Grænseværdien for det samme stof kan have forskellig størrelse eller niveau afhængig af om den skal bruges forebyggende eller i forbindelse med en indsats mod en konkret forurening med stoffet, dvs. "forbyggende niveau" og "indsatsniveau".
Grænseværdien er en samlet betegnelse for tal, der fortæller hvilken mængde af et stof, der er acceptabel i bestemte sammenhænge.
I forebyggende sammenhæng kan grænseværdien for et stof godt være forskellig fra den grænseværdi, som samme stof har i forbindelse med en indsats mod en konkret forurening med stoffet. Grænseværdien kan derfor have to niveauer:
1. Det forebyggende niveau Dette niveau for grænseværdierne angiver den højeste koncentration af kemikalier, hvor man ikke forventer negative effekter på miljøet eller på menneskers sundhed – heller ikke hvis man er udsat for pr. kg jord, og arealet bruges til bolig, børneinstitution eller legeplads, bør jorden dækkes for eksempel med fliser, så mennesker ikke kommer i kontakt med jorden.stofferne gennem et helt liv. På dette niveau kaldes grænseværdierne for kvalitetskriterier.
Eksempel på forebyggende niveau: Luftkvalitetskriteriet for aluminium er 0,01 mg/m3. Det betyder, at mennesker kan udsættes for 0,01 mg aluminium pr. kubikmeter luft gennem hele livet uden at tage skade.
2. Indsatsniveauet Dette niveau bruger man, hvor der er sket forurening af jord, luft eller vand. Indsatsniveauet kan både tage hensyn til kemikaliernes sundheds- eller miljøeffekter og inddrage tekniske, økonomiske og praktiske forhold, Hvor meget vil det for eksempel koste at rydde op i forhold til, hvor farligt det er? På dette niveau kan grænseværdierne have forskellige navne, for eksempel "afskæringskriterier" for forurenet jord.
Eksempel på indsatsniveau Afskæringskriteriet for bly i forurenet jord er 400 mg/kg. Det betyder, at hvis forureningsniveauet er over 400 mg bly pr. kg jord, og arealet bruges til bolig, børneinstitution eller legeplads, bør jorden dækkes for eksempel med fliser, så mennesker ikke kommer i kontakt med jorden.