En række kemiske stoffer, hvor EU-reguleringen hidtil har været gennemført i danske bekendtgørelser bliver nu reguleret direkte i REACH-forordningen
Den 1. juni 2009 trådte afsnit VIII og bilag XVII i forordning 1907/2006/EF (REACH) i kraft.
Dette medfører, at den regulering af markedsføring og anvendelse af kemiske stoffer og produkter og varer, der indeholder kemiske stoffer og produkter, som hidtil har været indeholdt i direktiv 76/769/EØF (76-direktivet), fra og med denne dato overgår til REACH. Samtidig hermed ophæves 76-direktivet.
REACH gælder som forordning umiddelbart i Danmark. Der er således ikke længere behov for at gennemføre EU-reguleringen i danske bekendtgørelser.
Bekendtgørelser, der hidtil kun har indeholdt gennemførelse af 76-direktivet, bliver derfor nu ophævet.
For bekendtgørelser, der hidtil har indeholdt såvel direktivgennemførelse som national regulering, er der udstedt nye bekendtgørelser, der er ”renset” for de dele, der vedrørte direktivgennemførelse.
Miljøstyrelsen arbejder på at ændre hjemmesiden, således at den igen afspejler den nugældende lovgivning.
Ophævede bekendtgørelser, der alene indeholdt implementering af 76-direktivet og derfor er overgået til REACH forordningens bilag XVII
Bekendtgørelse 853 af 5. september 2009 om ophævelse af visse bekendtgørelser på Miljøministeriets område.https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=126135
Reviderede bekendtgørelser, der viderefører gældende nationale regler, men hvor de hidtidige EU-regler er ophævet.
Bekendtgørelse 855 af 5. september 2009 om forbud mod ftalater i legetøj og småbørnsartikler.https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=126137
Bekendtgørelse 857 af 5. september 2009 om begrænsning i anvendelse af visse farlige kemiske stoffer og produkter til specielt angivne formål.https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=126141
Bekendtgørelse 865 af 5. september 2009 om ændring af bekendtgørelse om begrænsning af salg og anvendelse af creosot.https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=126172
Bekendtgørelse 856 af 5. september 2009 om forbud mod import og salg af produkter, der indeholder bly.https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=126138
Bekendtgørelse 858 af 5. september 2009 om forbud mod import, salg og fremstilling af cadmiumholdige varer.https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=126142
Bekendtgørelse 854 af 5. september 2009 om forbud mod import, salg, anvendelse og eksport af varer, der indeholder pentachlorphenol (PCP)https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=126136
REACH forordningens bilag XVII
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2009:164:0007:0031:DA:PDF