Miljøstyrelsen

Servicenavigation

  • Nyheder
  • Lovstof
  • Annoncering
  • Publikationer
  • Kontakt
  • Om Miljøstyrelsen
  • Sitemap
  • English

Detajlenavigation

  • Virksomhed & Myndighed
  • Borger
  • Ny karriere
  • Presse

Detajlenavigation

  • Affald
  • Bekæmpelsesmidler
  • Genteknologi
  • Grøn strategi
  • Industri
  • Internationalt samarbejde
  • Jord
  • Kemikalier
  • Landbrug
  • Luft
  • Støj
  • FAQ forside

Du er her:

Forside●Virksomhed & Myndighed●Kemikalier●Forskning og kortlægning●Nanomaterialer●Hvor findes nanomaterialer?

Værktøjer

  • Del
  • Udskriv
  • Abonnér
  • Læs op
Luk
  • Facebook
  • Email
  • LinkedIn
  • Twitter

Venstrenavigation

Kemikalier

  • Regulering og regler
  • REACH
  • Klassificering, emballering, mærkning og opbevaring
  • Grænseværdier
  • Kontrol og tilsyn
  • Stoflister og databaser
  • Fokus på særlige stoffer
  • Fokus på særlige produkter
  • Forskning og kortlægning
    • Kortlægning af forbrugerprodukter
    • Videncentre
    • Nanomaterialer
  • Nyheder kemikalier
  • FAQ Kemikalier

Hvor findes nanomaterialer?

Nanomaterialer anvendes i forskellige brancher og i en lang række produkter, som f.eks. i maling, til katalysatorer, i sportsartikler, i produkter til overfladebehandling, i tekstiler, i kosmetiske produkter, i bildæk, i elektronik og i analytisk kemisk udstyr. Nogle anvendelser har mange år på bagen, som f.eks. i malinger, og katalysatorer, andre er nye.

Miljøstyrelsen udførte i 2006 et kortlægningsprojekt over nanomaterialer i forbrugerprodukter, hvor der blev fundet 243 produkter på det danske marked. Det drejede sig især om smuds- og vandafvisende  produkter til overfladebehandling i boligen og bilen, samt kosmetik, herunder solcreme, sportsartikler som ketchere og golfbolde, samt beklædning. Stort set alle nanomaterialerne var produceret i udlandet og lidt over halvdelen blev kun solgt via internettet. Nogle af produkterne indeholdt nanopartikler, mens andre var produceret vha. nanoteknologi eller danner overfladebelægninger, der er få nanometer tynde, når de påføres.

For ca. 80 % af produkterne var det imidlertid ikke muligt at eftervise, hvorvidt produkterne overhovedet indeholdt nogen form for nanomaterialer, selvom produktet var makedsført som et nanoprodukt.

Herunder kan du læse mere om nanomaterialer i udvalgte produktgrupper:

Nanomaterialer i kosmetik
Inden for kosmetik har nanomaterialer været benyttet i en årrække. I mange cremer anvendes såkaldte liposomer og mikroemulsioner. Det er små oliedråber, der i nogle tilfælde er under 100 nm i diameter. De bruges til at transportere vandopløslige stoffer, som f.eks visse vitaminer, længere ind i huden. Desuden anvendes i mindre grad fullerener (små molekyler bestående udelukkende af kulstof bundet i en struktur med form som en fodbold) og kvanteprikker.

Det største anvendelsesområde i kosmetik er brugen af nano titaniumdioxid som et såkaldt fysisk solfilter i solcreme. Nanopartikler af zinkoxid kan også anvendes som fysisk solfilter i solcreme, men dette er dog på nuværende tidspunkt ikke tilladt i EU, da der foregår vurdering af stoffets sikkerhed på nanoform.

EU's videnskabelige komite for forbrugerprodukter (SCCP) publicerede i 2007 en rapport, der handler om sikkerheden af nanomaterialer i kosmetik. Rapporten konkluderede, at konventionelle testmetoder til sikkerhedsvurdering af kemikalier i nogle tilfælde ikke er egnede til vurdering af nanopartikler.

I 2013 træder EU’s nye kosmetikforordning i kraft. Dette medfører, at der indføres krav om, at angive på ingredienslisten, om der er stoffer på nanoform i produktet. Desuden skal alle kosmetiske produkter, der indeholder visse typer af nanomaterialer, anmeldes til et register, som dels skal bruges til at vurdere sikkerheden og dels til at offentliggøre et katalog over alle nanomaterialer, der bruges i kosmetiske produkter.

Læs mere om nanomaterialer i kosmetik:

  • Solcremer, fysiske filtre og nanopartikler (Miljøstyrelsen).
  • Sikkerhed ved nano i kosmetik (EU’s videnskabelige komité).

Nanosølv som bakteriedræbende middel
Sølv på nanoform kan anvendes som et bakteriedræbende middel, hvis nanosølvet indlejeres i de  fibre, der benyttes til tekstilfremstilling. I forbrugerprodukter anvendes nanosølv ofte i forbindelse med sportsbeklædning og sandaler til bekæmpelse af lugtgener. Det bruges også i andre produktgrupper, med antibakterielle egenskaber f.eks. i visse typer af skærebrætter, overflader i køleskabe og andet køkkenudstyr, i desinfektionsvæsker, til coating af tastatur og mus mm.  I mange tilfælde betragtes det som et biocid, og sølv (CAS-nr. 7440-22-4) er anmeldt til EU’s liste over eksisterende biocider, dvs. biocider der var på markedet før 2000. I den forbindelse er sølv som biocid under risikovurdering i EU.

Her kan du læse mere om sølv i forbrugerprodukter:
Sølv i forbrugerprodukter (herunder vaskemaskiner)

Kompositmaterialer med nanoteknologi
Komposit er et sammensat materiale, som består af forskellige materialer, hvorved produktet får bedre egenskaber. Anvendelse af nanoteknologi inden for kompositmaterialer har den fordel, at produkterne kan gøres lettere og stærkere end tilsvarende kompositmaterialer på konventionel form. Denne teknologi anvendes f.eks. i sportsudstyr som golfkøller, cykelstel og tennisketsjere hvor lav vægt og høj brudstyrke er vigtige egenskaber. Kulstof nanorør (carbon nanotubes, CNT’s) er en gruppe af nanopartikler, der ofte anvendes i kompositmaterialer. Der har været meget fokus på denne gruppe af nanomaterialer fordi visse typer har vist asbestlignende effekter i dyreforsøg. Der er mange forskellige kulstof nanorør og det er muligvis kun nogle typer, der er problematiske. Det skal tilføjes, at anvendelsen af nanomaterialer i kompositmaterialer giver meget lille sandsynlighed for, at forbrugere kan blive udsat for og evt.  indånde de frie nanopartikler, fordi de er indlejret i selve det materiale, de er bygget af.

Miljøstyrelsen holder særligt øje med kulstof nanorør og har i 2010 igangsat et projekt, der skal indsamle mere viden om forskellige kulstof nanorør og deres anvendelser.

Nanoteknologi til overfladebehandling
Nanoteknologi anvendes i en række forskellige produkter til overfladebehandling bl.a. med de formål at gøre overflader mere vandafvisende, smudsafvisende, dug-afvisende, antimikrobielle eller mere hårdføre over for ridser etc. Der anvendes vidt forskellige teknologier til disse overfladebehandlingsprodukter og de kan enten være påført overfladen af produktet fra start eller de kan påføres efterfølgende af forbrugerne, eksempelvis ved brug af spray eller klud. Overfladebehandlingsprodukter med nanoteknologi kan indeholde frit opslemmede nanopartikler. I mange tilfælde anvendes ordet ’nano’ i produktnavnet til at indikere, at produktet danner en nanotynd film på overflader, når det påføres. Disse produkter indeholder ikke nødvendigvis deciderede nanopartikler. 

Der er set en række problematiske effekter i forbindelse med brug af imprægneringsspray (både med og uden nano). I Tyskland blev over 110 mennesker syge, efter at have brugt en imprægneringsspray (Magic-Nano), som efterfølgende blev trukket tilbage fra markedet.

I Danmark blev en imprægneringsspray af mærket Nanocover i 2010 trukket tilbage fra markedet, efter en undersøgelse havde vist alvorlige lungeskader i mus ved indånding af partikler fra produktet. Der er ved efterfølgende undersøgelser ikke fundet indikationer på, at nogen af de to produkter indeholder egentlige nanopartikler, men nanopartikler dannes i forbindelse med at væsken sprayes ud ved anvendelsen.

I sådanne tilfælde anbefaler Miljøstyrelsen, at man anvender de samme forholdsregler som for almindelige imprægneringsprodukter på spray. Disse kan findes her:

Imprægneringsmidler på spray (mst)

Læs mere om sprayproduktet fra Nanocover her:

Nanospray (mst)

Flere informationer
Der findes ikke et officielt register over produkter med nanomaterialer, men Miljøstyrelsen har foretaget to kortlægningsprojekter over nanomaterialer i henholdsvis forbrugerprodukter og i den danske industri.

Kortlægning af produkter der indeholder nanopartikler eller er baseret på nanoteknologi, Miljøstyrelsen, 2007

Nanotechnology in the Danish Industry – Survey on production and application
Survey of Chemical Substances in Consumer Products, No. 89, 2007

Nanoteknologi, miljø og sundhed - ansvarlig udnyttelse af en teknologi i udvikling
Pjece 2007

I USA har Woodrow Wilson forskningsinstituttet oprettet en database over forbrugerprodukter, der indeholder nanomaterialer. Den kan findes på følgende link:

Woodrow wilson databasen 

Det Europæiske netværksforum, Nanoforum, der blev oprettet under EU's 5. rammeprogram, har udgivet en rapport om nanomaterialer I forbrugerprodukter, der illustrerer hvordan nanomaterialet bliver brugt i forskellige produkter.

Nanotechnology in Consumer products (pdf, på nanoforum.org)

Endelig er EU-Kommissionen ved at udarbejde en oversigt over, hvilke nanomaterialer og produkter med nanomaterialer der er på det europæiske marked, samt at fortage en vurdering af deres sikkerhed. Dette arbejde forventes afsluttet i løbet af 2011.

Gode råd
Generelt råder Miljøstyrelsen til at forbrugerne omgås produkter, der indeholder nanomaterialer med samme omtanke som andre kemiske produkter, for hvilke det generelt gælder at undgå unødig udsættelse. Specielt råder Miljøstyrelsen forbrugerne til at bruge sprayprodukter med forsigtighed. Se:

Miljøstyrelsens råd om nano-sprayprodukter
Miljøstyrelsens råd om anvendelse af solcreme

Sidebar

Spørgsmål om REACH og CLP

  • REACH Helpdesk
  • CLP Helpdesk

Kontakt og bestil

  • Hent vores publikationer gratis i netboghandlen
  • Abonnér på nyhedsbreve
  • Ring til informationscentret telefon 70 12 02 11
Sidst opdateret 28.03.2011 Til top
Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K
  • Tlf.: 72 54 40 00
  • E-mail:
  • www.mst.dk
  • CVR: 25798376
  • EAN: 5798000863002

Samarbejdspartnere
Borger.dk
EMU.dk
ansvarligeindkob.dk
Høringsportalen 
Retsinfo.dk 
Videncenterforallergi.dk 
Virk.dk 
www.forbrugerkemi.dk
Miljoeportalen.dk 

Selvstændige MST sites
65000.dk
chemicaldays.dk
ecoinnovation.dk
godthavemiljoe.dk
hudallergi.dk
Babykemi.dk
miljoevejledninger.dk 
miljoenyt.dk
Returmedplasten.dk

Din indgang til
Disclaimer, ophavsret m.v. 
For elever og studerende
E-fakturering
Sikker E-post
Udbud
Informationscentret
Abonner
Nyhedsbreve
Miljøministeren
© Copyright Miljøstyrelsen