Metoder til regulering af kemikalier

Kemikalier forekommer overalt i det moderne samfund. Men desværre kan nogle af dem have en uønsket virkning, hvor der er risiko for skader på sundhed og miljø. Det er ikke muligt at forbyde alle kemikalier – derfor skal vi bruge dem med omtanke - og det kan gøres bl.a. ved at regulere på forskellige måder.

Kemikalier dækker bredt og er i denne sammenhæng en samlet betegnelse for kemiske stoffer, kemiske produkter og varer. Et kemisk stof er et grundstof eller dets forbindelser. Det kan enten være naturligt forekommende eller industrielt fremstillet. Et kemisk produkt er blandinger af flere stoffer. Det kan eksempelvis være maling, rengøringsmidler eller kosmetik. Og en vare er eksempelvis legetøj, der indeholder et kemikalie, som kan have en skadelig virkning.

Vi skønner, at der er ca. 30.000-50.000 kemiske stoffer på markedet i EU. Til sammenligning har vi ca. 20.000 kemiske stoffer på det danske marked. Desuden skønner vi, at der i Danmark er ca. 100.000 kemiske produkter og ca. 200.000 varer.

Der er to vigtige elementer, der altid danner grundlaget for en regulering – nemlig eksisterende viden og forsigtighedsprincippet. Her på denne side kan du se, hvordan Danmark anvender disse i den nationale regulering af kemikalier.

Forsigtighedsprincippet
Forsigtighedsprincippet er et vigtigt politisk princip ikke blot i Danmark, men i hele Europa. Princippet indebærer, at tvivl og mangel på data skal komme sundhed og miljø til gode i forbindelse med en eventuel regulering.

Princippet blev fastlagt på et stats- og regeringstopmøde i Nice i december 2001. Her slås det fast, at EU og medlemsstaterne kan anvende forsigtighedsprincippet til at fastsætte det beskyttelsesniveau, som er nødvendigt for at beskytte sundhed og miljø.

Regulering
En regulering af et stof, produkt eller vare er samlet set et udtryk for det beskyttelsesniveau, som en medlemsstat eller EU ønsker at opnå. Det er vigtigt at huske, at formålet bag enhver regulering i anvendelsen af kemikalier er at forebygge skader på sundhed og miljø samt at fremme anvendelsen af renere alternativer.

I Danmark er hovedinstrumenterne til regulering af kemikalieområdet:

• Regler såsom forordninger, love og bekendtgørelser,
• Internationale aftaler
• Handlingsplaner
• Økonomiske instrumenter såsom skatter, afgifter og tilskud
• Information

Regler
De danske kemikalieregler er i høj grad knyttet til EU-reglerne, der på dette område ofte er totalharmoniseringsdirektiver eller forordninger. Et direktiv skal implementeres i dansk lovgivning, hvilket eksempelvis kan ske via en bekendtgørelse. En forordning skal ikke indføres i en dansk bekendtgørelse, men gælder som den er.

At kemikaliedirektiverne ofte er totalharmonisering, vil sige, at der er ingen EU-lande, der må fastsætte andre regler – hverken strengere eller lempeligere – end dem, der er fastsat i direktivet. Landene har dog mulighed for at anvende den såkaldte ”sikkerhedsklausul”, som tillader de enkelte medlemsstater at anvende foreløbige regler, der er strengere end EU-regler.

På områder, hvor der ikke er EU-regulering, har Danmark på en række områder udstedt nationale regler. Det gælder for områder som f.eks. kviksølv, bly og visse drivhusgasser.

I de senere år er der arbejdet på at ændre den europæiske kemikalielovgivning. Med EUs kemikalieregulering REACH er det industrien, der har ansvar for at bevise, at kemikalier er farlige.

Internationale aftaler
En øget international handel med kemiske stoffer og produkter på tværs af landegrænser betyder, at der er behov for en samlet international indsats. Danmark har deltaget i og indgået en række internationale aftaler, som alle sigter på at reducere risikoen for skader på mennesker og miljø overalt i verdenen. Nogle af de vigtigste aftaler er Stockholm Konventionen om POP-stoffer, Rotterdam Konventionen om PIC-ordningen, Montreal protokollen om ozonlagsnedbrydende stoffer, Kyoto protokollen og Antibegroningskonventionen om skadelige bundmalinger til skibe.

Handlingsplaner
For at sikre en målrettet indsats udarbejder regeringen eller Miljøstyrelsen handlingsplaner på kemikalieområdet. Det gælder bl.a. en samlet handlingsplan for en styrket kemikaliindsats i perioden 2006-09 ”Styr på kemikalierne”, en handlingsplan for afvikling af brommerede flammehæmmere og en handlingsplan om ftalater i blød PVC.

Økonomiske instrumenter
Der er i Danmark indført en afgift på flere kemiske stoffer og produkter så som visse drivhusgasser, PVC og ftalater, nitrogen i gødning og plantebeskyttelsesmidler. Afgifterne skal bidrage til en adfærdsændring, således at det bliver mere økonomisk attraktivt at købe alternativer til de miljøbelastende stoffer eller produkter.

Information
Dialog og information er et vigtigt indsatsområde på kemikalieområdet. Mange informationer hentes via internettet. Miljøstyrelsen arbejder løbende på at give målrettet information via hjemmesiden om de seneste ændringer om kemikaliereglerne og arrangerer dialogmøder, workshops, konferencer, hvor vigtige emner bliver debatteret med relevante aktører.  

Det er vigtigt hele tiden at søge at erstatte skadelige stoffer eller produkter med andre, som ikke har den uønskede virkning. Det kan eksempelvis ske gennem målrettet information til forbrugerne eller professionelle indkøbere.

Der er derfor udsendt en række vejledninger til offentlige indkøbere for et stort antal produkter og serviceydelser. Hensigten er at vejlede offentlige indkøbere i at købe mere miljøvenlige ydelser og produkter.

Miljømærker
Miljømærkning er et andet instrument til at fremme renere produkter. Der eksisterer i dag to officielt anerkendte miljømærker i Danmark – det nordiske Svanemærke og EU-blomsten. Eksempelvis er det ikke tilladt at anvende stoffer, der er klassificeret som kræftfremkaldende i miljømærkede produkter.