Virksomheder har pligt til at kende reglerne i kemikalielovgivningen. Herunder kan du læse spørgsmål og svar om regulering og regler i kemikalielovgivningen.
Hvad betyder ...? (ordliste)
På kemikalieområdet anvendes et virvar af begreber og betegnelser, der hvis definitionerne ikke er entydige, kan give anledning til mange misforståelser. Her er en oversigt over de mest anvendte begreber.
Additiver
Se tilsætningsstoffer.
Artikler
Artikler er i EU-terminologien betegnelsen for varer til forskel fra kemiske stoffer og produkter. f.eks. legetøj, smykker og møbler
Bestanddele
Se kemiske stoffer.
Bioakkumulerende stoffer
Stoffer, som kan ophobes i organismen således, at koncentrationen i disse er højere end i organismens føde eller det medium, for eksempel jord og vand, der omgiver den.
Creosot
Tjærestof som førhen har været meget udbredt i anvendelse til imrpægnering af træ, f.eks. jernbanesveller
Halvfabrikata
Halvfabrikata er råvarer som er bearbejdet, så de fremkommer på en form (oftest standardvare), som virksomheden er istand til at videreforarbejde. F.eks. som stålpladser, aluminiumsstænger, plastgranulat, glasvarer osv.
Hjælpestoffer
Kemiske stoffer og produkter, der anvendes i forbindelse med en given produktion.
Industriprodukter
Se varer.
Kemikalier
En samlingsbetegnelse for kemiske stoffer og blandinger af disse (kemiske produkter)
Kemiske materialer
Sammensætning af to eller flere kemiske stoffer. Begrebet anvendes i arbejdsmiljølovgivningen og svarer stort set til begrebet kemiske produkter.
Kemiske produkter
Blanding af 2 eller flere kemiske stoffer. der i sig selv har en virkning, f.eks. maling, lim og rengøringsmiddel.
Kemiske stoffer
Ved kemiske stoffer forstås grundstoffer og deres forbindelser naturligt forekomne eller industrielt fremstillet. I teknisk og lovgivningsmæssig forstand defineres et kemisk stof som "stoffet som det forekommer eller som det fremstilles”.
Materialer
Materialer omfatter en række råvarer og halvfabrikata, som anvendes i meget store mængder, for eksempel grus, træ, beton, keramiske materialer og rå-PVC. Miljøproblemerne er hovedsageligt knyttet til et stort ressourceforbrug og kun i mindre omfang til stoffernes direkte miljøpåvirkning.
Mellemprodukter
Mellemprodukter Se halvfabrikata.
Miljøbelastende stoffer
Naturligt forekommende eller menneskeskabte stoffer, der på grund af koncentration samt miljøeffekter betegnes som belastende for miljøet.
Miljøfremmede stoffer
Miljøfremmede stoffer er stoffer, som ikke findes i naturen under normale forhold. Strengt taget er miljøfremmede stoffer ikke nødvendigvis miljø eller sundhedsfarlige. I Miljødebatten anvendes begrebet miljøfremmede stoffer dog ofte som synomym for miljøbelastende stoffer.
MTBE
Methyl-tertiær-butylether er en svært nedbrydelig farveløs væske som tilsættes til benzin for at øge oktantallet.
Omdannelsesprodukter
Betegnelse for det stof, der dannes, når et kemisk stof ved en given kemisk reaktion (forbrænding, nedbrydning med videre) omdannes til andre kemiske stoffer.
Persistente stoffer
Betegnelse der anvendes for stoffer der i naturen enten er tungtnedbrydelige eller ikke-nedbrydelige.
Phthalat
En gruppe af stoffer som alle er diestre af phthalatsyre. Phthalater med fire eller flere kulstofatomer i sidekæderne er tungtopløselige i vand og bruges som blødgørere i bl.a. polyvinylchlorid (PVC-plast) og i neglelak. Eksempelvis dibutylphthalat (DBP), diethylexylphthalat (DEHP), diisononylphthalat (DINP). Dibutylphthalat og diethylexylphthalat er klassificeret som skadelige for forplantningsevne og fostre. Butylbenzylphthalat er foreslået klassificeret som skadelige for fostre.
Produkter
Præparater
Svarer til begrebet kemiske produkter. Ordet præparater anvendes i EU-lovgivningen, for eksempel Præparatdirektivet.
Restprodukter
En samlingsbetegnelse for de rester, der opstår efter forbrænding, affaldsbehandling eller spildevandsrensning (slagger, flyveaske, røggasrensningsprodukter, slam med videre).
Råvarer
Kemiske stoffer eller stofblandinger (faste, flydende med videre), der indgår som nødvendige elementer eller “byggesten” i produktionen af et givet produkt.
Sporstoffer
Anvendes om visse stoffer, for eksempel jern, jod og mangan, der i små mængder er nødvendige for det naturlige forløb af en organismes fysiologiske processer.
Stoffer
Dagligdags betegnelse for kemiske stoffer.
Sundhedsfarlige stoffer
Ved sundhedsfarlige stoffer forstås kemiske stoffer, som er skadelige for sundheden.
Tilsætningsstoffer
Kemiske stoffer, der er tilsat bevidst for at ændre eller forbedre et kemisk stofs eller produkts egenskaber. Kaldes også undertiden for hjælpestoffer.
Toksicitet
Kemiske stoffers skadelige virkninger på levende organismer.
Urenheder
Kemiske stoffer, der som følge af fremstillingsprocessen for et givet stof kan forefindes i dette - ofte i små mængder.
Varer
En vare kan defineres som et produkt, der har gennemgået en forædlingsproces, og hvis videre anvendelse ikke indebærer yderligere industriel forarbejdning. Kaldes også færdigvarer, industriprodukter, artikler eller bare produkter.
Økotoksicitet
Kemiske stoffers skadelige virkninger på dyr og planter.
Hvis et produkt ikke skal faremærkes, skal det så have en etiket?
Miljøstyrelsen har ingen regler for etiket, hvis produktet ikke er farligt efter Miljøstyrelsens regler. Dog skal der på produkter der er omfattet af klassificeringsbekendtgørelsen bilag 2 "Særlige mærkningsregler" påføres disse sætninger på en etiket uanset om produktet er farligt eller ej. Eksempel: Produkter indeholdende epoxyforbindelser. Kemiske produkter, der indeholder epoxyforbindelser med en gennemsnitlig molekylevægt på mindre end eller lig med 700, skal på etiketten forsynes med følgende påskrift: "Indeholder epoxyforbindelser. Se fabrikantens oplysninger". Læs mere om reglerne her:Faktaark: Klassificering, emballering og mærkning
Hvor finder jeg reglerne om sikkerhedsdatablade?
Reglerne om sikkerhedsdatablade hører under Arbejdstilsynet.Læs mere på Arbejdstilsynets hjemmeside her
Hvor kan jeg læse mere om asbest?
Reglerne om asbest hører under Arbejdstilsynet.Læs mere på Arbejdstilsynets hjemmeside her
Hvad er mine forpligtelser som importør af kemiske stoffer, blandinger eller artikler fra ikke-EU lande?
Læs folderen:"Få styr på dine forpligtelser under kemikalielovgivningen: Information til virksomheder om kemikalielovgivning ved import fra ikke-EU lande"
Gælder bekendtgørelsen også for offshore-installationer?
Ja. Anlæg til offshore er omfattet af bekendtgørelsen, idet de betragtes som landfaste med Danmarks kontinentalsokkel.
Hvordan afgrænser Miljøstyrelsen begrebet "smykker"?
Miljøstyrelsens holdning er, at produkter, der kun har til formål at pynte, må anses som smykker. Produkter som halskæder, øreringe, piercingsmykker, diademer, armbånd, ankelkæder, fingerringe, tåringe, brocher etc. hører derfor under kategorien smykker. Produkter som briller, solbriller, bælter, hårspænder, ure, o.l. hører ikke under kategorien smykker, fordi de har en funktion, ud over at de måske pynter. Det er dog muligt, at der kan forekomme produkter, der vil ligge i en gråzone.