For at undgå miljø- og sundhedspåvirkninger fastsættes gænseværdier (kvalitetskriterier) for kemikalier i både luft, jord og vand. En grænseværdi er et udtryk for det maksimale indhold af et kemikalie i f.eks. jord. Her finder du lister over grænseværdier for kemiske stoffer i luft, jord og vand.
Vil du vide mere om baggrund og brug af grænseværdierne, kan du se det her:
Baggrund og brug af grænseværdier
Luftkvalitetskriterier / B-værdilistenListen er en oversigt over B-værdier (bidragsværdier) for en række kemiske stoffer og stofgrupper i luft. B-værdierne er grænseværdier for den enkelte virksomheds bidrag til luftforurening af omgivelserne og er oftest det samme som luftkvalitetskriteriet for et stof.
B-værdilisten kan bruges til at bedømme den miljøpåvirkning, som kan opstå ved luftemissioner fra en virksomhed, og til at prioritere indsatsen for at reducere påvirkningen. B-værdier anvendes kun for luftemissioner fra industrielle anlæg, som udledes til det ydre miljø. B-værdier gælder ikke for luftemissioner fra energiproducerende anlæg og eventuelle emissioner inde i produktionslokalerne, her gælder der regler for energiproduktion hhv. kemisk arbejdsmiljø.
B-værdilisten findes i B-værdivejledningen fra 2002.B-værdilisten 2002 (pdf)
Supplement til B-værdivejledningen 2008 I dette supplement er B-værdilisten fra 2002 opdateret med flere stoffer, og afsnit 2.4 (varslingslisten) og afsnit 2.5 (B-værdilisten) i vejledningen fra 2002 er udgået. Kapitel 1 og 2 til og med afsnit 2.3 i vejledningen fra 2002 gælder stadig.
Grænseværdier for kemiske stoffer i jord Listen er en oversigt over kvalitetskriterier i relation til forurenet jord for en række kemiske forureninger, der kan forekomme i jorden. Listen er ordnet alfabetisk efter navne på komponenter/kemiske stoffer. Listen indeholder fire kolonner:
· Jordkvalitetskriteriet · Afskæringskriteriet · Grundvandskvalitetskriteriet · Afdampningskriteriet (her det samme som Luftkvalitetskriteriet)
Kvalitetskriterier i jord (word)
Datablade for kemiske stoffer med jord- og drikkevandskvalitetskriterierDatabladene indeholder bl.a. oplysninger om stoffernes sundhedsmæssige effekter og beskriver grundlaget for fastsættelsen af kvalitetskriterierne.
Databladene er udarbejdet for stofferne i forbindelse med fastsættelsen af kvalitetskriterier for jord og/eller drikkevand. Antallet af datablade på hjemmesiden vil løbende blive udvidet i takt med, at der fastsættes kvalitetskriterier for nye stoffer.
Datablade for stoffer med jord- og drikkevandskvalitetskriterier
Kvalitetskriterier for drikkevandListen indeholder nationale kvalitetskriterier for drikkevand for nogle udvalgte stoffer, som ikke er omfattet af Miljøministeriets gældende bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Kriterierne er sat på baggrund af sundhedsmæssige vurderinger af de specifikke stoffer.
Listen findes på side 12 i dette dokument:Kvalitetskriterier i jord (word)
Vandkvalitetskrav og kriterierVandkvalitetskrav og vandkvalitetskriterier fastsættes for vand, sediment og akvatisk biota (dvs. vandlevende planter og dyr). Indtil videre er der kun fastsat værdier for vand.
Ved søgning i databasen finder man ved fx. Miljøstyrelsens kriterier underpunktet "Medie", hvor du kan se, i hvilket omfang kriterierne gælder for marine og/eller ferske vande.
Kvalitetskriterier i vand (på blst.dk)