Kemikalieinspektionen samarbejder både med nordiske og europæiske myndigheder.
Nordisk samarbejdeKemikalietilsynsmyndighederne i Norge, Sverige, Finland, Island, Færøerne og Danmark samarbejder om tilsynet med kemiske stoffer og produkter i Nordisk tilsynsgruppe, som er en gruppe under Nordisk Kemikaliegruppe i Nordisk Ministerråds regi.
Formålet med gruppen er bl.a. at opbygge og vedligeholde et medarbejdernetværk, at føre fælles kontroller på udvalgte tilsynsområder og at koordinere den nordiske indsats i samarbejdet med resten af Europa.
I de seneste år har gruppen gennemført fælles tilsynskampagner indenfor følgende områder:
Desuden har gruppen udarbejdet en rapport Analysis of the enforcement according to REACH hvor der er lavet en kortlægning af de tilsynsopgaver, EU-landene får ved ikrafttrædelsen af REACH.
I 2009 var det valgte fælles nordiske projekt Poolkemikalier til swimmingpools. Projektet er afrapporteret i 2011 på Nordisk Råds hjemmeside. Rapporten kan læses her: Poolkemikalier
Europæisk samarbejde
Det europæiske tilsynsmyndigheder samarbejder via forskellige netværk og arbejdsgrupper: FORUM under det Europæiske Kemikalieagentur; CLEEN samarbejdet om kemiske stoffer og produkter; RoHS samarbejdet på elektronik området og PEMSAC på kosmetikområdet. Derudover får Kemikalieinspektionen advarsler fra de andre europæiske lande via det såkaldte RAPEX system.
FORUM
Som en del af EU´s kemikaliereform REACH er der oprettet et forum for informationsudveksling om håndhævelsesaktiviteter under det europæiske kemikalieagentur (ECHA), kaldet FORUM.
Det består af et medlem fra hvert EU-land samt en repræsentant for EEA-EFTA-landene (Island, Norge og Liechtenstein). Hensigten er at skabe et netværk for de tilsynsmyndigheder, der har tilsynsforpligtelser i forhold til bestemmelserne i REACH, i de forskellige medlemslande.
FORUM skal udføre følgende opgaver:
Der afholdes to til tre møder i FORUM om året. Dagsorden samt referat kan findes på ECHAs hjemmeside
Der er nedsat en række arbejdsgrupper under FORUM, der arbejder med de forskellige opgaver. Det første kontrolprojekt om præregistreringen af REACH er gennemført i 2009.
Siden det første møde i FORUM er der bl.a. blevet udarbejdet et arbejdsprogram for 2008-2010 og en strategi for håndhævelse af REACH.
CLEEN
Kemikalietilsynsmyndighederne i Europa samarbejder om tilsynet med kemiske stoffer og produkter i CLEEN, Chemicals Legislation European Enforcement Network.
Formålet med netværket er at styrke de europæiske kemikalietilsynsmyndigheders samarbejde, at forbedre kendskabet til samt forståelsen og overholdelsen af kemikaliereglerne, samt at sørge for at der er lige vilkår for producenter og importører i alle landene.
I de seneste år har netværket gennemført fælles tilsynskampagner indenfor følgende områder:
Kemikalieinspektionen har i 2008-2010 ledet EuroBiocid projektet. Formålet med projektet var at sikre at håndhævelsen af Biociddirektivet og kontrollen med de 23 produkttyper udføres ens i de deltagende lande. Projektet blev afrapporteret i maj 2011. Rapporten kan læses her: EuroBiocides
Kemikalieinspektionen deltager aktivt i det europæiske RoHS Enforcement netværk, hvor man på europæisk plan planlægger kontrolkampagner. I 2009 blev der fokuseret på computere. I 2010 afholdes en fælles kampagne om kontrol af elektrisk legetøj. Mere inforamtion om RoHS kan findes i miljøstyrelsens faktaark om Elektrisk og elektronisk udstyr (RoHS).
PEMSAC
På kosmetikområdet deltager Kemikalieinspektionen i PEMSAC, som er det europæiske samarbejde mellem overvågningsmyndighederne på kosmetikområdet. Formålet med netværket er at fremme samarbejde ved koordinerende aktiviteter, udveksle informationer, udvikle og sætte fælles projekter i værk, udveksle ekspertise og bedste praksis for markedsovervågning på kosmetikområdet.
I 2009 har PEMSAC blandt andet haft fokus på konserveringsmidler i kosmetiske produkter som markedsføres uden konserveringsmidler. Kemikalieinspektionen har deltaget i selve kontrolprojektet og afsluttede den danske del i 2009.
PEMSAC holder halvårlige møder.
RAPEX
Kemikalieinspektionen modtager advarsler (notifikationer) fra andre EU-medlemslande om farlige kemiske egenskaber fra kosmetik, legetøj og en række andre produkter. De enkelte medlemslande har pligt til at underrette EU-kommissionen, hvis de finder farlige produkter. Systemet hedder RAPEX, som står for The Rapid Alert System for Non-Food Products.
Alle produkter der er anmeldt i RAPEX-systemet (notificeret) i EU kan findes på Kommissionens RAPEX hjemmeside
Andre nordiske myndigheders hjemmesider:
Sverige www.kemi.se Finland www.valvira.fi Island www.ust.is Norge www.klif.no