Når Kemikalieinspektionen kontrollerer, finder vi ofte varer, der ikke er mærket korrekt. Måske mangler der en indholdsdeklaration, et faresymbol eller andre af de oplysninger, som loven kræver. Miljøstyrelsen anbefaler derfor, at din egenkontrol også omfatter et tjek af, om dine varer er mærket korrekt. Det første du skal finde ud af er, hvordan mærkningskravene er til den vare, du forhandler. Skal der være et faresymbol på? En indholdsdeklaration eller en helt tredje form for mærkning. Når du ved det, kan du tjekke om varen lever op til reglerne.
Om faresymbolerDe fleste af os kender faresymbolerne, når vi ser dem. Faresymbolerne, de små sorte symboler på orange baggrund, har været placeret på kemiske produkter i meget lang tid. De fortæller forbrugeren om, hvilke risici, der er for dem selv og for miljøet. Faresymbolerne skal være på alle varer, der indeholder kemikalier, der er kategoriseret som farlige.
Eksempler på kemikalier, der bruges af private kan være ”rene” kemikalier som rensebenzin, eddikesyre og mineralsk terpentin; men også dagligvarer som maskinopvaskemiddel, klorrens og spray til imprægnering af læder og tekstil. Alle disse varer skal have faresymboler.Se de generelle regler for klassificering og mærkning i menuen til venstreOm andre former for mærkning Der er særlige mærkningsregler for specielle varer, for eksempel kosmetik. Kosmetik skal blandt andet have en indholdsdeklaration og mærkes på en speciel måde. Reglerne omfatter mærkning af al kosmetik, blandt andet hudcreme, deodoranter, sæbe, shampoo, hårfjerningsmidler, hårfarvnings- og affarvningsmidler, barberskum, ansigts- og øjenmakeup, tandpasta, neglelak og sololier. Foruden dette skal vaske- og rengøringsmidler, maling og lak have en særlig mærkning. I menuen til venstre kan du se vores faktaark om mærkningsregler for kosmetik, maling og lak og vaske- og rengøringsmidler
• Hvis der et faresymbol på din varer, så kan du blandt andet tjekke følgende: - Etiketten skal være fastgjort til stoffets eller produktets emballage eller være trykt direkte på emballagen. - Etiketten skal være på dansk og skal - udover faresymbol - indeholde en række oplysninger om produkt, importør, indholdsstoffer samt risiko- og sikkerhedssætninger. - Etiketten skal følge reglerne for format, farver, fastgørelse m.v.
Hent postkort med råd
Læs mere om Kemikalieinspektionens besøg på en række festivaller og hestemarkeder i løbet af sommeren.