UVISA – Nyt obligatorisk moniteringssystem for behandling af ansøgningerI næste uge vil vi på Husdyrgodkendelse.dk uploade et nyt moniteringssystem, der skal følge alle indsendte ansøgninger fra start til slut. Systemet gør det muligt for både kommune og ansøger at se hvor i sagsbehandlingsprocessen en ansøgning befinder sig. Dette understøttes af en visning af hvor mange dage ansøgningerne har ligget i de forskellige kategorier, ligesom det totale antal sagsbehandlingsdage bliver vist.
Udarbejdelsen af moniteringssystemet følger direkte af den nye husdyraftale, hvoraf det fremgår, at der udarbejdes ”… et moniteringssystem baseret på IT-ansøgningssystemet Husdyrgodkendelse.dk, som parterne forpligter sig til at anvende, herunder vil kommunerne i systemet angive tidspunktet for, hvornår ansøgninger indsendt inden 1. august 2009 er vurderet at være fuldstændige.” Optællingen af sagsbehandlingsdage for de enkelte sager skal i sidste ende bruges til at se på om husdyraftalens frister for sagsbehandlingstider er overholdt.
Med andre ord er alle kommuner ifølge aftalen forpligtiget til gennem moniteringssystemet løbende at skulle registrere alle nødvendige oplysninger for hvert enkelt indsendt sag sådan, at man til en hver tid kan få en status for i hvilken sagskategori den enkelte sag befinder sig i og at antallet af sagsbehandlingsdage løbende kan gøres op.
Funktionen har vi givet navnet UVISA, der udgør forbogstaverne i de fem kategorier, som en ansøgning gennemløber fra Ubehandlet, Visiteret, I behandling, Supplerende oplysninger til Afgjort.
Hvad skal gøres inden 1. august 2009Alle indsendte sager som ikke er visiteret på nuværende og alle sager som indsendes frem til og med 10. juli 2009 skal ifølge aftalen visiteres inden 1. august 2009. Herefter skal sager altid visiteres inden 21 dage fra indsendelsen
Efter den 1. august 2009 vil alle indsendte sager som ikke er visiteret inden 21 dage automatisk få status som visiteret, svarende til at kommunen havde trykket på den grønne knap efter 21 dage.
Vi vil desuden oprette en sorteringsfunktion for de ansøgninger, der er indsendt til kommunerne, så sagsbehandlere kan sortere ansøgningerne efter ovennævnte kategorier, og således kun får vist listen med f.eks. ansøgninger der er i behandling.
I næste uge vil I modtage en konkret vejledning i brug af UVISA efter vi har uploadet systemet.
Her kan du læse de øvrige artikler i Nyhedsbrevet nr. 1 (01/05/09)
Bedre rammer for husdyrgodkendelser
Ny visitationsprocedure for ansøgninger
UVISA - Nyt moniteringssystem for ansøgninger
Nyt rejsehold fra KL og Miljøstyrelsen
Kurser for jer, der arbejder med miljøgodkendelser
Ny helpdesk for kommunerne
Standardvilkår for BAT
Et nyt og bedre Husdyrgodkendelse.dk
Ny godkendelsesbekendtgørelse med virkning 1. april 2009
Læs hele Nyhedsbrevet husdyrgodkendelse nr. 1 (pdf)