Som virksomhed kan du have forskellige roller i forhold til CLP alt efter om du er producent, importør, downstream bruger, distributør eller producent af artikler. CLP forordningen pålægger alle leverandører i leverandørkæden forpligtelser i forhold til at opfylde kravene om klassificering, mærkning og emballering.
De forpligtelser, man som virksomhed er underlagt i forhold til CLP, afhænger af hvilken rolle man har i leverandørkæden for et stof eller en blanding. Følgende roller er defineret under CLP:
Producent (kun kemiske stoffer)Fremstiller eller udvinder et stof. Bemærk at en virksomhed, der fremstiller en blanding (”formulator”) i CLP terminologi ikke betegnes som en producent, men som downstream bruger.
ImportørAnsvarlig for fysisk indførsel af et stof eller en blanding fra et ikke-EU land til EU.
Downstream bruger (herunder formulator/reimportør)Anvender et stof (enten som stof eller i en blanding) som led i sine erhvervsmæssige eller industrielle aktiviteter. En virksomhed, der fremstiller blandinger (også kaldet ”formulator”) betegnes som en downstream bruger i henhold til CLP. Bemærk at en distributør eller en forbruger (slutbruger) er ikke en downstream bruger
Distributør (herunder detailhandler) Opbevarer stof, enten som stof eller i blanding, og markedsfører det for tredjemand
Producent af artiklerFremstiller eller samler en artikel. Artikel = genstand hvor form/design har større betydning for funktionen end den kemiske sammensætning. Kun relevant i CLP sammenhæng hvis man som artikel producent producerer eller importerer en eksplosiv artikel, eller hvis artiklen indeholder særligt problematiske stoffer (SVHC stoffer), som skal registreres i henhold til REACH.
I skemaet herunder ses en forenklet oversigt over de forskellige roller og tilhørende forpligtelser under CLP. Bemærk at du kan mere end en rolle i henhold til CLP.
Rolle
Klassificering
Mærkning
Emballering
Notificering til industrilisten1
Producent
X
Importør
Downstream bruger
(X)2
Distributør
Producent af artikler
(X)3
1Gælder ikke stoffer, som allerede er notificerede i forbindelse med registrering under REACH2Såfremt der ikke ændres i stoffets eller blandingens sammensætning, kan downstream brugeren anvende den klassificering som allerede er foretaget af producent/importør3Gælder kun produktion og markedsføring af eksplosive artikler samt for artikler, der indeholder særligt problematiske stoffer, der skal registreres/anmeldes i henhold til REACH
Producenter, importører og downstream brugere har desuden pligt til at opsøge ny viden, som kan påvirke klassificeringen, samt opdatere klassificering og mærkning af stoffet/blandingen på baggrund heraf når det måtte være aktuelt. Hvis nye data giver anledning til at ændre en evt. harmoniseret klassificering af et stof, skal dette forelægges myndigheden i det land hvor stoffet markedsføres. Alle aktører i leverandørkæden skal opbevare de oplysninger som har givet anledning til et stof eller en blandings klassificering og mærkning i mindst 10 år.
Ved import af kemiske stoffer og blandinger til EU har man som importør pligt til at overholde CLP forordningens regler om klassificering, mærkning og emballering. I folderen "Få styr på dine forpligtelser under kemikalielovgivningen " kan man finde mere information om både CLP og REACH ved import fra ikke-EU lande
Detaljeret information om de forskellige roller og forpligtelser under CLP kan læses på ECHA's hjemmeside: ECHA’s indledende vejledning til CLP-forordningen
KontaktREACH Helpdesk:
CLP helpdesk:
Der er nye faresymboler på vej. Nogle ligner de gamle, nogle er helt nye. Test dine evner i vores Quiz og bliv klogere undervejs.
Download informationsark fra ECHA