Miljøstyrelsen

Servicenavigation

  • Nyheder
  • Lovstof
  • Annoncering
  • Publikationer
  • Kontakt
  • Om Miljøstyrelsen
  • Sitemap
  • English

Detajlenavigation

  • Virksomhed & Myndighed
  • Borger
  • Ny karriere
  • Presse

Detajlenavigation

  • Affald
  • Bekæmpelsesmidler
  • Genteknologi
  • Grøn strategi
  • Industri
  • Internationalt samarbejde
  • Jord
  • Kemikalier
  • Landbrug
  • Luft
  • Støj
  • FAQ forside

Du er her:

Forside●Virksomhed & Myndighed●Kemikalier●Regulering og regler●Faktaark om kemikaliereglerne

Værktøjer

  • Del
  • Udskriv
  • Abonnér
  • Læs op
Luk
  • Facebook
  • Email
  • LinkedIn
  • Twitter

Venstrenavigation

Kemikalier

  • Regulering og regler
    • Virksomhed - kend dine pligter
    • Faktaark om kemikaliereglerne
    • Ansøgningsskemaer og indberetninger
    • Links til lovgivning
    • Metoder til regulering af kemikalier
    • Handlingsplaner
    • Internationalt samarbejde
    • FAQ Regulering og regler
  • REACH
  • Klassificering, emballering, mærkning og opbevaring
  • Grænseværdier
  • Kontrol og tilsyn
  • Stoflister og databaser
  • Fokus på særlige stoffer
  • Fokus på særlige produkter
  • Forskning og kortlægning
  • Nyheder kemikalier
  • FAQ Kemikalier

Faktaark: Industrielle drivhusgasser: HFC’er, PFC’er og SF6

Det er generelt forbudt at anvende flourholdige drivhusgasser, dog med enkelte undtagelser. Derudover er der krav til arbejdet med drivhusgasserne.

Brugen af HFC’er, PFC’er og SF6 reguleres i:

  1. Bekendtgørelse om regulering af visse industrielle drivhusgasser
  2. Forordning om visse fluorholdige drivhusgasser

HFC anvendes eller har været anvendt til kølemiddel og til opblæsning af skumplast. PFC er et kølemiddel, og SF6 har hovedsagelig været anvendt til støjisolering i vinduer.

Den danske regulering af fluorholdige drivhusgasser
Det er generelt forbudt at anvende, importere og sælge de fluorholdige drivhusgasser (HFC’er, PFC’er og SF6).

Undtagelser fra de danske regler
Der er undtagelser for bl.a.

  • højspændingsanlæg over en vis størrelse (1KV)
  • køleanlæg, varmepumper, airconditionanlæg (komfortkøling) og affugtere med fyldninger mellem 0,15 kg  og 10 kg
  • vaccinekølere
  • mobile anlæg

Se alle undtagelser

Produkter til eksport er ikke omfattet af forbuddet. Det er tilladt at producere eksempelvis køleskabe og andre produkter med HFC i Danmark, hvis produkterne eksporteres. Det er også tilladt at importere HFC til et produkt, der skal eksporteres.

Dispensation fra de danske regler
Generelt er der mulighed for at få dispensation, hvis:

  1. Der ikke findes alternativer
  2. Alternativerne ikke kan anvendes
  3. Der er urimelige omkostninger ved at bruge alternativerne
  4. Brugen af alternativerne giver større udledning af drivhusgasser

Der skal søges om dispensation til at anvende drivhusgasser i nye anlæg som køleanlæg, varmepumper, airconditionanlæg og affugtere med en fyldning på mere end 10 kg.

Miljøstyrelsen har udarbejdet en vejledning, som kan bruges af alle, der ønsker at søge om tilladelse til at dispensere for reglerne.  

EU-regler om visse fluorholdige drivhusgasser
I EU er der vedtaget en forordning for industrielle drivhusgasser. EU-reglerne gælder både for nye og eksisterende anlæg.

De vigtigste EU-regler er:

Anlæg skal installeres og serviceres af autoriseret personale
For at arbejde med anlæg med mindre end 2,5 kg  kølemiddelfyldninger, kræves mindst en kategori II-autorisation. Reglerne findes i forordning nr. 303/2008/EF, som opstiller særlige kvalifikationskrav for arbejde med kølemiddelfyldninger under 3 kg. I praksis er grænsen dog 2,5 kg, da Arbejdstilsynets regler kræver at man er kølemontør, når der er tale om fyldninger over 2,5 kg.
Kvalifikationskrav for installering og servicering af køle-, luftkonditionerings- og varmepumpeudstyr
Kvalifikationskrav for servicering af luftkonditioneringsudstyr i biler

Operatører skal føre jævnligt tilsyn
En operatør forpligtet til at sikre, at der bliver ført tilsyn med en række anlæg for lækage af autoriseret personale efter følgende plan:

  1. Anvendelser mellem 3 og 30 kg skal kontrolleres mindst hver 12. måned
  2. Anvendelser mellem 30 og 300 kg skal kontrolleres mindst hver 6. måned
  3. Anvendelser > 300 kg skal kontrolleres mindst hver 3. måned

Virksomheden skal etablere et detektionssystem
For anlæg med en anvendelse > 300 kg skal virksomheden etablere et system, der kan give operatøren besked om, at der sker udsivning af de industrielle drivhusgasser. Detektionssystemer skal kontrolleres mindst hver 12. måned. Hvis virksomheden etablerer et detektionssystem, der fungerer tilfredsstillende for anvendelser over 30 kg, kan tilsynsfrekvensen halveres for disse anlæg.

Operatøren skal føre logbog
Operatøren skal føre logbog over alle anvendelser > 3 kg. I logbogen skal bl.a. registreres, hvilken mængde og type drivhusgas der er tale om og vedligeholdelse og servicering af anlægget.

Indberetning
Virksomheder der producerer, importerer eller eksporterer mere end 1 ton HFC, skal  hvert år indsende en række oplysninger til Kommissionen.

Læs mere om indberetningen:
Fluorinated greenhouse Gases (på ec.europa.eu)
Indberetningskema (excel, på ec.europa.eu) 

Produkter og anlæg skal være mærket
Visse produkter og anlæg, som indeholder de fluorholdige drivhusgasser, må kun markedsføres, hvis de er mærket. Kravene til den endelige mærkning er endnu ikke fastsat.

Nogle fluorholdige drivhusgasser må du ikke anvende
Med forordningen vil der ske en begrænsning i anvendelsen af visse af drivhusgasserne (SF6) til bestemte formål.

Overgangsperiode - strengeste regler gælder
Forordningen (EU-reglerne) tillader, at et enkelt medlemsland kan bevare særlige nationale regler indtil 31. december 2012. Derfor skal virksomhederne både overholde den danske bekendtgørelse og forordningen. Hvis forordningen og bekendtgørelsen regulerer samme område, vil det altid være den strengeste regel, som gælder.

Producenter, importører, forhandlere og brugere er ansvarlige
Alle der producerer, anvender, importerer, sælger fluorholdige drivhusgasser eller anlæg, der indeholder drivhusgasserne HFC, PFC og SF6, har ansvar for at reglerne overholdes.

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion fører tilsyn med at reglerne overholdes og skal sørge for at ulovlige forhold lovliggøres. Det kan betyde, at produktet skal trækkes tilbage fra det danske marked, eller at produktet på anden måde skal gøres lovligt. Hvis man overtræder reglerne, kan man derudover risikere bøde eller fængsel i indtil to år.

HFC, PFC og SF er drivhusgasser, der bidrager til klimaforandringer
De fluorholdige drivhusgasser er uønskede i miljøet, fordi de bidrager til klimaforandringer. De er kendt for - sammen med kuldioxid, metanmetan og lattergas – at medvirke til den globale opvarmning, fordi stofferne holder varmestrålingen fra jordens overflade tilbage i atmosfæren.

Stofferne er omfattet af Kyoto-protokollen, der er en international aftale om at reducere udslippet af stofferne til atmosfæren. EU-landene har bl.a. sammen med Japan forpligtet sig til inden 2012 at nedbringe den samlede emission af drivhusgasserne med 8 % i forhold til 1990-niveauet. Danmark har sin egen nationale målsætning om, at den samlede udsendelse af stofferne skal nedbringes med 21 % i samme periode.

Anden lovgivning
De industrielle drivhusgasser er også reguleret i loven om afgift på visse ozonlagsnedbrydende stoffer og visse industrielle drivhusgasser, der administreres af SKAT.

Afgiftsloven fastsætter, at der skal betales en grøn afgift til Staten, ved køb eller importer af de fluorholdige drivhusgasser. Afgiften på de industrielle drivhusgasser er differentieret – dvs. at de gasser, der har den største påvirkning på klimaet, også er pålagt den højeste afgift.

Arbejdstilsynet også har regler for arbejdsmiljøet, som du skal overholde.

Desuden har Justitsministeriet en bekendtgørelse om vejtransport af farligt gods (retsinfo´s hjemmeside).

Mere viden
Bekendtgørelsen kan læses i sin helhed på Retsinformations hjemmeside:
Bekendtgørelse nr. 552 af 2. juli 2002

Vedrørende brandslukningsmateriel se bekendtgørelse nr. 857 af 5. september 2009.

Forordningen kan findes på EUR-lex’s hjemmeside:
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 842/2006 af 17. maj 2006 om visse fluorholdige drivhusgasser

SKATs bekendtgørelse om afgift, kan ses på Retsinformations hjemmeside:
Bekendtgørelse af lov om afgift af visse ozonlagsnedbrydende stoffer og visse drivhusgasser

Læs mere om Arbejdstilsynets regler på:
www.at.dk

Se også:
Vejledning om dispensationsansøgning
Oversigt over udstedte dispensationer
Spørgsmål og svar om kølemidler

 

 

 

 

Sidebar

Vigtige frister under REACH

  • 31. maj 2013: Frist for registrering af stoffer i mængder over 100 tons pr år
  • 31. maj 2018: Frist for registrering af stoffer i mængder over 1 ton pr. år.
  • Frister for ansøgning om godkendelse
    21. februar 2013: muskxylen og MDA
    21. august 2013: DEHP,BBP, DIBP og DBP
    21. november 2013:C.I. pigment yellow,C.I. pigment red, blychromat, diarsen pentaoxid, diarsen trioxid
    21 februar 2014: HBCDD, 2,4-DNT og TCEP

Registrering og ansøgning om godkendelse skal ske til EU’s kemikalieagentur

REACH & CLP genveje

  • EU’s kemikalieagentur ECHA
  • FAQ REACH og CLP (ECHA)
  • Sammenhæng REACH og CLP

Kontakt
REACH Helpdesk: 

CLP helpdesk:

Sidst opdateret 01.02.2012 Til top
Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K
  • Tlf.: 72 54 40 00
  • E-mail:
  • www.mst.dk
  • CVR: 25798376
  • EAN: 5798000863002

Samarbejdspartnere
Borger.dk
EMU.dk
ansvarligeindkob.dk
Høringsportalen 
Retsinfo.dk 
Videncenterforallergi.dk 
Virk.dk 
www.forbrugerkemi.dk
Miljoeportalen.dk 

Selvstændige MST sites
65000.dk
chemicaldays.dk
ecoinnovation.dk
godthavemiljoe.dk
hudallergi.dk
Babykemi.dk
miljoevejledninger.dk 
miljoenyt.dk
Returmedplasten.dk

Din indgang til
Disclaimer, ophavsret m.v. 
For elever og studerende
E-fakturering
Sikker E-post
Udbud
Informationscentret
Abonner
Nyhedsbreve
Miljøministeren
© Copyright Miljøstyrelsen