Hvad betyder det, når grænseværdier overskrides? Overskrides et kvalitetskriterium, har det ikke umiddelbart betydning for sundheden. Kvalitetskriterier er generelt så lave, at hvis de overskrides, skal man udsættes for meget store mængder af stoffet, for eksempel drikke meget store mængder vand i lang tid, før man risikerer at blive syg. Hovedparten af kemikalierne kan vi nemlig godt tåle en lille smule af. Kvalitetskriterier skal derfor opfattes som sikkerhedsgrænser og ikke faregrænser.
Når myndighederne skal vurdere, hvordan en overskridelse skal håndteres, ser man på hvordan overskridelsen er målt, hvor pålidelig målingen er og hvor længe man mener, at overskridelsen vil vare. Myndighederne bruger overskridelser til at tage stilling til, hvad man kan gøre, hvordan det kan gøres, og hvilke andre konsekvenser det får – og det kræver ofte noget tid. Derfor er overskridelser "det gule lys", som advarer om, at her er noget, som måske kan blive et reelt problem.
Hvorfor kan der være forskellige grænseværdier for det samme stof? Når myndighederne fastsætter en grænseværdi, vurderer man, hvor farligt stoffet er i den situation, man forventer, det optræder i. For eksempel er der forskel på, om man udsættes for et stof på arbejdspladsen eller via drikkevandet. På arbejdspladsen er det voksne mennesker, der skal beskyttes, og de udsættes kun for stoffet i den tid, de er på arbejde. Når det drejer sig om kemikalier, som findes i luften eller drikkevandet, er det derimod også andre sårbare grupper som børn, syge og ældre, der skal beskyttes. Samtidig skal der tages hensyn til, at man kan udsættes hele døgnet og hver dag gennem hele livet. Derfor kan der være stor forskel på grænseværdien for det samme kemiske stof afhængigt af, om grænseværdien skal forebygge skadelige effekter på arbejdspladsen eller i dagliglivet.
Derudover kan grænseværdien for det samme kemiske stof være forskellig afhængigt af, om den skal beskytte menneskers sundhed eller naturen. Det skyldes, at der ofte er meget stor forskel på, hvor farligt et stof er for mennesker og dyr.
Grænseværdier kan også være forskellige, fordi de er fastsat på forskellige tidspunkter, og det kan være nødvendigt at ændre en grænseværdi, hvis viden om et stof ændres afgørende. For eksempel kan en grænseværdi være fastsat på baggrund af viden om, at et kemisk stof er kræftfremkaldende i forsøgsdyr. Efterfølgende får man så viden om, at det kun er i dyr dette sker og ikke i mennesker, og derfor ændres grænseværdien.
Hvordan fastsættes grænseværdier? Når Miljøstyrelsen fastsætter et kvalitetskriterium for et kemisk stof eller en stofgruppe vurderer de den viden, der findes om stoffet, som for eksempel er kommet frem ved undersøgelser af effekterne på dyr (mus, rotter, vandlopper, etc.).
Den stofmængde, som ikke har nogen skadelig effekt på dyr, kaldes nul-effektniveauet. Når man fastsætter kvalitetskriteriet tager man stoffets nul-effektniveau og korrigerer for usikkerhedsfaktorer så som forskellen mellem dyr og mennesker og kvaliteten af forsøgsdata, og sætter det i forhold til hvad man kan forvente mennesker bliver udsat for.
Når man fastsætter kvalitetskriterier for at beskytte mennesker, tager man både hensyn til stoffets lugt og smag og de effekter stoffet forventes at have i og på kroppen. Et kvalitetskriterium kan således være baseret på en lugt- eller smagsgrænse, hvis den værdi er lavere end grænsen for, hvornår stoffet ikke giver sundhedseffekter. Det gælder for eksempel MTBE, som selv i meget små mængder giver afsmag til drikkevand og fisk. MTBE blev i en årrække tilsat benzin, som en erstatning for bly.
Kvalitetskriterier for kemiske stoffer i søer, vandløb og havet fastsættes som udgangspunkt på baggrund af viden, om hvilken effekt stoffet har på de dyr og planter, der lever i vandet. Det foregår ligesom når der fastsættes kriterier for at beskytte mennesker. Dog vurderer man effekten på grupper af organismer og ikke enkeltindivider. Det vil sige, at stoffet godt kan være giftigt for enkelte vandlopper, men ikke påvirker bestanden af vandlopper. Vandkvalitetskriteriet er det koncentrationsniveau, hvorunder det skønnes, at det ikke giver skader på vandmiljøet. Grænsen for, hvornår et stof giver skade på miljøet, kan godt være lavere end grænsen for mennesker.
Hvilke grænseværdier findes for kemikalier i jord? Kriterier for kemikalier i jord bruges, når man skal vurdere forurenet jord, rydde op på forurenede grunde, og når man skal rådgive mennesker, der bor på lettere forurenede grunde. Forurenede grunde kan være gamle fabriksgrunde og gamle benzinstationer. Forurening af jorden stammer også fra trafik, luftforurening og deponering af affald. Det kan betyde, at en række beboelsesområder ligger på forurenet jord.
Miljøstyrelsen har udarbejdet kvalitetskriterier for en række kemiske forureninger, der kan forekomme i jorden. For hver kemisk forurening er der fastsat op til tre kvalitetskriterier:
Forurenet jord skal vurderes i forhold til alle tre kvalitetskriterier. Det betyder, at selv om jordkvalitetskriteriet er overholdt, så kan der stadig være problemer med, at jorden afgiver forurenede dampe til luften indendørs eller siver ned til grundvandet.
Jordkvalitetskriteriet er det niveau, hvor jorden kan anvendes frit uden risiko for sundheden – også ved de mest følsomme anvendelser, som bolig, børneinstitutioner og legepladser, hvor børn kan komme i direkte berøring med jorden.
Afdampningskriteriet gælder for grundvandsmagasiner, der bruges eller kan bruges til at hente drikkevand fra. Kvalitetskriterier for grundvand bliver fastsat ud fra, at grundvandet, efter en simpel vandbehandling, skal kunne opfylde kravene til drikkevand. Grundvandskriterierne bruges til at fastsætte krav til grundvandet under forurenede grunde, ved offentligt finansierede oprydninger, og når man skal beslutte, hvordan man skal deponere restprodukter fra affaldsforbrænding.
Luftkvalitetskriteriet for afdampning er et tal der fortæller, hvor meget forurening, dampe fra jorden må afgive til den indendørs luft.
Der findes herudover et fjerde kriterie for jord, nemlig afskæringskriteriet.
Afskæringskriteriet er det forureningsniveau, hvor man bør rydde op eller dække med fast belægning, som for eksempel fliser, så mennesker ikke kommer i kontakt med jorden, hvis grunden bruges til boliger, børneinstitutioner eller legepladser. Der er kun fastlagt afskæringskriterier for 7 stoffer (tungmetaller og polyaromatiske kulbrinter, PAH).
Hvis forureningen ligger mellem jordkvalitetskriteriet og afskæringskriteriet er de sundhedsmæssige effekter forholdsvis små og i samme størrelsesorden som risikoen ved for eksempel kosten. Myndighederne vil, i forhold til sådanne forureninger, rådgive om, hvordan man bedst undgår at blive påvirket af forureningen. For eksempel, at børn får vasket hænder, når de har været ude at lege, og at frugt, bær og grøntsager vaskes grundigt, inden de spises.
Hvilke grænseværdier findes for kemikalier i luft? Miljøstyrelsen har fastsat grænseværdier for kemikalier i luft. De bruges som forebyggende værdier for at begrænse forurening fra virksomhederne, energiproduktion og affaldsforbrænding. De bruges også for at regulere udslippet af de dampe, der opstår, når man oplagrer og distribuerer benzin.
Der skelnes mellem luftkvalitetskriterier og B-værdier (bidragsværdier).
Luftkvalitetskriteriet skal forebygge skader ved vedvarende udsættelse for et kemisk stof i luften. Luftkvalitetskriteriet for de forskellige stoffer bruges til at fastsætte B-værdien. En B-værdi fortæller virksomhederne, hvor meget de højst må bidrage med af et bestemt stof til luften.
B-værdier er til for at beskytte befolkningen mod skadelige effekter fra luftforurening. Derfor tages der højde for, at særligt følsomme grupper (børn, ældre, syge) bliver beskyttet, og at borgerne ikke vedvarende udsættes for forureningen.
B-værdier skal derfor betragtes som sikkerhedsgrænser og ikke faregrænser. Som oftest er B-værdien lig med luftkvalitetskriteriet, men andre forhold kan spille ind, når den endelige B-værdi fastsættes. For nogle kræftfremkaldende stoffer fastsættes B-værdien for eksempel til 40 gange luftkvalitetskriteriet, fordi det er den samlede dosis af stoffet over et år, der er afgørende for en effekt, og ikke udsættelsen over et døgn.
Hvilke grænseværdier findes for kemikalier i vand? Danmark har en politisk målsætning om, at drikkevand skal være "rent" grundvand, der kun har gennemgået en simpel vandbehandling. Grundvandet kan imidlertid være forurenet med stoffer, som findes naturligt i de jordlag vandet hentes op fra, eller kemikalier som kommer fra landbruget, husholdninger og virksomheder.
For at drikkevandet er sundhedsmæssigt forsvarligt, ser rent ud og er uden farve, smag eller lugt, har Miljøstyrelsen fastsat kvalitetskriterier for drikkevand og grundvand.
Desuden fastsætter Miljøstyrelsen kvalitetskriterier for vandmiljøet (søer, vandløb og havet) for at beskytte de dyr og planter, der lever i vandet.
Kvalitetskriterier for drikkevand er fastsat af hensyn til borgernes sundhed.
Grundvandskvalitetskriteriet gælder for grundvandsmagasiner, der bruges eller kan bruges til at hente drikkevand fra. Kvalitetskriterier for grundvand bliver fastsat ud fra, at grundvandet skal kunne opfylde kravene til drikkevand efter en simpel vandbehandling.
Grundvandskriterierne bruges til at fastsætte krav til grundvandet under forurenede grunde, ved offentligt finansierede oprydninger, og når man skal beslutte, hvordan man skal deponere restprodukter fra affaldsforbrænding.
Kvalitetskriteriet for grundvand er for nogle stoffer, lavere end kvalitetskriteriet for drikkevand. Det er fordi, at kvaliteten af drikkevandet også kan blive påvirket af andre kemikalier på sin vej til vandhanen: De kemikalier man bruger til at behandle vandet, og de kemikalier der kommer fra det materiale vandledninger og vandrør er lavet af.
Kvalitetskriterier for vandmiljøet (søer, vandløb og havet) fastsættes på baggrund af kemiske stoffers effekter på de dyr og planter, der lever i vandet. Vandkvalitets-kriteriet er det koncentrationsniveau, hvorunder det skønnes, at stoffet ikke giver skader på vandmiljøet.
Kvalitetskriterierne for vandmiljøet bruges til at begrænse og styre spildevandsudledninger fra industrier, som ligger tæt på søer eller vandløb.
For at forbedre kvaliteten af vores indhold, vil vi gerne høre, hvordan du vurderer denne side.
Er der tilstrækkelig information, mangelfuld information eller var det ikke lige det du søgte?
Send en mail til Miljøministeriets Informationscenter