Miljøstyrelsens arbejde med (Q)SAR

Miljøstyrelsen har gennem en længere årrække arbejdet intenst med (Q)SAR i tæt samarbejde med en forskergruppe på DTU Fødevareinstituttet. Samarbejdet har medført, at der er blevet udviklet en række (Q)SAR værktøjer, som anvendes af myndigheder og industrien.

Samarbejdet mellem DTU Fødevareinstituttet og Miljøstyrelsen har bl.a. resulteret i udviklingen af den internationalt kendte Danske (Q)SAR databasesamt samt Miljøstyrelsens vejledende liste til selvklassificering af kemiske stoffer. Dette er eksempler på konkrete redskaber, der kan anvendes af industrien i forbindelse med selvklassificeringer, substitutionsovervejelser og prioritering i relation til testning. Redskaberne anvendes desuden af myndigheder til prioritering af stoffer og identificering af potentielle problemstoffer mm.

Miljøstyrelsen anvender (Q)SAR som et redskab i sagsbehandling
Miljøstyrelsens anvender (Q)SAR i det daglige arbejde med en lang række forskellige opgaver. Herunder kan nævnes:

• Prioritering af stoffer til yderligere vurdering i forbindelse med kemikalievurderinger under bl.a. REACH og OECD.
• Identificering af problematiske egenskaber for stoffer, hvor der mangler testdata.
• Hjælp til udredning af kemikaliers farlighed i tilfælde af modstridende oplysninger fra testdata.
• Anvendelse til specifikke vurderinger herunder
  • ved vurdering af forbrugerprodukter,
  • som støtte i arbejdet med harmoniseret klassificering af stoffer,
  • ved udarbejdelse af reguleringsindspil under REACH,
  • ved fastsættelse af grænseværdier
  • rådgivning til virksomheder i forbindelse med selvklassificering af kemikalier
  • osv.

Miljøstyrelsen arbejder desuden på at udbrede og ensarte myndigheders anvendelse af (Q)SAR i Danmark og i udlandet. Det sker bl.a. igennem deltagelse i internationale arbejdsgrupper, der udarbejder og/eller kommenterer vejledninger til REACH og OECD regi. Endvidere bidrager Danmark ofte med (Q)SAR forudsigelser ved stofvurderinger i det internationale kemikalievurderingssamarbejde (primært i EU og OECD).

Det er Miljøstyrelsens grundlæggende holdning, at (Q)SAR forudsigelser har mange gode anvendelsesmuligheder, men også, at det er vigtigt at være bevidst om begrænsningerne ved disse informationer.

Den danske (Q)SAR database
Miljøstyrelsen har opbygget en (Q)SAR database, der indeholder forudsigelser fra mere end 70 modeller for omkring 170.000 organiske kemiske stoffer. Herunder næsten halvdelen af de ca. 100.000 såkaldt "eksisterende stoffer" i EU.

For de fleste af de anvendte (Q)SAR-modeller gælder, at omkring 50 % af databasens stoffer er inden for modellernes gyldighedsområde (dvs. applikabilitetsdomæne). For de modeller, der har det største gyldighedsområde, gælder dette for 80-90 % af stofferne.

Den danske (Q)SAR database blev offentliggjort i 2004, og den er frit tilgængelig på Internettet. I databasen kan man søge efter et konkret stofs modellerede effekter/egenskaber – og herunder foretage såkaldte ”komplekse søgninger”, dvs. selv sammenfatte kombinationer af forskellige søgekriterier.

Link til den danske QSAR database(På DTU Fødevareinstituttets hjemmeside)

Databasen giver ved opslag en "(Q)SAR-profil" for stoffet – altså en samlet oversigt over forudsigelser fra modellerne. ”(Q)SAR-Profilen” dækker fysisk-kemiske egenskaber, nedbrydning, økotoksicitet, toksicitet m.m. En liste over de anvendte modeller for økotoksicitet og toksicitet samt deres validitet kan ses på dette link:

"Miljøstyrelsens (Q)SAR-modeller". (Åbner worddokument)

En nyere udgave af denne database (som ikke er offentlig tilgængelig) anvendes i Miljøstyrelsens arbejde. Selve arbejdet med at udvikle nye modeller og opdatere de gamle varetages af DTU Fødevareinstituttet.

Selvklassificeringslisten
Miljøstyrelsens "Vejledende liste til selvklassificering af farlige stoffer" fra 2009 bygger på (Q)SAR- forudsigelser af en række farlige egenskaber:

Skader på arveanlæggene
Kræftfremkaldende effekt
Reproduktionstoksicitet (skader på afkommet)
Giftighed for vandmiljøet
Akut dødelig virkning ved indtagelse
Sensibiliserende virkning ved hudkontakt

I alt er ca. 49.000 stoffer blevet gennemgået systematisk ved computerscreening. Det har ført til at 30.179 stoffer er foreslået klassificeret for en eller flere af de udvalgte farlige egenskaber. Listen er tilgængelig på Miljøstyrelsens hjemmeside som Excel-fil og som søgbar database på både den danske og den engelske udgave af hjemmesiden. Læs mere om listen og find dokumentationsrapporten på Miljøstyrelsens hjemmeside:

Den vejledende liste til selvklassificering af farlige stoffer

(Q)SAR er fokusområde under Kemikaliehandlingsplanen
Under overskriften ”Fortsat prioritering af udvikling af computermodeller og substitution” er (Q)SAR medtaget som et særligt fokusområde for Kemikaliehandlingsplanen 2010-2013. Dette har medført igangsættelse af en række projekter, herunder en opdatering af den danske (Q)SAR database. Hensigten med projekterne er at gøre databasen mere tidssvarende og mere relevant i forhold til de præregistrerede stoffer under REACH. Samtidigt indføres et nyt modelleringskoncept, som vil medføre mere præcise forudsigelser.

Andre projekter
I regeringens første handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi ”Danske løsninger på globale miljøudfordringer”, 2007-2009, var der bl.a. fokus på at fremme miljøteknologi, der bidrager til at undgå eller reducere anvendelsen af miljø- og sundhedsskadelige kemikalier. I den forbindelse blev der givet tilskud til et Q(SAR) projekt, der har bidraget til styrkelse af (Q)SAR modeller til brug for vurdering af kemiske stoffers anti-androgene effekter. Dette har betydning for den mandlige reproduktion. Desuden blev der udviklet nye modeller til at forudsige giftige effekter af omdannelsesprodukter fra kemiske stoffer.