstatter hermed den tidligere husdyrgødningsbekendtgørelse nr. 814 af 13. juli 2006 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. Ændringerne i forbindelse med nr. 814 af 13. juli 2006 er dog videreført i den nye bekendtgørelse. Læs mere om ændringerne her
Skov- og Naturstyrelsen har efter udstedelsen af husdyrgødningsbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.), der trådte i kraft den 1. august 2002, og nr. 814 af 13. juli 2006 fået stillet en række afklarende spørgsmål. Styrelsens vejledende svar til nogle af disse spørgsmål er angivet under det relevante kapitel i husdyrgødningsbekendtgørelsen.
Det skal bemærkes at visse svar på afklarende spørgsmål ikke længere er gældende pga. bekendtgørelsesændringer. Skov- og Naturstyrelsen vil snarest gennemgå samtlige svar og præcisere forholdene. Den følgende kapitelinddeling følger derfor bekendtgørelse nr. 814 af 13. juli 2006. For forhold efter 1. januar 2007 skal det bemærkes, at kapitel 2 er ændret markant, og at væsentlige dele nu er en del af den nye lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Der er derudover følgende ændringer i kapitlerne :
kapitel 1 er ændret, Kapitel 4 bliver til kapitel 3, kapitel 5 til kapitel 4, kapitel 6 til kapitel 5, kapitel 7 til kapitel 6 med enkelte ændringer, kapitel 8 til kapitel 7 med visse ændringer, kapitel 9 til kapitel 8, kapitel 10 opdeles i et kapitel 9 og et kapitel 10, mens kapitel 11-14 er ændret væsentligt.
Skov- og Naturstyrelsen har desuden i forbindelse med kurser o.lign. udarbejdet følgende skriftlige svar på fortolkningsspørgsmål :
I forbindelse med kursus på Koldkærgård den 6. april 2005