Miljøstyrelsen

Servicenavigation

  • Nyheder
  • Lovstof
  • Annoncering
  • Publikationer
  • Kontakt
  • Om Miljøstyrelsen
  • Sitemap
  • English

Detajlenavigation

  • Virksomhed & Myndighed
  • Borger
  • Ny karriere
  • Presse

Detajlenavigation

  • Affald
  • Bekæmpelsesmidler
  • Genteknologi
  • Grøn strategi
  • Industri
  • Internationalt samarbejde
  • Jord
  • Kemikalier
  • Landbrug
  • Luft
  • Støj
  • FAQ forside

Du er her:

Forside●Virksomhed & Myndighed●Kemikalier●REACH●Kandidatlisten

Værktøjer

  • Del
  • Udskriv
  • Abonnér
  • Læs op
Luk
  • Facebook
  • Email
  • LinkedIn
  • Twitter

Venstrenavigation

Kemikalier

  • Regulering og regler
  • REACH
    • Hvad betyder REACH for min virksomhed
    • Registrering
    • SIEF og datadeling
    • Information i leverandørkæden
    • Kandidatlisten
    • Undtagelser
    • Vurdering
    • Godkendelsesordningen
    • Sammenhængen mellem REACH og CLP
    • (Q)SAR
    • REACH ordbog
    • Links til mere viden
  • Klassificering, emballering, mærkning og opbevaring
  • Grænseværdier
  • Kontrol og tilsyn
  • Stoflister og databaser
  • Fokus på særlige stoffer
  • Fokus på særlige produkter
  • Forskning og kortlægning
  • Nyheder kemikalier
  • FAQ Kemikalier

Kandidatlisten - dit ansvar at informere

Mange virksomheder, der sælger varer, har pligt til at give information til deres kunder om at varen indeholder et særligt problematisk kemisk stof fra den såkaldte kandidatliste. Derfor skal alle leverandører af varer sørge for at få undersøgt, dels hvordan deres varer er omfattet af reglen og dels om varerne indeholder et eller flere kemiske stoffer fra kandidatlisten.

Pligten til at videregive information til kunderne gælder både for kemiske blandinger og for varer med fast form som f.eks. almindelige forbrugerprodukter som tøj, sko, elektronik, køkkengrej, legetøj og møbler. Disse varer er defineret som ”artikler” under REACH, og alle indkøbere af disse varer skal ifølge REACH skaffe oplysninger om indholdet af kandidatlistestoffer ved indkøb af varer. Det gælder uanset om varen er produceret i EU eller importeret fra lande udenfor EU.

Informationskampagne: Kandidatlisten – dit ansvar at informere
For at hjælpe importører og leverandører af helt almindelige varer har Miljøstyrelsen i november 2011 lanceret en særlig informationskampagne for leverandører af forbrugerprodukter.

Se kampagnens informationsvideo:

Informationspligter for varer, der har en form (artikler), og kemiske blandinger
Det særligt nye i REACH er at der nu ligger en pligt til at videregive information om kemikalieindhold for alle mulige helt almindelige varer og at forbrugerne nu også har et særlig ret til at få information om kandidatlistestoffer i varene. Denne nye særlige informationspligt overfor forbrugere gælder for de varer, der er defineret som ”artikler” i REACH.

For varer der har en form (artikler) gælder det at enhver leverandør har pligt til at give information til sine kunder, hvis artiklen indeholder mere end 0,1 % af et stof fra EU’s kandidatliste. Leverandøren skal om nødvendigt også vejlede om sikker brug.

Hvis der leveres til professionelle kunder skal disse have oplysninger om indholdet at kandidatlistestoffer ved levering.

Hvis en forbruger spørger en butik, om der kandidatliste-stoffer i en artikel, skal forbrugeren have svar inden 45 dage.

Importører og producenter af artikler kan have pligt til at anmelde kandidatlistestoffer i artikler til EU’s Kemikalieagentur.

For kemiske blandinger har der altid været pligt til at videregive information om farlige stoffer. Det sker gennem det såkaldte sikkerhedsdatablad, som nu også skal informere om kandidatlistestoffer. Men for kemiske blandinger gælder reglen om at forbrugerne har en særlig ret til information om kandidatlistestoffer kun for emballagen.

Læs mere om informationspligten for de forskellige typer varer:
Faktaark om kandidatlisten

Hvordan afgør man om en vare er en ”artikel”?
REACH forordningens definition af en artikel siger at:

En artikel er ”En genstand, der under fremstillingen har fået en særlig form, overflade eller design, der i højere grad end dens kemiske sammensætning er bestemmende for dens funktion”.

Når det skal vurderes, om noget er en artikel, skal man derfor se på om det er formen, der bestemmer funktionen. Gør den det, er det nok en artikel. Ting, der er blevet givet en form, som f.eks. en kop eller en plasticstol, er ”artikler”. Maling, rengøringsmidler og kosmetik er derimod ikke ”artikler” ifølge REACH. Det er kemiske blandinger.

Der er en række grænsetilfælde, hvor det kan være svært at afgøre om en vare skal defineres som en artikel eller f.eks. ”et kemisk produkt i en særlig beholder”. Kemikalieagenturet har udarbejdet en vejledning hvor man bl.a. kan få hjælp til at afgøre disse grænsetilfælde.

se Kemikalieagenturets vejledning om stoffer i artikler

Hvilke kemikalier er på kandidatlisten?
Kandidatlisten er EU´s liste over kemikalier, som anses for at være særlig problematiske. De kaldes også ofte for SVHC-stoffer (Substances of Very High Concern). De problematiske kemikalier har langtidsvirkninger for menneskers sundhed eller er miljøskadelige. Listen opdateres løbende med nye kemikalier. I april 2012 var der 73 stoffer på listen.

Den opdaterede kandidatliste på Kemikalieagenturets hjemmeside (ECHA)

På Kemikalieagenturets hjemmeside er det også muligt at følge med i, hvilke stoffer, der kan være på vej ind på kandidatlisten. Det kan gøres ved at følge med i et register over hensigter, det såkaldte "Registry of Intentions, RoI"

se Agenturets Registry of intentions

Få overblik over hvilke oplysninger, du skal have
Informationskravene i REACH betyder, at der skal være et effektivt informations-flow igennem hele leverandørkæden fra producenten eller importøren af en artikel og hele vejen ned til slutbrugeren. Det er vigtigt at alle indkøberne sikrer sig, at de får den information, de skal bruge, allerede når varen modtages.

Tjekliste for indkøbere og leverandører

  1. Tjek om informationspligten om kandidatlistestoffer gælder for jeres varer
  2. Spørg jeres leverandør om der er kandidatlistestoffer i artiklen – i hvilken koncentration?
  3. Vurdér om der behov for at informere om sikker brug
  4. Lav et internt system, der sikrer at I kan levere information om alle kandidatlistestoffer i alle artikler til alle kunder
  5. Hold jer opdateret i forhold til nye stoffer på kandidatlisten

 

Hvis der importeres artikler fra ikke-EU lande vil det ofte være mere vanskeligt at få oplysninger fra leverandøren end hvis der importeres fra et EU-land. Det er vigtigt for de enkelte leverandører at have et effektivt system på plads, således at der sikkerhed for at virksomheden har oplysninger om kandidatlistestoffer i alle de varer, de leverer. Det er også vigtigt at holde sig opdateret om hvilke stoffer, der er på vej ind på kandidatlisten, da informationspligten gælder fra den dag stoffet står på listen.

Hvis en virksomhed leverer mange forskellige artikler, kan det være et stort arbejde at få et system på plads, der sikrer at der altid kan leveres information om kandidatlistestoffer i hver enkelt artikel. Derfor er der også mange virksomheder, der søger at nedbringe mængden af information, som skal håndteres, ved at bede leverandører sørge for, at der artiklerne ikke indeholder stoffer fra kandidatlisten eller stoffer, der senere kan komme på listen.

Hvilke varer/artikler indeholder kandidatlistestoffer?
Nogle af stofferne på kandidatlisten anvendes i mange helt almindelige varer. De mest almindeligt anvendte blødgørere til plastprodukter er for eksempel med på kandidatlisten. Der er dog også mange af stofferne på listen, som stort set ikke anvendes længere.

Det vil derfor ofte være praktisk for leverandørerne i de forskellige brancher at danne sig et overblik over, om der er stoffer på kandidatlisten, som er særlig relevante for de produkter, som branchen sælger. Der er en del brancheforeninger, der har lister over hvilke kandidatlistestoffer der er eller kan være relevante for branchens artikler. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at sådanne lister IKKE er udtømmende. Derfor vil det normalt også være nødvendigt at skaffe oplysninger fra leverandøren og evt. andre kilder.

Se Eksempler på kandidatlistestoffer i forskellige materialer/produkter

Den svenske kemikalieinspektion har udarbejdet en lignende liste

Hvornår er koncentrationsgrænsen på 0,1 % overskredet?
Det vigtigt at være opmærksom på, at EU-landene har forskellige tolkninger af hvordan det skal beregnes om koncentrationsgrænsen på 0,1 % (der udløser informationskravet) er overskredet i artikler, der er sammensat af flere mindre dele. Et flertal af EU-lande mener, at de 0,1 % beregnes ud fra vægten af hele den sammensatte artikel. Denne fortolkning bruges dog ikke i Danmark, Sverige, Tyskland, Frankrig, Østrig, Belgien og Norge. I disse lande skal de 0,1 % beregnes for hver enkelt del af den sammensatte artikel, der i sig selv kan betragtes som en artikel.

Læs mere i Miljøstyrelsens tolkning af regnereglerne:
Tolkning af 0,1% reglen

Godkendelsesordningen
Det er vigtigt at være opmærksom på, at stofferne på Kandidatlisten er kandidater til også at blive optaget på den såkaldte godkendelsesordning under REACH. Når et kandidatlistestof også er sat på godkendelseslisten skal virksomhederne søge om godkendelse hos Kemikalieagenturet til deres anvendelse af stoffet.

Læs mere om godkendelsesordningen:
Godkendelsesordningen 

 

Sidebar

Kampagnemateriale - kandidatlisten

Her finder du materiale til fri distribution

Artikel (pdf)

Faktaark

Billeder og Bannere 

Hjælp hos andre

 Du kan også finde hjælp hos andre her:

Fodpaastofferne.dk

ECHA vejledning

Sidst opdateret 01.05.2012 Til top
Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K
  • Tlf.: 72 54 40 00
  • E-mail:
  • www.mst.dk
  • CVR: 25798376
  • EAN: 5798000863002

Samarbejdspartnere
Borger.dk
EMU.dk
ansvarligeindkob.dk
Høringsportalen 
Retsinfo.dk 
Videncenterforallergi.dk 
Virk.dk 
www.forbrugerkemi.dk
Miljoeportalen.dk 

Selvstændige MST sites
65000.dk
chemicaldays.dk
ecoinnovation.dk
godthavemiljoe.dk
hudallergi.dk
Babykemi.dk
miljoevejledninger.dk 
miljoenyt.dk
Returmedplasten.dk

Din indgang til
Disclaimer, ophavsret m.v. 
For elever og studerende
E-fakturering
Sikker E-post
Udbud
Informationscentret
Abonner
Nyhedsbreve
Miljøministeren
© Copyright Miljøstyrelsen