Du kan stille spørgsmål til husdyrhelpdesken om fortolkningen af miljøregler om husdyrbrug. Helpdesken er især rettet mod spørgsmål om husdyrgodkendelsesloven og -bekendtgørelsen, husdyrgødningsbekendtgørelsen og pelsdyrbekendtgørelsen.
Svar offentliggøres samtidig med at spørgeren får svarNår svaret er givet, offentliggøres det i sin helhed på Miljøstyrelsens hjemmeside, hvis spørgsmål og svar vurderes at have almen relevans. Du kan søge i de tidligere svar her.
Formålet med helpdeskenHusdyrhelpdesken er oprettet til brug for sagsbehandlere fra kommunerne. Landbrugsrådgivere skal som udgangspunkt henvende sig til Videncentret for Landbrug (se Miljøstyrelsens servicemål). Vi vælger dog i nogle tilfælde at besvare spørgsmål som landbrugsrådgivere har stillet i husdyrhelpdesken, hvis spørgsmålet er principielt eller af stor aktualitet, og en besvarelse vil være til fordel for mange andre, som så kan læse spørgsmål og svar på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Hvornår kan man forvente svar fra husdyrhelpdesken?Ikke alle spørgsmål kan forventes besvaret, da Miljøstyrelsen prioriterer en generel vejledningsindsats frem for besvarelse af spørgsmål, der er tæt knyttet til behandling af konkrete sager i kommunerne.
Prioritering af spørgsmål til husdyrhelpdeskenBesvarelse af spørgsmål til helpdesken prioriteres efter et overordnet mål om ’mest nytte til flest kommuner’.
Generelt prioriteres spørgsmål af en vis kompleksitet, og hvor besvarelsen vurderes at være af principiel karakter og til gavn for flest muligt i kommunerne. Prioriteringen tilpasses løbende efter hvilke emner, der er mest aktuelle, og hvor behovet for at få besvaret spørgsmål er størst i kommunerne.
Svar fra helpdesken er af vejledende karakterMiljøstyrelsens svar på spørgsmål til husdyrhelpdesken er af vejledende og principiel karakter, idet styrelsen ikke kan medvirke til kommunernes konkrete sagsbehandling.
Miljøstyrelsens svar gives på et generelt niveau og alene på baggrund af de oplysninger, som angives i spørgsmålet. Ved behandling af konkrete og fuldt oplyste sager, kan der være forhold, der taler for, at sagen behandles anderledes, end hvad der kan udledes af svaret fra helpdesken.
Spørgsmål om husdyrgodkendelse.dkVi anbefaler, at man fortsat bruger mailadressen til spørgsmål om IT-systemet på www.husdyrgodkendelse.dk. Man kan godt stille spørgsmål om IT-systemet gennem husdyrhelpdesken, særlig hvis det drejer sig om en kombination af teknikken i IT-systemet og reglerne, men så må der regnes med betydelig længere svartid.
Har du brug for at ringe til os?Du kan ringe på 72 54 44 44.
TelefontidOnsdag kl. 10-14
Telefonen holder lukket i uge 29, 30 og 31 pga. ferie.
Stil et spørgsmål Søg i tidligere svar