Det er forbudt at importere, sælge og anvende et specifikt blåt azofarvestof, og azofarvestoffer, der kan frigive kræftfremkaldende stoffer, samt visse varer der indeholder azofarvestoffer.
Om det blå farvestof (indeksnr. 611-070-00-2; EF-nr. 405-665-4):Det forbudt at importere, sælge eller anvende det blå azofarvestof, når det er bestemt til at farve tekstil- og lædervarer. Reglen gælder for selve farvestoffet og for farveopløsninger eller farveblandinger, som indeholder det blå farvestof. Vær opmærksom på, at grænsen for indholdet af farvestoffet som urenhed i en opløsning eller blanding er 0,1 procent af vægten.
Det er også forbudt at importere eller sælge tekstiler og lædervarer, hvis de er farvet med det forbudte blå azofarvestof (f.eks. i lande udenfor EU).
Om azofarvestoffer, der kan frigive kræftfremkaldende stoffer: Reglerne udpeger 22 specifikke stoffer (aromatiske aminer), som ikke må forekomme i tekstil- og lædervarer, der kan komme i direkte berøring med hud eller mundhule i længere tid.
Således er det forbudt at farve disse tekstil- og lædervarer med azofarvestoffer, der kan frigive en eller flere af de 22 stoffer. Desuden er det forbudt at importere eller sælge disse tekstil- og lædervarer, hvis de er blevet farvet med de forbudte azofarvestoffer, fx i lande uden for EU.
Disse forbud gælder kun for farvning, import og salg af tekstil- og lædervarer, som kan komme i direkte berøring med hud eller mundhule i længere tid, såsom:
Denne liste er ikke udtømmende.
Vær opmærksom på, at grænsen for indholdet af hvert af de 22 kræftfremkaldende stoffer som urenhed i de farvede dele af tekstil- eller lædervaren er 0,003 procent af vægten. Reglerne fastsætter testmetoder til måling af, hvordan det kan dokumenteres, at denne grænse overholdes.
De forbudte azofarvestoffer kan give kræft og skade miljøet Reglerne er lavet for at begrænse brugen af azofarvestoffer, der har sundheds- og miljøskadelige egenskaber. Visse azofarvestoffer kan danne kræftfremkaldende stoffer (arylaminer) eller er meget giftige for vandmiljøet.
Importører, forhandlere og brugere er ansvarligeFor at overholde reglen om det blå farvestof: Enhver, som importerer, sælger eller anvender azofarvestoffer, der er bestemt til at farve tekstil- og lædervarer, eller enhver som importerer og sælger færdigfarvede tekstil og lædervarer har ansvaret for, at reglerne overholdes.
For at overholde reglerne om azofarvestoffer, der kan frigive kræftfremkaldende stoffer: Enhver, som farver, importerer eller sælger tekstil- og lædervarer, som kan komme i direkte berøring med hud eller mundhule i længere tid, har ansvaret for, at reglerne overholdes.
I begge tilfælde er det Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion, der fører tilsyn med, at reglerne overholdes og skal sørge for at ulovlige forhold lovliggøres. Det kan betyde, at produktet skal trækkes tilbage fra det danske marked, eller at produktet på anden måde skal gøres lovligt. Hvis man overtræder reglerne, kan det derudover føre til bøde.
Mere videnforbud vedrørende import, salg og anvendelse af azofarvestoffer fremgår af bilag XVII, nr. 43 i EU´s kemikalielovgivning REACH (forordning EF nr. 1907/2006).
Tillæg 8 og 9 - liste over aromatiske aminer og liste over azofarvestoffer
Registrering og ansøgning om godkendelse skal ske til EU’s kemikalieagentur
KontaktREACH Helpdesk:
CLP helpdesk: