Miljøstyrelsen

Servicenavigation

  • Nyheder
  • Lovstof
  • Annoncering
  • Publikationer
  • Kontakt
  • Om Miljøstyrelsen
  • Sitemap
  • English

Detajlenavigation

  • Virksomhed & Myndighed
  • Borger
  • Ny karriere
  • Presse

Detajlenavigation

  • Affald
  • Bekæmpelsesmidler
  • Genteknologi
  • Grøn strategi
  • Industri
  • Internationalt samarbejde
  • Jord
  • Kemikalier
  • Landbrug
  • Luft
  • Støj
  • FAQ forside

Du er her:

Forside●Virksomhed & Myndighed●Kemikalier●REACH●Hvad betyder REACH for min virksomhed●REACH for downstream brugere

Værktøjer

  • Del
  • Udskriv
  • Abonnér
  • Læs op
Luk
  • Facebook
  • Email
  • LinkedIn
  • Twitter

Venstrenavigation

Kemikalier

  • Regulering og regler
  • REACH
    • Hvad betyder REACH for min virksomhed
      • REACH for producenter
      • REACH for importører
      • REACH for distributører (handels-virksomheder)
      • REACH for downstream brugere
      • Import og produktion af artikler
    • Registrering
    • SIEF og datadeling
    • Information i leverandørkæden
    • Kandidatlisten
    • Undtagelser
    • Vurdering
    • Godkendelsesordningen
    • Sammenhængen mellem REACH og CLP
    • (Q)SAR
    • REACH ordbog
    • Links til mere viden
  • Klassificering, emballering, mærkning og opbevaring
  • Grænseværdier
  • Kontrol og tilsyn
  • Stoflister og databaser
  • Fokus på særlige stoffer
  • Fokus på særlige produkter
  • Forskning og kortlægning
  • Nyheder kemikalier
  • FAQ Kemikalier

REACH for Downstream brugere

Downstream brugerne er virksomheder, der modtager kemiske stoffer eller blandinger og anvender dem i industrielle eller erhvervsmæssige aktiviteter.

Mange Downstream brugere vil som følge af REACH modtage flere oplysninger om kemiske stoffer fra leverandørerne, og de får selv nye forpligtelser i forhold til håndtering af kemiske stoffer og videregivelse af information til leverandører og kunder.

Use chemicals safely banner

Downstream brugere er f.eks. virksomheder, der producerer vaske- og rengøringsmidler, maling, lim, legetøj, elektronik eller møbler. Andre professionelle brugere af kemiske stoffer og produkter, f.eks. håndværkere, er også downstream brugere.

Bemærk at hvis virksomheden importerer fra lande udenfor EU kan downstream brugere også have rollen som importør.

Nye anvisninger fra leverandørerne
REACH medfører at kemikalieproducenter og -importører (registranterne) har fået udvidede forpligtelser til at beskrive, hvordan kemiske stoffer kan anvendes sikkert. Registranterne skal udarbejde kemikaliesikkerhedsvurdering for stoffer, der produceres eller importeres i mængder over 10 ton.

For de stoffer, der er klassificeret i henhold til reglerne om klassificering, samt stoffer, der et PBT eller vPvB stoffer, skal registranten også udarbejde eksponeringsvurderinger og eksponeringsscenarier og videregive information i leverandørkæden om, hvordan stoffet kan håndteres forsvarligt. 

Dette vil ofte ske i form af såkaldte "udvidede sikkerhedsdatablade", hvor der er vedhæftet eksponeringsscenarier (ES), der beskriver sikker håndtering ved forskellige typer af anvendelse af stoffet.

Registranternes pligt til at foretage disse vurderinger og videregive relevant information modsvares af en tilsvarende pligt hos downstream brugerne til kun at anvende stoffet på den måde og under de betingelser, som leverandøren foreskriver.

Udvidede sikkerhedsdatablade
En Downstream brugere, der modtager sikkerhedsdatablad(e) med oplysninger i et vedhæftet eksponeringsscenarie (ES), har pligt til at sikre, at hans anvendelse(r) er i overensstemmelse med leverandørens foreskrevne sikkerhedsforanstaltninger eller alternativt at udarbejde sin egen kemikaliesikkerhedsvurdering.  Ligeledes kan downstream brugeren have brug for at vurdere, om hans kunders anvendelser er i overensstemmelse med ES.

Sikkerhedsdatablade, med vedhæftede eksponeringsscenarier, vil begynde at flyde ned gennem leverandørkæden, efterhånden som producenter og importører udarbejder disse i forbindelse med registreringen. 

Mere information
  • Vejledningen for downstream brugere på kemikalieagenturets hjemmeside. (på engelsk) og på dansk 
  • Læs om downstream brugernes rapporteringsforpligtelser (På kemikalieagenturets hjemmeside


Anvendelser
Under REACH er stort set alle aktiviteter, hvor der kan ske en eksponering af miljø eller mennesker, defineret som anvendelser. Det gælder bl.a. påfyldning, omhældning, opbevaring, fremstilling af artikler, blandinger eller forbrug. Vejledningen i risikohåndtering og sikker brug kan f.eks. være krav om udluftning, brug af handsker eller krav i forhold til udledningen til miljøet.

Anvendelser beskrives ved hjælp af det såkaldte use descriptor system, som er meget fleksibelt og tillader en lang række kombinationer af brug.

Downstream brugeren skal videregive information.
Downstream brugere, der modtager et sikkerhedsdatablad fra deres leverandør, skal levere det videre i leverandørkæden. Hvis downstream brugeren producerer en ny blanding, skal han opdatere det sikkerhedsdatablad, som han selv leverer til sine kunder, når der kommer nye oplysninger i de sikkerhedsdatablade, som han modtager fra sin leverandør.

REACH vil i mange tilfælde medføre nye oplysninger i sikkerhedsdatabladene, bl.a. på grund af de nye eksponeringsscenarier, der kommer med.

Downstream brugeren kan, hvis det er relevant, viderelevere de modtagne eksponeringsscenarier for stoffer i en blanding. Han kan også lave et nyt konsolideret ES for blandingen, eller han kan inkorporere oplysningerne i selve sikkerhedsdatabladet.

Mere information

Bemærk at samtidig med REACH indføres også CLP forordningen, som også vil medføre ændringer af sikkerhedsdatabladene.

  • Læs mere om klassificering af stoffer efter CLP- Forordningen


Vigtige opgaver under REACH

Downstream brugerne har først og fremmest brug for at vide om de stoffer, de bruger, vil blive registreret, og dermed om leverancen fortsætter, og herudover om deres specifikke anvendelse for hvert enkelt stof vil blive omfattet af leverandørernes eksponeringsscenarier.

Mange Downstream brugere har kontaktet deres leverandører, for at undersøge hvilke stoffer, der er blevet (præ)registreret, samt om downstream brugerens egen anvendelse(r) vil komme til at ligge indenfor producentens eksponeringsscenarium. Kemikalieagenturet har også offentliggjort en database over stoffer, der forventes registreret i 2013.

Til brug for kemikaliesikkerhedsvurdering og eksponeringsscenarier vil leverandøren have behov for systematisk information om og dokumentation for under hvilke rammebetingelser, stoffet anvendes.

Downstream brugerne har ret til at oplyse producenten om sin specifikke anvendelse, og kan med fordel hjælpe producenterne med til at skaffe de oplysninger, der er nødvendige om deres egen anvendelse(r), hvis de ønsker, at denne skal medtages i leverandørens kemikaliesikkerhedsvurdering som identificeret anvendelse. Leverandøren har dog ikke pligt til at medtage en downstream brugers anvendelse, selvom downstream brugeren har leveret information om denne.

I visse tilfælde vil leverandørerne vælge ikke at understøtte downstream brugerens anvendelse (og dermed ikke beskrive denne i eksponeringsscenariet). Det kan f.eks. være, hvis den indsats, som producenten skal gøre for at få den specifikke anvendelse med, er for stor (f.eks. indsamling af flere data) i forhold til den indtjening producenten til gengæld kan forvente. Det kan også være, at Downstream brugeren har ønsket at holde sin anvendelse fortrolig.

Hvis leverandøren ikke har medtaget downstream brugerens anvendelse i eksponeringsscenariet, må downstream brugeren enten finde en anden leverandør, der medtager anvendelsen, eller selv lave en kemikaliesikkerhedsvurdering.

Tidshorisont for nye forpligtelser
Downstream brugerens pligter udløses bl.a. ved modtagelsen af et sikkerhedsdatablad for et registreret stof. Det vil sige, når der modtages et sikkerhedsdatablad med et registreringsnummer.

Hvis downstream brugeren ikke i tide får sikret, at virksomhedens anvendelse er med i ES, og at virksomhedens risikohåndteringsforanstaltninger ligger indenfor leverandørens beskrivelse af sikker brug, så vil der være meget kort tid til rådighed til at få medtaget denne anvendelse, ændre håndteringen af kemikaliet eller alternativt få lavet sin egen kemikaliesikkerhedsvurdering (12 måneders frist) og anmelde anvendelsen til Agenturet (6 måneders frist), hvis han selv laver en kemikaliesikkerhedsvurdering.

Undtagelser
En downstream bruger, som anvender et stof på en måde, der falder udenfor leverandørens beskrivelse, kan undlade at udarbejde sin egen kemikaliesikkerhedsvurdering i følgende tilfælde:

  • Der stilles ikke krav om sikkerhedsdatablad i henhold til forordningens artikel 31.
  • Der stilles ikke krav om, at leverandøren skal udarbejde kemikaliesikkerhedsrapport.
  • Downstream brugeren anvender stoffet i mængder under 1 ton pr. år (I dette tilfælde skal der dog udarbejdes en anmeldelse til Agenturet.
  • Downstream brugeren opfylder eller anbefaler et ES, der mindst omfatter de betingelser (det er mindst lige så sikkert), der er beskrevet i det ES, som han har modtaget fra sin leverandør.
  • Stoffet er til stede i en kemisk blanding med en koncentration, der er mindre end de koncentrationer, der er nævnt i forordningens artikel 14.2.
  • Downstream brugeren anvender stoffet til Produkt- og procesorienteret forskning og udvikling, forudsat, at risici for menneskers sundhed og for miljøet er tilstrækkeligt kontrolleret i overensstemmelse med lovgivningens krav vedr. arbejdstager- og miljøbeskyttelse. (I dette tilfælde skal der dog udarbejdes en anmeldelse til Agenturet).

Downstream brugere kan også være importører.
Bemærk, at hvis virksomheden importerer kemiske stoffer, kemiske produkter eller artikler fra lande udenfor EU, vil virksomheden ofte have pligter som importør.

Andre forpligtelser.

Downstream brugeren skal:
  • Underrette Agenturet, hvis hans klassificering afviger fra leverandørens klassificering.
  • Overholde eventuelle anvendelsesbegrænsninger angivet i REACH bilag XVII eller anden EU eller national lovgivning.
  • Downstream brugerens anvendelse kan endvidere blive underlagt godkendelsesordningen under REACH.
  • Leverandører af artikler kan have pligt til at videregive information, hvis der er stoffer fra Kandidatlisten i artiklen.


Sidebar

Vigtige frister under REACH

  • 31. maj 2013: Frist for registrering af stoffer i mængder over 100 tons pr år
  • 31. maj 2018: Frist for registrering af stoffer i mængder over 1 ton pr. år.
  • Frister for ansøgning om godkendelse
    21. februar 2013: muskxylen og MDA
    21. august 2013: DEHP,BBP, DIBP og DBP
    21. november 2013:C.I. pigment yellow,C.I. pigment red, blychromat, diarsen pentaoxid, diarsen trioxid
    21 februar 2014: HBCDD, 2,4-DNT og TCEP

Registrering og ansøgning om godkendelse skal ske til EU’s kemikalieagentur

REACH & CLP genveje

  • EU’s kemikalieagentur ECHA
  • FAQ REACH og CLP (ECHA)
  • Sammenhæng REACH og CLP

Kontakt
REACH Helpdesk: 

CLP helpdesk:

Følg med i REACH

Det bedste sted at finde oplysninger om REACH er på Kemikalieagenturets hjemmeside.

  • Agenturets vejledninger for virksomhederne
  • Se nyheder og bestil nyhedsbrev fra Kemikalieagenturet

Læs om revision af REACH Forordningens bilag på Kommissionens hjemmesider:

  • DG Environment 
  • DG Enterprise 
Sidst opdateret 12.10.2012 Til top
Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K
  • Tlf.: 72 54 40 00
  • E-mail:
  • www.mst.dk
  • CVR: 25798376
  • EAN: 5798000863002

Samarbejdspartnere
Borger.dk
EMU.dk
ansvarligeindkob.dk
Høringsportalen 
Retsinfo.dk 
Videncenterforallergi.dk 
Virk.dk 
www.forbrugerkemi.dk
Miljoeportalen.dk 

Selvstændige MST sites
65000.dk
chemicaldays.dk
ecoinnovation.dk
godthavemiljoe.dk
hudallergi.dk
Babykemi.dk
miljoevejledninger.dk 
miljoenyt.dk
Returmedplasten.dk

Din indgang til
Disclaimer, ophavsret m.v. 
For elever og studerende
E-fakturering
Sikker E-post
Udbud
Informationscentret
Abonner
Nyhedsbreve
Miljøministeren
© Copyright Miljøstyrelsen