Miljøstyrelsen

Servicenavigation

  • Nyheder
  • Lovstof
  • Annoncering
  • Publikationer
  • Kontakt
  • Om Miljøstyrelsen
  • Sitemap
  • English

Detajlenavigation

  • Virksomhed & Myndighed
  • Borger
  • Ny karriere
  • Presse

Detajlenavigation

  • Affald
  • Bekæmpelsesmidler
  • Genteknologi
  • Grøn strategi
  • Industri
  • Internationalt samarbejde
  • Jord
  • Kemikalier
  • Landbrug
  • Luft
  • Støj
  • FAQ forside

Du er her:

Forside●Virksomhed & Myndighed●Kemikalier●Regulering og regler●Faktaark om kemikaliereglerne

Værktøjer

  • Del
  • Udskriv
  • Abonnér
  • Læs op
Luk
  • Facebook
  • Email
  • LinkedIn
  • Twitter

Venstrenavigation

Kemikalier

  • Regulering og regler
    • Virksomhed - kend dine pligter
    • Faktaark om kemikaliereglerne
    • Ansøgningsskemaer og indberetninger
    • Links til lovgivning
    • Metoder til regulering af kemikalier
    • Handlingsplaner
    • Internationalt samarbejde
    • FAQ Regulering og regler
  • REACH
  • Klassificering, emballering, mærkning og opbevaring
  • Grænseværdier
  • Kontrol og tilsyn
  • Stoflister og databaser
  • Fokus på særlige stoffer
  • Fokus på særlige produkter
  • Forskning og kortlægning
  • Nyheder kemikalier
  • FAQ Kemikalier

Faktaark: Mærkning af kosmetik

Der er krav til mærkning af kosmetik, bl.a. vedr. indholdsdeklaration og kontaktoplysninger. Reglerne omfatter mærkning af al kosmetik, blandt andet hudcreme, deodoranter, sæbe, shampoo, hårfjerningsmidler, hårfarvnings- og affarvningsmidler, barberskum, ansigts- og øjenmakeup, tandpasta, neglelak og sololier.

Krav til mærkning af kosmetik
Beholder og eventuel ydre emballage til kosmetik skal være mærket med følgende oplysninger:

  1. Firmanavn og adresse – hvilket vil sige hovedsædet for fabrikanten eller navn og adresse på det firma, som inden for EU har ansvaret for markedsføringen. Navn og firmaadresse kan forkortes, blot man stadig kan identificere virksomheden. Oprindelseslandet angives for importerede kosmetiske produkter.
  2. Vægt eller volumen skal angives. Hvis et produkt normalt sælges i flerstyksemballage, hvor vægt eller volumen har ringe betydning, kan man nøjes med at skrive styktallet på emballagen. Et eksempel er vådservietter, som altid sælges i flerstykspakninger. Undtaget fra reglen er også pakninger, som indeholder mindre end fem gram eller fem milliliter, gratis prøver og engangspakninger.
  3. Holdbarhedsdato skal angives. Hvis produktets holdbarhed i uåbnet stand er mindre end 30 måneder, skal holdbarhed oplyses ved teksten: "Anvendes bedst inden udgangen af .....", hvorefter måned og år samt evt dag angives. Hvis holdbarheden er betinget af, at kunden opbevarer produktet på en særlig måde, for eksempel under kølige forhold, skal det også stå der. For produkter med holdbarhed i uåbnet stand på mere end 30 måneder skal holdbarhedsdatoen efter åbning angives ved symbol (se nedenfor), der viser hvor lang tid efter åbning, produktet kan anvendes. 


  4. Sikkerhedsforskrifter på dansk for hvordan kunden bruger produktet rigtigt – herunder særligt de sikkerhedsforskrifter, der er angivet i bilagene samt eventuelle særlige sikkerhedsforskrifter for kosmetiske produkter til erhvervsmæssig brug. Hvis oplysningerne ikke kan stå på selve beholderen på grund af dens størrelse eller form, skal de lægges ved eller gøres fast til den. I så fald skal etiketten gøre kunden opmærksom på sikkerhedsforskrifterne i forkortet form eller oplyse kunden ved hjælp af et særligt symbol, der viser en hånd og en bog (se nedenfor).
  5. Fabrikationsseriens nummer eller referenceangivelse skal angives, så dato og sted for produktionen kan identificeres. Hvis produktet er meget lille, kan man nøjes med at skrive det på beholderen.
  6. Hvad produktet skal bruges til, med mindre brugen fremgår klart af produktets udseende.
  7. Indholdsdeklarationen skal oplyse om alle ingredienser, nævnt efter vægt på det tidspunkt, de tilsættes produktet. Listen skal starte med det danske ord "Ingredienser" eller det engelske "Ingredients", og det er nok at sætte den på emballagen. Hvis det ikke er muligt på grund af emballagens form eller størrelse, kan man også lægge deklarationen ved eller gøre den fast til emballagen. I så fald skal emballagen oplyse forbrugeren herom i forkortet form eller ved hjælp af det særlige hånd og bog-symbol (se nedenfor). Ved sæber, badekugler og andre små produkter uden emballage skal indholdsdeklarationen fremgå af et opslag i umiddelbar nærhed af den beholder, som de sælges fra.
    Hånd og bog

Særlige krav til indholdsdeklarationen
For indholdsdeklarationen gælder følgende særlige forhold:

  • Man skal anføre ingredienserne med det navn, der benyttes i kosmetik-sprogbruget, som fremgår af "Fortegnelsen over kosmetiske ingredienser", INCI (International Nomenclature of Cosmetic Ingredients).  
  • Visse stoffer anses ikke for at være ingredienser. Det gælder urenheder i de anvendte råvarer, tekniske hjælpestoffer, der anvendes ved fremstillingen, men som ikke indgår i det færdige produkt samt stoffer, der i de strengt nødvendige mængder anvendes som opløsningsmiddel eller bærer af parfumerende og aromatiske forbindelser. 
  • Parfumerende og aromatiske forbindelser og deres råmaterialer angives som "parfume" eller "aroma". En række parfumestoffer er derudover deklarationspligtige, hvis de forekommer i produktet med over 0,01% for produkter, der skylles af og 0,001% for produkter, der ikke skylles af. Disse stoffer skal angives på indholdsdeklarationen både som ”parfume” og med deres INCI navn.  
  • Ingredienser i en koncentration på under én procent kan anføres i vilkårlig rækkefølge efter de ingredienser, hvis koncentration er større end én procent. 
  • Farvestoffer kan anføres i vilkårlig rækkefølge efter de øvrige ingredienser. 
  • For dekorativ kosmetik, der markedsføres i en række farvenuancer, anføres alle de farvestoffer, der er anvendt i serien, når blot man tilføjer ordene "kan indeholde" eller +/-. Det gælder eksempelvis læbestift, øjenskygge, rouge, pudder, mascara og neglelak. Hårfarver anses ikke for at være dekorativ kosmetik, og man må ikke anvende "kan indeholde" eller +/- for hårfarver.

Oplysningerne skal skrives på dansk, være synlige, let læselige, og de må ikke kunne udviskes. For indholdsdeklarationen skal man dog benytte INCI navnene.

Nano
Som noget nyt med forordningen gælder, at stoffer, der er på nanoform, skal mærkes med ordet ”nano” i parentes efter ingrediensnavnet i listen over bestanddele.

Definitionen af ”nano” er beskrevet i forordningens art. 2, stk. 1, litra k:
”Et uopløseligt eller biopersistent og bevidst fremstillet materiale med en eller flere eksterne dimensioner eller en intern struktur i størrelsesordenen 1-100 nm.”

Indtil videre skal ”nano” ikke angives i listen over bestanddele. Reglen træder i kraft 11. juli 2013.

Reglerne skal hjælpe forbrugerne
Reglerne er lavet for at sikre, at forbrugerne får en række væsentlige oplysninger om kosmetik. Reglen om indholdsdeklaration er særlig vigtig for personer, der har allergi over for visse indholdsstoffer, som de derved ønsker at undgå. Andre oplysninger, der er vigtige for forbrugeren er bl.a. hvordan man anvender produkterne sikkert og hvor længe produkterne er holdbare.

Den der markedsfører, er ansvarlig for at reglerne overholdes
Den, der har ansvaret for markedsføringen, er også ansvarlig for, at forbrugeren ikke vildledes - og at reglerne overholdes. Det kan være producenten eller importøren. Den, der markedsfører kosmetik, er ansvarlig for, at både beholder og eventuel ydre emballage er mærket med de krævede oplysninger.

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion fører tilsyn med at reglerne overholdes og skal sørge for at ulovlige forhold lovliggøres. Det kan betyde, at produktet skal trækkes tilbage fra det danske marked, eller at produktet på anden måde skal gøres lovligt. Hvis man overtræder reglerne, kan man derudover risikere bøde eller fængsel i indtil to år.

Mere viden
Reglerne kan findes i sin helhed på Retsinformations hjemmeside:
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 422 af 4. maj 2006 om kosmetiske produkter, med senere ændringer. Kapitel 3 handler blandt andet om mærkning af kosmetiske produkter.   

Læs mere om INCI listen (SPTs hjemmeside)

Læs mere om kosmetik 

Sidebar

Vigtige frister under REACH

  • 31. maj 2013: Frist for registrering af stoffer i mængder over 100 tons pr år
  • 31. maj 2018: Frist for registrering af stoffer i mængder over 1 ton pr. år.
  • Frister for ansøgning om godkendelse
    21. februar 2013: muskxylen og MDA
    21. august 2013: DEHP,BBP, DIBP og DBP
    21. november 2013:C.I. pigment yellow,C.I. pigment red, blychromat, diarsen pentaoxid, diarsen trioxid
    21 februar 2014: HBCDD, 2,4-DNT og TCEP

Registrering og ansøgning om godkendelse skal ske til EU’s kemikalieagentur

REACH & CLP genveje

  • EU’s kemikalieagentur ECHA
  • FAQ REACH og CLP (ECHA)
  • Sammenhæng REACH og CLP

Kontakt
REACH Helpdesk: 

CLP helpdesk:

Sidst opdateret 06.11.2012 Til top
Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K
  • Tlf.: 72 54 40 00
  • E-mail:
  • www.mst.dk
  • CVR: 25798376
  • EAN: 5798000863002

Samarbejdspartnere
Borger.dk
EMU.dk
ansvarligeindkob.dk
Høringsportalen 
Retsinfo.dk 
Videncenterforallergi.dk 
Virk.dk 
www.forbrugerkemi.dk
Miljoeportalen.dk 

Selvstændige MST sites
65000.dk
chemicaldays.dk
ecoinnovation.dk
godthavemiljoe.dk
hudallergi.dk
Babykemi.dk
miljoevejledninger.dk 
miljoenyt.dk
Returmedplasten.dk

Din indgang til
Disclaimer, ophavsret m.v. 
For elever og studerende
E-fakturering
Sikker E-post
Udbud
Informationscentret
Abonner
Nyhedsbreve
Miljøministeren
© Copyright Miljøstyrelsen