Rapporten viser stigende emissioner i Asien, som især stammer fra afbrænding af kul og fra brug af kviksølv i små guldminer.
Det globale niveau af kviksølv har været rimelig konstant gennem de sidste 20 år med en frigivelse af kviksølv til atmosfæren på ca. 2.000 tons om året. Der ses derimod ændringer i den regionale fordeling af kviksølv, hvor især Asien står for stigende emissioner efterfulgt af Sydamerika og Afrika mens niveauet er faldende i Europa og Nordamerika. Asien bidrager med næsten halvdelen af de globale emissioner.
Rapporten udsendes midt under de igangværende afsluttende forhandlinger i Geneve om en global aftale, som Miljøstyrelsen deltager i og haft højt på dagsordenen gennem de sidste 10 år. Rapporten understøtter således endnu engang, at der er grundlag for at begrænse og regulere kviksølv på globalt plan.
Kul og guld Kulafbrænding og små uformelle guldminer er langt de største kilder til global forurening. De nye tal viser, at kulafbrændingen står for ¼ af den globale forurening, mens der sker en større forurening fra små guldminer end tidligere antaget. 1/3 af den globale forurening stammer fra denne uformelle sektor, som også er voksende bl.a. pga. de stigende guldpriser. Udover den globale forurening udsættes minearbejderne, ofte gravide kvinder og børn, for sundhedsskader, når de ubeskyttet damper kviksølv af guldet i åbne beholdere.
Global problemstilling Kviksølv er et farligt stof, som findes på mange former og som påvirker både sundhed og miljø. Hvert år transporteres ca. 200 t kviksølv med luft- og havstrømme til det forholdsvis rene Arktis hvor lokalbefolkningen udsættes for kviksølvforurening via traditionel kost som sæl og hval. Men det er ikke bare i Arktis, at kviksølv udgør et sundhedsproblem. Gennem de sidste 100 år er mængden af kviksølv i havene fordoblet og en stor del af klodens befolkning spiser rovdyrfisk som tun, der også er belastet med kviksølv.
Global Mercury Assessment 2013, UNEP (pdf)
Miljøstyrelsen har bidraget til rapporten via midler fra kemikaliehandlingsplanen.
Eksperter fra DK har deltaget i arbejdet og data fra det arktiske moniteringsprogam, AMAP indgår i rapporten.
Yderligere information: UNEP: www.unep.org
Mikala Klint 41272604