Kampagnens formål
Fra december 2010 har rene stoffer skullet klassificeres og faremærkes efter de nye regler i CLP-forordningen. I samarbejde med de andre nordiske lande vil Danmark kontrollere, om virksomhederne også gør dette. Derudover skal kampagnen bidrage til en mere ensartet fortolkning af reglerne de forskellige myndigheder imellem.
Hvornår?
Planlægningen af kampagnen er i gang. Tilsynsbesøgene vil finde sted slut 2012/start 2013.
Hvad kontrolleres?
Virksomhedernes klassificering og mærkning af kemiske stoffer efter CLP-reglerne, om faremærkningen på produktet stemmer overens med den faremærkning, der er angivet i sikkerhedsdatabladet, og om stoffets klassificering er notificeret til ECHA.
Hvordan?
Der vil være 6 til 8 tilsynsbesøg og der vil blive udtaget et antal stikprøver på hver virksomhed. Kampagnen foregår over hele landet.