Ud over grænseværdier for kemikalier i jord, luft og vand findes der også grænseværdier for andre påvirkninger, som for eksempel udendørs støj og partikler i luften. Mange mennesker er udsat for støj og for partikler i det daglige, og det kan påvirke sundheden.
Støj Udendørs støj er et af de miljø- og sundhedsproblemer, som flest mennesker oplever i det daglige. Mange danskere bor i områder, der er belastet med udendørs støj over de vejledende grænseværdier. Ca. 80.000 boliger er belastede af støj fra virksomheder, ca. 25.000 af støj fra lufthavne og flyvepladser, ca. 35.000 af støj fra jernbaner, mens hele 700.000 boliger er belastede af støj fra veje. Heraf er ca. 150.000 boliger stærkt støjbelastede.
Støj kan give hovedpine, søvnbesvær, stress, forøget blodtryk, forøget risiko for hjertesygdomme og hormonelle påvirkninger. Støj kan desuden påvirke ydeevnen og børns indlæring og motivation. Ved længere tids påvirkning kan støj føre til egentlige helbredsproblemer. Det vurderes, at mellem 200-500 danskere hvert år dør for tidligt på grund af vejstøj. Høje støjniveauer – for eksempel fra musik eller i arbejdsmiljøet – kan give høreskader og tinnitus.
Der findes vejledende grænser for de fleste typer af udendørs støj. Myndighederne har normalt fastlagt grænserne ud fra interviews og undersøgelser af store befolkningsgruppers opfattelse af støjen. De forskellige typer af støj er dog ikke lige generende. Derfor bliver de enkelte støjtyper undersøgt hver for sig.
De vejledende støjgrænser er et udtryk for en støjbelastning, som Miljøstyrelsen vurderer miljømæssigt acceptabel. Der er tale om en afvejning mellem samfundsøkonomiske hensyn og de virkninger støjen har på mennesker. Typisk vil de vejledende grænseværdier svare til et støjniveau, hvor omkring 10 - 15 % af de adspurgte fortæller, at de er stærkt generet af støjen.
Partikler i luften Hele befolkningen er i større eller mindre grad udsat for forurening med partikler og støv. Alene i Danmark vurderer eksperterne, at partikelforureningen hvert år medfører ca. 3500 dødsfald. Dertil bliver helbredstilstanden dårligere blandt de store grupper af befolkningen, der lider af hjertekarsygdomme eller kroniske luftvejssygdomme. Også børn er særligt følsomme over for partikelforureningen.
Det er især de fine og ultrafine partikler, som er problematiske for sundheden. Hovedparten af fine partikler stammer fra trafikken og brændeovne, hvor mennesker bor og færdes.
De seneste 10-15 år har vi fået større viden om støv og partiklers sundhedsskadelige effekter. Både i EU og herhjemme arbejder myndighederne på at stramme op på de regler, der gælder for udslippene. Samtidig er den teknologiske udvikling af for eksempel motorer, renere forbrændingsprocesser og filterteknologi også med til at nedsætte udslippet af partikler.