Producenter, importører og downstream brugere har pligt til at klassificere stoffer og blandinger.Stoffer, der ikke allerede har en harmoniseret klassificering på bilag VI i CLP forordningen, skal selvklassificeres af virksomhederne. Som hjælpemiddel til klassificering findes forskellige værktøjer, herunder stoflister, databaser og QSAR.
Der er udviklet en række redskaber, som kan hjælpe til at klassificere farlige stoffer. Hvis stoffet ikke er med på bilag VII (listen over harmoniserede klassificeringer), er det virksomheden selv, der må klassificere.
Listen over harmoniserede klassificeringerMange stoffer har allerede en harmoniseret klassificering. CLP forordningens bilag VI indeholder harmoniserede klassificeringer både efter de nye og gamle regler. Bilaget omfatter således også den gamle ”Liste over farlige stoffer”. Nye stoffer optages løbende på listen over harmoniserede klassificeringer på baggrund af forslag fra medlemsstaterne eller industrien. Stoffer, der opfylder kriterierne for klassificering som værende kræftfremkaldende, mutagent eller reproduktionstoksisk (CMR) i kategori 1A/B eller 2 og/eller luftvejssensibiliserende i kategori 1 A/B, vil normalt skulle have en harmoniseret klassificering. Listen over harmoniserede klassificeringer
OversættelsestabelHvis et stof eller en blanding allerede er (selv)klassificeret efter de gamle regler, kan klassificeringen oversættes til CLP klassificering ved hjælp af bilag VII (side 1352-1355 i CLP forordningen). Som hjælp har Miljøstyrelsen udarbejdet et overblik til brug for bl.a. oversættelse af gamle klassificeringer og fastsættelse af faresætninger: Vejledende oversættelsestabel for fareklasser, faresætninger og piktogrammer
Stoflister, databaser og QSARForskellige stoflister og databaser kan anvendes som hjælpemidler til klassificering, bl.a. Miljøstyrelsens vejledende liste til selvklassificering af farlige stoffer. Den vejledende liste til selvklassificering bygger på (Q)SAR - (Quantitative) Structure Activity Relationships - en alternativ metode til vurdering af tusinder af kemiske stoffer med ingen eller mangelfulde økotoksikologiske og toksikologiske effekt-data. Stoflister og databaser.
Læs mere om (Q)SAR
Har du brug forvejledning om klassificering efter de gamle regler er der hjælp at hente her:
Klassificering efter klassificeringsbekendtgørelsenMiljøstyrelsen har udgivet følgende vejledninger om klassificering, som for stoffer gælder indtil 1.12.2010 og for blandinger indtil 1.6.2015:Klassificering m.v. af kemiske stoffer og produkter. Vejledning nr. 3/2004.Selvklassificering af carcinogene, mutagene eller reproduktionstoksiske stoffer. Vejledning nr. 12/1997.
KontaktREACH Helpdesk:
CLP helpdesk:
Der er nye faresymboler på vej. Nogle ligner de gamle, nogle er helt nye. Test dine evner i vores Quiz og bliv klogere undervejs.
Download informationsark fra ECHA