Når Miljøstyrelsen fastsætter kvalitetskriterier for at beskytte mennesker, vurderer de den viden der findes om stoffet, og tager hensyn både til de effekter stoffet forventes at have i og på kroppen, og til stoffets lugt og smag.
Kvalitetskriterier for kemiske stoffer i miljøet, f.eks. søer, vandløb og havet, foregår på samme måde som når de fastsætter kriterier for at beskytte mennesker, dog her på baggrund af viden om, hvilken effekt stoffet har på de dyr og planter, der lever i vandet.
Grænseværdier skal beskytte mennesker Med et kvalitetskriterium for et kemisk stof eller en stofgruppe, vurderer man den viden der findes om stoffet, som for eksempel undersøgelser af, hvilke effekter stoffet har på dyr (mus, rotter og vandlopper).
Den stofmængde, som ikke har nogen skadelig effekt på dyr, kaldes nul-effektniveauet. Når Miljøstyrelsen fastsætter kvalitetskriteriet for et stof, justerer de nul-effektniveauet i forhold til de mængder, som mennesker forventes at blive udsat for, og i forhold til usikkerhedsfaktorer som forskellen mellem dyr og mennesker og kvaliteten af forsøgsdata.
Når Miljøstyrelsen fastsætter kvalitetskriterier for at beskytte mennesker, tager de både hensyn til stoffets lugt og smag, og de effekter stoffet forventes at have i og på kroppen. Et kvalitetskriterium kan således være baseret på en lugt- eller smagsgrænse, hvis den værdi er lavere end grænsen for, hvornår stoffet ikke giver sundhedseffekter.
Det gælder for eksempel stoffet MTBE, som selv i meget små mængder giver afsmag til drikkevand og fisk. MTBE blev i en årrække tilsat benzin som en erstatning for bly.
Grænseværdier der skal beskytte vandmiljøet Kvalitetskriterier for kemiske stoffer i søer, vandløb og havet fastsættes på baggrund af viden om, hvilken effekt stoffet har på de dyr og planter, der lever i vandet. Dog vurderer man effekten på grupper af organismer og ikke enkeltindivider. Det vil sige, at stoffet godt kan være giftigt for enkelte vandlopper, men ikke påvirker bestanden af vandlopper.
Vandkvalitetskriteriet er det koncentrationsniveau, hvorunder man skønner, at det ikke giver skader på vandmiljøet. Grænsen for, hvornår et stof giver skade på miljøet, kan godt være lavere end grænsen for mennesker.MetodeVejledning om hvordan man beregner kvalitetskriterier kan findes her:Metoder til fastsættelse af kvalitetskriterier for kemiske stoffer i jord, luft og drikkevand med henblik på at beskytte sundheden. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 5, 2006. (pdf-version)