Kemikalieinspektionen offentliggør information om produkter med farlige kemiske egenskaber, som Kemikalieinspektionen finder i sin kontrol på Miljøstyrelsens hjemmeside, enten på forsiden eller under punktet Nyheder Kemikalier.
Vi modtager også advarsler (notifikationer) fra andre EU-medlemslande om farlige kemiske egenskaber fra kosmetik, legetøj og en række andre produkter. De enkelte medlemslande har pligt til at underrette EU-kommissionen, hvis de finder farlige produkter. Systemet hedder RAPEX, som står for The Rapid Alert System for Non-Food Products.
Alle produkter der er anmeldt i RAPEX-systemet (notificeret) i EU kan findes på:
Kommissionens RAPEX hjemmeside (på ec.europa.eu)
Kommissionen sender RAPEX-advarslerne videre til medlemslandene. De advarsler, der handler om farlige kemiske egenskaber, sender Kemikalieinspektionen i høring til relevante brancher/brancheforeninger, større forretningskæder og enkeltimportører/forhandlere, der ønsker at modtage advarslerne direkte. Derudover leder Kemikalieinspektionen efter produkterne på nettet via diverse søgemaskiner.
Hvis produkterne bliver fundet, vælger Kemikalieinspektionen i de fleste tilfælde at advare forbrugerne via en pressemeddelelse. Firmaerne opfordres normalt til at trække produktet tilbage. Kemikalieinspektionen kan også vælge at udstede et salgsforbud.
På siden Forbrug.dk kan du læse advarsler om andre farlige produkter
Anmeldelse om farlige produkter til kontrolmyndighed
Producenter og distributører af forbrugerprodukter (non-food) skal underrette myndighederne, hvis de har markedsført et produkt, der kan udgøre en risiko. Pligten til at underrette myndighederne står i lov om produktsikkerhed, § 11
Indrapporteringen kan ske elektronsik via GPSD-Business Application på EU-Kommissionens hjemmeside. Hvis denne application bruges, vil Kemikalieinspektionen i de fleste tilfælde få alle de oplysninger, der er nødvendige for at kunne gå videre med sagen.
Link til GPSD-Business Application