Miljøstyrelsen

Servicenavigation

  • Nyheder
  • Lovstof
  • Annoncering
  • Publikationer
  • Kontakt
  • Om Miljøstyrelsen
  • Sitemap
  • English

Detajlenavigation

  • Virksomhed & Myndighed
  • Borger
  • Ny karriere
  • Presse

Detajlenavigation

  • Affald
  • Bekæmpelsesmidler
  • Genteknologi
  • Grøn strategi
  • Industri
  • Internationalt samarbejde
  • Jord
  • Kemikalier
  • Landbrug
  • Luft
  • Støj
  • FAQ forside

Du er her:

Forside●Virksomhed & Myndighed●Kemikalier●Nyheder kemikalier●06_07_08

Værktøjer

  • Del
  • Udskriv
  • Abonnér
  • Læs op
Luk
  • Facebook
  • Email
  • LinkedIn
  • Twitter

Venstrenavigation

Kemikalier

  • Regulering og regler
  • REACH
  • Klassificering, emballering, mærkning og opbevaring
  • Grænseværdier
  • Kontrol og tilsyn
  • Stoflister og databaser
  • Fokus på særlige stoffer
  • Fokus på særlige produkter
  • Forskning og kortlægning
  • Nyheder kemikalier
  • FAQ Kemikalier

Fakta om problematiske stoffer i neglelak

10.05.2007

Der har de seneste dage i pressen været historier om skadelige stoffer i forskellige neglelakprodukter. Artiklerne er kommet efter, at det tyske forbrugermagasin Ökotest har foretaget laboratorieanalyser af 22 forskellige mærker af neglelak. Af disse kan mindst elleve mærker købes i danske forretninger. I artiklen fra Ökotest blev følgende kemikalier fremhævet: Ftalater, benzen, akrylater og UV filteret benzophenon.

I kosmetiske produkter skelnes mellem ingredienser og urenheder. Ingredienser er aktivt tilsatte stoffer der skal deklareres på emballagen. Hvilke stoffer der lovligt må tilsættes, og i hvor høje koncentrationer de må tilsættes, bliver reguleret gennem bekendtgørelsen om kosmetiske produkter. I modsætning til ingredienser bliver urenheder ikke aktivt tilsat. Urenheder kan forekomme i lave koncentrationer i de anvendte råvarer, eller de kan blive introduceret under den industrielle forarbejdning af produktet. Sådanne urenheder skal ikke deklareres, men bør dog så vidt muligt undgås, og det er altid producentens ansvar at det færdige produkt ikke er til skade for menneskets sundhed.

Ingredienser
Akrylater: Mange akrylater er allergifremkaldende. Der er dog stor forskel på, hvor allergifremkaldende de forskellige akrylater er, og det er ikke oplyst, hvilke akrylater der er fundet i de forskellige neglelakprodukter. Akrylater må lovligt tilsættes som ingredienser i kosmetik. Derfor skal der også stå på indholdsdeklarationen, hvilke type af akrylater produktet indeholder. Det giver allergikere mulighed for at styre uden om produkter, der indeholder akrylater de er allergiske over for.

Benzophenon: Benzophenon er et UV-filter, der lovligt må tilsættes kosmetiske produkter. Miljøstyrelsen vurderede i 2001 risikoen ved at bruge benzophenon i solcremer, efter en undersøgelse havde vist, at stoffet muligvis er hormonforstyrrende. Miljøstyrelsen vurderede, at der er en acceptabel sikkerhedsmargin for forbrugerne ved anvendelse i solcreme, hvor stoffet må indgå i koncentrationer på op til 10 %. Da de mængder man udsættes for ved brug af neglelak, er mange gange lavere end de mængder, der indgik i Miljøstyrelsens sundhedsmæssige vurdering, vil benzophenon efter alt at dømme ikke udgøre en risiko i neglelak.

Urenheder
Ftalater: I testen blev der i tre produkter fundet ftalater, som det i henhold til lovgivningen ikke er tilladt at anvende som ingredienser i kosmetiske produkter. Det drejer sig om ftalaterne DEHP og DBP, der er under mistanke for at være hormonforstyrrende.

Det er dog ikke ualmindeligt at finde meget små urenheder af disse ftalater i kosmetiske produkter. Det skyldes at DEHP og DBP anvendes som blødgørere i plastik. Hvis et kosmetisk produkt under produktionen f.eks. ledes igennem plastikslanger eller opbevares i beholdere med plastiklåg, kan meget små mængder af ftalater blive afgivet til produktet. Her er der normalt tale om så små mængder, at det ikke vil udgøre en risiko for forbrugerne. Ökotest har ikke oplyst præcist hvor store mængder af DEHP og DBP der er fundet i produkterne. Det nævnes dog i artiklen at det er mindst 10 mg/kg hvilket svarer til 0,001 %.

Benzen: Benzen vides at kunne fremkalde kræft og det er derfor ikke tilladt at anvende stoffet som ingrediens i kosmetiske produkter. I analyserne foretaget af Ökotest blev benzen fundet i ét produkt i en koncentration på mindst 0,001 %. Benzen forekommer med stor sandsynlighed som en urenhed i de anvendte råvarer, og stoffet regnes derfor ikke som en ingrediens.


Sidebar

Sidst opdateret 10.05.2007 Til top
Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K
  • Tlf.: 72 54 40 00
  • E-mail:
  • www.mst.dk
  • CVR: 25798376
  • EAN: 5798000863002

Samarbejdspartnere
Borger.dk
EMU.dk
ansvarligeindkob.dk
Høringsportalen 
Retsinfo.dk 
Videncenterforallergi.dk 
Virk.dk 
www.forbrugerkemi.dk
Miljoeportalen.dk 

Selvstændige MST sites
65000.dk
chemicaldays.dk
ecoinnovation.dk
godthavemiljoe.dk
hudallergi.dk
Babykemi.dk
miljoevejledninger.dk 
miljoenyt.dk
Returmedplasten.dk

Din indgang til
Disclaimer, ophavsret m.v. 
For elever og studerende
E-fakturering
Sikker E-post
Udbud
Informationscentret
Abonner
Nyhedsbreve
Miljøministeren
© Copyright Miljøstyrelsen