Faktaark: Vildledende markedsføring af kosmetik

Kosmetikbekendtgørelsens regel om vildledende markedsføring siger, at man ikke må markedsføre kosmetiske produkter på en måde, der kan vildlede forbrugeren om produktets anvendelse og den risiko, der er forbundet med produktet.

Etiketter, salgspakninger og reklame for kosmetiske produkter må derfor ikke have tekster, betegnelser, mærker, afbildninger eller andre figurer og symboler, der tillægger produkterne mindre farlige egenskaber, end de har.

Markedsføring skal forstås bredt og omfatter blandt andet produktnavn, etikettering, emballering og reklamering.
Kosmetiske produkter omfatter ethvert kemisk stof eller produkt, der er bestemt til at komme i kontakt med forskellige dele af kroppens overflade (hud, hovedhår og anden hårvækst, negle, læber og ydre kønsorganer) eller med tænderne og mundens slimhinder.

Formålet er udelukkende eller hovedsageligt at rense og parfumere, at ændre udseende eller at korrigere kropslugt, beskytte eller holde i god stand.

Der kan ikke opstilles nogen faste regler for, hvornår der er tale om vildledende markedsføring. Det beror altid på en konkret vurdering af det enkelte produkt og markedsføringen af det.

Praktisk taget ingen kemiske stoffer eller produkter er absolut ufarlige. Udsagn som ”ufarligt” eller ”ikke sundhedsskadeligt” vil derfor som udgangspunkt kunne være vildledende med hensyn til den risiko, der er forbundet med produktet.

Myndighederne skal have adgang til dokumentation
Ud over forbuddet mod vildledende markedsføring indeholder kosmetikbekendtgørelsens regler om, at den ansvarlige for markedsføringen skal sikre, at myndighederne har nem adgang til følgende dokumentation:

• En evaluering af sikkerheden med hensyn til menneskets sundhed ved brug af det færdige produkt
• De eksisterende data vedrørende uønskede virkninger for menneskets sundhed fremkaldt af det kosmetiske middel ved anvendelsen heraf
• Beviserne for den påståede virkning af det kosmetiske produkt, når arten af virkningen eller produktet begrunder det
• Oplysninger om ethvert dyreforsøg, der er udført i forbindelse med sikkerhedsevalueringen eller udviklingen af produktet eller dets ingredienser

Tolkning af forskellige udsagn i forhold til reglerne om vildledende markedsføring
Når man vurderer, om der er tale om vildledende markedsføring, tager Miljøstyrelsen udgangspunkt i, hvilke forestillinger udsagnene fremkalder hos en almindeligt oplyst gennemsnitsforbruger.

Udsagnet ”indeholder ikke allergifremkaldende stoffer”
Man kan som udgangspunkt ikke sikre at et kosmetisk produkt ikke indeholder allergifremkaldende stoffer, da allergi udvikles meget individuelt og stort set alle stoffer derfor i princippet kan fremkalde allergi. Udsagn om fravær af allergifremkaldende stoffer kan man derfor ikke føre bevis for, og udsagnet må derfor betragtes som vildledende.

Udsagnet ”indeholder ikke hormonforstyrrende stoffer”
Der kan ikke gives sikkerhed for, at alle hormonforstyrrende stoffer er kendt. Man kan derfor ikke garantere, at et kosmetisk produkt er helt fri for disse stoffer. At fremhæve fravær af hormonforstyrrende stoffer vil derfor betragtes som vildledende markedsføring. Anprisninger hvor kriterierne klart og tydeligt fremgår, såsom ”indeholder ikke stoffer som findes på EU’s liste over stoffer, der mistænkes for at være hormonforstyrrende” vil som udgangspunkt ikke være vildledende.

Udsagn om fravær af kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske stoffer (CMR stoffer)
Ligesom for hormonforstyrrende stoffer, kan der ikke gives sikkerhed for, at alle kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske stoffer er kendte. Kemiske stoffer klassificeret som CMR er som udgangspunkt ikke tilladt i kosmetiske produkter. Der findes enkelte undtagelser, hvor en risikovurdering fra den Videnskabelige Komité for Forbrugerprodukter (VKF) viser, at anvendelsen er sundhedsmæssigt sikker under givne forhold og koncentrationer.

Miljøstyrelsen betragter markedsføring, som fremhæver fraværet af stoffer, der generelt er forbudt i produktgruppen, som vildledende, ligesom det er tilfældet i andre lignende markedsføringsbestemmelser i anden lovgivning. At fremhæve fraværet af kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske stoffer er derfor vildledende.

Udsagn om fravær af kemikalier/kemi
Alle kosmetiske produkter er sammensat af kemiske stoffer, og det er derfor urigtigt at anprise et produkt som værende ”uden kemikalier”. Miljøstyrelsen finder dog ikke, at anprisningen er i modstrid med kosmetikbekendtgørelsen, da den ikke er vildledende i forbindelse med den risiko eller ved den anvendelse, der er forbundet med produktet. Ved spørgsmål i forbindelse med markedsføring af ovenstående udsagn henvises til forbrugerombudsmanden.

Udsagnene "parfumefrit", "uparfumeret", "ikke tilsat parfume"
Udsagnene ”parfumefrit” og ”uparfumeret” angiver, at produktet ikke indeholder parfume, også selv om der kan være tale om, at stoffet er tilsat med et andet formål, hvorimod ”ikke tilsat parfume" tilkendegiver, at der ikke aktivt er tilsat parfume.

Forbrugeren vil dog næppe sondre mellem de forskellige udtryk. De vil formodentligt alle blive opfattes som at produktet ikke indeholder parfume.

Det er i EU besluttet at indføre en deklarationspligt på 26 konkrete parfumestoffer (7. ændring af kosmetikdirektivet (1)). Såfremt et produkt indeholder et af disse 26 stoffer, uanset formålet, vil ovennævnte udtryk altid blive betragtet som vildledende. Det samme gælder alle øvrige kendte parfumestoffer.

Æteriske olier eller planteekstrakter kan indeholde parfumestoffer. Såfremt en æterisk olie eller planteekstrakt indeholder parfumestoffer, må ovennævnte udtryk heller ikke anvendes.

Sådanne udsagn i strid med virkeligheden vil kunne vildlede forbrugerne med hensyn til den risiko for især hudallergi, der er forbundet med produktet.

Udsagnene "mild", "skånsom" og lignende
Ved udsagn som ”mild” og ”skånsom” skal der altid foretages en konkret vurdering af det enkelte produkt, herunder af selve markedsføringen af produktet, for at kunne vurdere om udsagnene er vildledende.

De ansvarlige kan tage udgangspunkt i følgende retningslinier, hvis man overvejer at bruge ovenstående udsagn

• Udtryk som "mild" og "skånsom" kan skabe en forventning hos forbrugeren om, at produktet er bedre end andre produkter. Den ansvarlige bør derfor være særlig opmærksom på brugen af disse udtryk, såfremt produktet eksempelvis indeholder et stærkt allergifremkaldende stof. Ved stærkt allergifremkaldende stof forstås et stof, som ifølge praktiske erfaringer fremkalder overfølsomhed hos et betydeligt antal personer.
• Udtryk som "mild" og "skånsom" bør ikke anvendes, hvor pH-værdien for et produkt er over 12 eller under 4.
• Forbrugeren kan opfatte anprisningerne ”mild” og ”skånsom” som vedrørende andet end pH-værdien, eksempelvis de råvarer, der er brugt. Det skal derfor klart og tydeligt fremgå, hvad anprisningen refererer til, fx produktets egenskaber, enkelte stoffer, emballagen eller andet.

Udsagn som ”naturligt forekommende” og ”økologisk”
Ved udsagn om hvorvidt produktet eller ingredienser i produktet er økologisk dyrkede henvises til Forbrugerombudsmanden, da økologi ikke er omfattet af Kosmetikreglerne.

Økologiske dyrkede ingredienser anses som helhed ikke for at indebære mindre risiko for forbrugeren og udsagn herom anses derfor ikke for at være vildledende i forhold til den risiko, der er forbundet med at anvende produktet.

Link til Forbrugerombudsmandens vejledning om brug af anprisninger om økologi og naturlighed.

Udsagn som ”naturligt”, ”naturligt forekommende” eller ”naturlig oprindelse”
Ved udsagn som ”naturligt”, ”naturligt forekommende” osv. skal der altid foretages en konkret vurdering af det enkelte produkt, herunder af selve markedsføringen af produktet, for at kunne vurdere om udsagnene er vildledende. Som udgangspunkt vil en gennemsnitlig forbruger forvente, at et produkt med ovenstående udsagn er bedre end andre lignende produkter – enten i forhold til miljøet eller i forhold til forbrugerens sundhed.

Der gælder samme betragtninger som ved brug af udsagnene ”mild” og ”skånsom”; produktet bør ikke indeholde stærkt allergifremkaldende egenskaber, og pH bør ikke være stærkt sur eller basisk. Samtidig skal det fremgå, hvad anprisningen henviser til.
Idet stoffer med naturlig oprindelse kan være skadelige for sundheden eksempelvis ved at være allergifremkaldende, kan udsagn om et produkts indhold af naturlige ingredienser i sig selv være svært at gennemskue for den almindelige forbruger.             

Generelle udsagn
Generelle udsagn, som vedrører virkninger, som forekommer ved almindelig brug af bestemte produktgrupper, skal ikke dokumenteres. Det skyldes, at man med rimelighed kan forvente, at anprisningen holder hvad den lover. Et eksempel er, at man får "skinnende hår" ved hårvask.

Den der markedsfører er ansvarlig for at reglerne overholdes
Den, der har ansvaret for markedsføringen, er også ansvarlig for, at forbrugeren ikke vildledes - og at reglerne overholdes. Det kan være producenten eller importøren.

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion fører tilsyn med at reglerne overholdes og skal sørge for at ulovlige forhold lovliggøres. Det kan betyde, at produktet skal trækkes tilbage fra det danske marked, eller at produktet på anden måde skal gøres lovligt. Hvis man overtræder reglerne, kan man derudover risikere bøde eller fængsel i indtil to år

Mere viden
Reglerne kan findes i deres fulde længde på retsinformations hjemmeside:
Bekendtgørelse nr. 422 af 4. maj 2006 om kosmetiske produkter, med senere ændringer. Bekendtgørelsens § 11 handler om markedsføring af kosmetiske produkter og § 33 om den dokumentation, den ansvarlige skal være i besiddelse af.

Lov om markedsføring jfr. 
Lov nr. 1389 af 21. december 2005  (på retsinfo.dk) gælder ligeledes på dette område. I lovens § 3 bestemmes, at ”der ikke må anvendes urigtige, vildledende eller urimeligt mangelfulde angivelser, som er egnet til at påvirke efterspørgsel eller udbud af varer ….”.

Markedsføringsloven gælder for markedsføring af produkter, hvor der ikke i medfør af særlige regler, som f.eks. kosmetikbekendtgørelsen er fastsat særlige regler med hensyn til markedsføring af disse.

Markedsføringen skal i det hele taget være korrekt, hæderlig og sandfærdig, og de erhvervsdrivende skal optræde loyalt og ærligt. Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med loven. Bemærk, at en ny markedsføringslov er trådt i kraft den 1. juli 2006. Reglen vedrørende vildledende markedsføring vil fremover være reguleret af lovens § 3. Læs nærmere på Forbrugerstyrelsens hjemmeside:
www.forbrug.dk.

Læs mere om kosmetik

(1) Formålet med at de 26 parfumestoffer skal deklareres er, at hjælpe forbrugere, der har fået konstateret allergi overfor stofferne, så de ved hjælp af indholdsdeklarationen kan undgå produkter med stofferne i.