Den mest udbredte gruppe af halogerende kulbrinter, CFC’erne (freon), er blevet brugt som kølemiddel i køleskabe, drivgas i spraydåser, opskumningsmiddel af plastskum, opløsningsmiddel m.m. Et andet eksempel på et stof, der nedbryder ozonlaget, er pesticidet methylbromid, som blandt andet bruges i tomatgartnerier.
I begyndelsen af 1970’erne begyndte man at diskutere, hvorvidt CFC-erne kunne medvirke til at nedbryde atmosfærens ozonlag. Denne bekymring har siden vist sig at være berettiget. I 1980’erne skærpedes både internationalt og i Danmark indsatsen for at begrænse udslippet af stofferne.
Det internationale regulering sker i Montreal Protokollen, der i dag omfatter syv grupper af ozonlagsnedbrydende stoffer: CFC-er, haloner, tetrachlormethan, 1,1,1-trichlorethan, HBFC-er, HCFC-er og methylbromid. De industrialiserede lande har stoppet for brugen af fem af disse stofgrupper, mens forbruget af HCFC-er og methylbromid snart vil være afviklet. Udviklingslandene er kun lige begyndt afviklingen.
CFC-er (chlorfluorkulbrinter) Stoffet har været benyttet i spraydåser, ved produktion af plastskum, til kemisk rensning, affedtning og til laboratorieanalyser. I EU-landene må CFC-er efter 1.1. 1995 kun benyttes til laboratorieanalyser og medicinske produkter. For udviklingslandenes vedkommende den 1.1. 2010.
Haloner Haloner har primært været anvendt i brandslukningsudstyr. Ifølge Montreal Protokollen skulle alle industrialiserede lande standse for produktion og import af nye haloner fra den 1. januar 1994. I Danmarik må haloner kun benyttes i fly
Tetrachlormethan (tetrachlorkulstof) Stoffet har været anvendt som opløsningsmiddel og til laboratorieanalyser. Siden 1. januar 1995 må tetrachlormethan i EU-landene kun benyttes til laboratorieanalyser. De industraliserede lande under Montreal Protokollen fik samme regler fra 1. januar 1996.
1,1,1-trichlorethan Stoffet er blevet anvendt som opløsningsmiddel og til laboratorieanalyser. Siden 1. januar 1996 må 1,1,1-trichlorethan kun benyttes til laboratorieanalyser i de industrialiserede lande under Montreal Protokollen.
HBFC-er (hydrobromfluorkulbrinter) Stofferne har ikke været ret meget benyttet i de nordiske lande. Siden 1. januar 1996 har det været forbudt at anvende HBFC-er.
HCFC-er (hydrochlorfluorkulbrinter) Da CFC-er blev forbudt, blev de delvist erstattet af HCFC-er som kølemidler, ved produktion af plastskum, som opløsningsmidler ved kemisk rensning, og i spraydåser. Montreal protokollen omfatter i dag ca. 40 forskellige HCFC-er, hvoraf kun et lille antal er i brug. For at opfylde de internationale forpligtelser skal landene under Montreal Protokollen afvikle deres brug af HCFC-er i de kommende år. I Danmark er brugen af HCFC generelt forbudt.
Methylbromid Mythylbromid anvendes til skadedyrsbekæmpelse i jord, korn, frugt, gamle bygninger m.v. Verdens samlede anvendelse af stoffet er forøget med mere end fem procent om året i de sidste par år - hovedsageligt som et resultat af et øget forbrug i udviklingslandene. Stoffet virker mere ozonlagsnedbrydende end for eksempel HCFC-er. Alle landene under Montreal Protokollen skal afvikle brugen af stoffet. I Danmark har det været forbudt at bruge methylbromid siden 1998.