Når Miljøstyrelsen fastsætter en grænseværdi, vurderer vi, hvor farligt stoffet er i den situation, man forventer, det optræder i. Vi ser på om stoffet findes i luften, eller om det er i jord eller i drikkevandet, og vurderer bl.a. om der kan være tale om, at en særlig sårbar gruppe af mennesker, f.eks. børn, syge eller ældre, kan blive udsat for stoffet hver dag.
Når Miljøstyrelsen skal fastsætte en grænseværdi vurderer vi, hvor farligt stoffet er i de omgivelser og miljø, det findes i. For eksempel er der forskel på, om mennesker bliver udsat for et stof på arbejdspladsen eller via drikkevandet.
På arbejdspladsen er det voksne mennesker, der skal beskyttes, og de udsættes kun for stoffet i den tid, de er på arbejde. Når det drejer sig om kemikalier, som findes i luften eller drikkevandet, er det derimod også børn, syge og ældre, der skal beskyttes. Samtidig skal der tages hensyn til, at folk kan komme i kontakt med stoffet hele døgnet og hver dag gennem hele livet.
Derfor kan der være stor forskel på grænseværdien for det samme kemiske stof afhængigt af, om grænseværdien skal forebygge skadelige effekter på arbejdspladsen eller i dagliglivet.
Grænseværdien for det samme kemiske stof kan også være forskellig afhængig af, om grænseværdien skal beskytte menneskers sundhed eller naturen. Det skyldes, at der ofte er meget stor forskel på, hvor farligt et stof er for mennesker og for dyr.
Grænseværdier kan ændres Det kan af og til være nødvendigt at ændre en grænseværdi, hvis myndighedernes viden om et stof ændres afgørende. For eksempel kan en grænseværdi for et kemisk stof oprindeligt være fastsat, fordi man ved, at stoffet er kræftfremkaldende i forsøgsdyr. Senere ændres grænseværdien måske, fordi man finder ud af, at det kun gælder for dyr og ikke for mennesker.