Virksomheder har pligt til at kende reglerne i kemikalielovgivningen. Det gælder både virksomheder der producerer, importerer og markedsfører et kemisk stof eller produkt. I visse tilfælde gælder det også forhandlere og professionelle brugere.
Kemikalielovgivningen er et stort komplekst område. Derfor har Miljøstyrelsen udarbejdet denne guide, som en hjælp at få et overblik over de vigtigste regler, som virksomhederne skal overholde.
Vær opmærksom på REACH, EUs kemikalieregulering.
Læs mere om REACH her:REACH helpdesk
Det er vigtigt, at virksomheden ved, hvornår nye regler træder i kraft. Det ikke er tilstrækkeligt, at virksomheden overholder reglerne på det tidspunkt, hvor I starter med at markedsføre et produkt. Reglerne kan blive ændret, og derfor er det vigtigt, at virksomheden holder sig orienteret.
Virksomheder skal bl.a.:
Specielle regler for kosmetik og legetøjKosmetik og legetøj er underlagt særlige regler.
Læs mere her:KosmetikLegetøj
Er min virksomhed omfattet af reglerne? Det er som oftest producenter og importører, der er ansvarlige for at overholde kemikaliereglerne, men i visse tilfælde gælder reglerne også for både forhandlere og brugere.
Hvad er et kemisk stof eller produkt?På kemikalieområdet anvender vi en bestemt terminologi. Der er begreber, som det er godt at kende. Det er bl.a kemikalier, kemiske stoffer, kemiske produkter/blandinger og artikler.Se definitionerne
Læs mere om dine pligter som virksomhed:Kortlæg stoffers eller produkters egenskaber - klassificeringInden du importerer eller sælger et kemisk stof eller produkt, skal du som virksomhed (producent eller importør) skaffe dig tilstrækkelige oplysninger om stoffets eller produktets egenskaber og virkninger. Herved er det muligt at vurdere, om stoffet eller produktet skal betragtes som farligt.
Du skal være opmærksom på, at der er vedtaget nye regler for klassificering.
Et kemisk stof eller produkt defineres som farligt,
Hvis et stof ikke er optaget på listen over harmoniseret klassificering, har du pligt til selv at vurdere stoffet for såvel brand-, eksplosions-, sundheds- og miljøfare, eventuelt med hjælp fra et konsulentfirma. Du bliver ikke fritaget for ansvar på grund af manglende kemisk eller toksikologisk viden i virksomheden.
Læs mere her:KlassificeringStoflisterQSAR
Kemiske stoffer skal registreres hos kemikalieagenturetAlle nye og eksisterende stoffer skal registreres hos det europæiske kemikalieagentur, ECHA. Der gælder forskellige tidsfrister alt efter mængder og egenskaber.
Læs mere på REACH Helpdesk
Anmeld nye og farlige stoffer til MiljøstyrelsenHvis du som producent eller importør selv har klassificeret et stof som CMR, skal du meddele stoffets navn og klassificering til Miljøstyrelsen når du bringer stoffet på markedet, den såkaldte § 7 meddelelse. Denne pligt omfatter også stoffer, som indgår i kemiske produkter.
Nye klassificeringer skal meddeles til ECHA.
Anmeld til ProduktregistretDu skal anmelde kemiske produkter, der anvendes erhvervsmæssigt og indeholder stoffer, der er klassificeret som farlige, til Produktregistret, som hører under Arbejdstilsynet.
Både producenter og importører er omfattet af pligten til at anmelde. Anmeldelsen skal ske senest én måned efter, at fremstillingen eller importen er påbegyndt.Du skal orientere Produktregistret med det samme, hvis de indsendte oplysninger ændrer sig væsentligt. Det gælder fx, hvis sammensætningen ændrer sig, eller hvis import eller fremstilling af produktet ophører.
Læs mere om Produktregistret på Arbejdstilsynets hjemmeside:Produktregistret (på at.dk)
Forbudte og begrænsede stofferMange kemiske stoffer er i dag allerede klassificerede og risikovurderede. Det har ført til et forbud eller til krav om at begrænse brugen af dem. Eksempelvis er der regler for anvendelse af stoffer som bly, cadmium og ftalater. Som importør skal du være særlig opmærksom på, at dit produkt ikke indeholder et af de stoffer, der allerede i dag er forbudt, eller som kun må forekomme i begrænsede mængder i dit produkt.
Har du brug for at få oplyst, om der findes konkrete regler for et bestemt stof, eller om er der regler for bestemte produkter/anvendelser kan du læse mere her:Miljøstyrelsens faktaark om kemikaliereglerne.
Eksport og import af farlige kemikalier Der gælder særlige regler ved eksport og import af visse farlige stoffer, der er forbudte eller strengt regulerede. Du kan læse mere om reglerne i faktaarket:Faktaark: Eksport og import af farlige kemikalier og pesticider
Ingen vildledende markedsføringDu må ikke vildlede forbrugeren, når du markedsfører kemiske stoffer og produkter. Det skal være klart for forbrugeren, hvordan produktet skal anvendes, og om der er en risiko forbundet med at bruge produktet.
Markedsføring skal forestås bredt og omfatter blandt andet produktnavn, etikettering, emballering og reklamering. Etiketter, salgspakninger og reklame for kosmetiske produkter må derfor ikke have tekster, betegnelser, mærker, afbildninger eller andre figurer og symboler, der tillægger produkterne mindre farlige egenskaber, end de har.
Praktisk taget ingen kemiske stoffer eller produkter er absolut ufarlige. Udsagn som ”ufarligt” eller ”ikke sundhedsskadeligt” vil derfor som udgangspunkt kunne være vildledende med hensyn til den risiko, der er forbundet med produktet.
Det er ikke muligt at opstille faste regler for, hvornår der er tale om vildledende markedsføring. Det vil altid være en konkret vurdering af det enkelte produkt og markedsføringen af det.
Læs mere her:Faktaark: Vildledende markedsføring
Mærk de farlige stoffer og produkterNår et kemisk stof eller produkt er klassificeret som farligt, skal du forsyne dem med en fareetiket. Formålet er at sikre brugerne af produkterne mod skader.
Du skal forsyne kemiske stoffer og produkter, der er mærket med farebetegnelsen “Y derst brandfarlig”, “Meget brandfarlig”, “Ætsende” eller “Sundhedsskadelig” med en følbar advarselsmærkning af hensyn til blinde og svagtseende. Den følbare advarsel har form som en forhøjet trekant.
Det er detailhandleren, der har ansvaret for, at stofferne eller produkterne er forsynet med følbar advarselsmærkning. Det gælder også, hvis stoffet eller produktet fra producentens side er markedsført til erhvervsmæssig anvendelse.
Læs mere her:Faktaark: Klassificering, emballering og mærkning.
Emballér dine produkter korrektEmballagen til kemiske stoffer og produkter skal være tæt. Du skal kunne tømme eller hælde af den og så vidt muligt undgå spild.
Der gælder særlige regler for emballeringen af en række farlige kemiske stoffer og produkter, som er almindelige i private hjem, f.eks. eddikesyre, maskinopvaskemiddel, rensebenzin og mineralsk terpentin.
Når emballager indeholder stoffer eller produkter, der er mærket med farebetegnelsen “Ætsende” (f.eks. maskinopvaskemiddel), skal de være forsynet med børnesikrede lukninger. Kravet om børnesikrede lukninger gælder også for tyndtflydende olieholdige produkter, f.eks. lampeolie og grilltændvæske, som anses for at udgøre en særlig stor risiko for børn, bl.a. p.g.a. risikoen for kemisk lungebetændelse.
Det er detailhandleren, der har ansvaret for, at stofferne eller produkterne er forsynet med børnesikrede lukninger. Det gælder også, hvis stoffet eller produktet fra producentens side er markedsført til erhvervsmæssig anvendelse.
Læs mere her:Faktaark: Klassificering, emballering og mærkningFaktaark: Børnesikre lukninger
Opbevar kemiske stoffer og produkter forsvarligtAlle bør opbevare kemiske stoffer og produkter forsvarligt og utilgængeligt for børn.
Stoffer og produkter med farebetegnelsen “Ætsende”, “Sundhedsskadelig” og “Lokalirriterende” skal overalt opbevares forsvarligt og utilgængeligt for børn og ikke sammen med eller i nærheden af levnedsmidler, foderstoffer, lægemidler og lignende. Det betyder, at detailhandleren skal sikre, at den slags stoffer og produkter skal stå i en reol for sig og være placeret mindst 1,5 m over gulvhøjde. Det gælder dog ikke, hvis emballagen er forsynet med børnesikret lukning. Vær opmærksom på, at børnesikrede lukninger ikke forhindrer børn i at åbne emballagen, men kun forsinker åbningen.
Generelt bør du opbevare kemiske stoffer og produkter i originalemballagen. Hvis du opbevarer stoffet eller produktet i en anden emballage end den oprindelige, skal den nye emballage være mærket med stoffets eller produktets navn, farebetegnelser, faresymboler og R- og S-sætninger i overensstemmelse med stoffets eller produktets klassificering og indplacering i fareklasser.
Læs evt. Dansk Laborantforenings pjece om opbevaring af laboratoriekemikalier.Hent pjecen (på dl-f.dk)
Dokumentér at dine stoffer og produkter overholder reglerneDu skal altid kunne dokumentere, at dine stoffer eller produktet overholder kemikalielovgivningen, herunder EU-forordninger.
Det betyder, at du skal sikre, at du altid har adgang til en række oplysninger om stoffet eller produktet, og at du skal kunne dokumentere, at stoffet eller produktet er vurderet i henhold til reglerne.
Hvis Miljøstyrelsen ønsker at se oplysningerne, skal du som producent eller importør udlevere dem.
Pesticider og biociderDer gælder særlige regler for pesticider (plantebeskyttelsesmidler) og biocider (eks. rottegift, myggemidler, triclosan, svampedræber til maling). Miderne skal bl.a. godkendes af Miljøstyrelsen inden du sender dem på markedet.
Læs mere her:PesticiderBiocider
Specielle regler for gifteSalg af giftige kemikalier – dvs. kemikalier mærket “Meget Giftig” og “Giftig” - er underlagt særlige regler, og der gælder også en række særlige, strenge opbevaringskrav for disse stoffer og produkter.
Importerer eller sælger du giftige kemikalier til erhvervsmæssig brug, skal du underrette Miljøstyrelsen via en særlig giftmeddelelse.
Læs mere her:Faktaark: Salg og opbevaring af gifte
Brug vores hjemmesideFor udvalgte produkter kan du på hjemmesiden se en oversigt over Miljøstyrelsens viden om produkterne – bla. regler, rapporter, grønne tips mv. Det gælder bl.a. kosmetik, legetøj, elektriske og elektroniske produkter, maling og lak, vaske- og rengøringsmidler og tekstiler. Produkterne finder du her: Fokus på produkter.
Hvis du vil vide mere om vores regler, kan du finde en samlet liste med links til reglerneLinks til lovgivningen
Du kan også se de fleste regler i forenklet udgave i vores faktaark: Faktaark om kemikaliereglerne.
Hvis du skal anmelde/indberette til Miljøstyrelsen, så brug vores skemaer:Ansøgningsskemaer og indberetninger
Hvis der er sider på hjemmesiden, du er særlig interesseret i, er det muligt at abonnere på siden. Så får du en mail, hver gang siden ændres. På denne måde kan du holde dig opdateret på netop de områder, du er interesseret i. Det er også en god ide at abonnere på vores nyheder. Tryk på "abonner på området" øverst i højre hjørne - og følg vejledningen.
Registrering og ansøgning om godkendelse skal ske til EU’s kemikalieagentur
KontaktREACH Helpdesk:
CLP helpdesk: