National regulering af ozonlagsnedbrydende stoffer

I 1988 blev der udarbejdet en handlingsplan for den danske indsats mod de stoffer, der nedbryder ozonlaget. Handlingsplanen omfatter følgende initiativer:

• internationalt arbejde, inklusive de nordiske lande, EU og FN

• en national plan for reduktion af forbruget af de ozonlagsnedbrydende stoffer. Målet i 1988 var 50 procents reduktion i 1995 og stort set afvikling i 1999.

• en afgift på CFC-er og haloner på 30 kr. pr. kg. Formålet var at fremme anvendelsen af alternative stoffer og teknologier samt genvinding og genbrug

• lovgivning, der kun tillader anvendelse af ozonlagsnedbrydende stoffer indtil det tidspunkt, hvor der forventes at være alternative stoffer til rådighed

• et videnskabeligt og teknologisk udviklingsprogram til fremme af udviklingen og anvendelsen af alternative stoffer, teknologier, genvinding m.m.

• indsamling og distribution af data

Ozonlagsnedbrydende stoffer er reguleret i:
Bekendtgørelse nr. 243 af 19. april 2002 om visse ozonlagsnedbrydende stoffer (forbud og anvendelsesbegrænsninger) (Retsinformations hjemmeside) og i
Forordning 1005/2009 om stoffer, der nedbryder ozonlaget (pdf)

Læs en kort beskrivelse af reglerne i faktaarket:
Faktaark: Ozonlagsnedbrydende stoffer

Resultatet af den danske indsats
Det danske forbrug af de vigtigste ozonlagsnedbrydende stoffer opgøres hvert år. Udgangsåret er 1986.

Målet for hvert af stofferne har været afvikling så hurtigt, som det er teknisk og økonomisk overkommeligt. I 1991 og 1995 var anvendelsen af de ozonlagsnedbrydende stoffer blevet reduceret med henholdsvis 52 procent og 98 procent sammenlignet med 1986.

De forskellige stoffer har meget forskellig ozonlagsnedbrydningseffekt pr. kg. CFC-11 har faktoren 1, og i forhold hertil er der stoffer med effekter lige fra 0,055 (HCFC-22) til 10 (halon-1301).

For at give et billede af, hvor stor en ozonlagsnedbrydning det danske forbrug har medført eller vil medføre, er forbruget af de enkelte stoffer/stofgrupper og totalen omregnet til ozonlagsnedbrydende effekt og angivet i nærmeste hele procent af forbruget i 1986 i nedenstående skema.