Danmark satser på indflydelse, når nye kriterier for hormonforstyrrende stoffer skal fastsættes i EU. Derfor har Miljøstyrelsen tidligt i processen sendt et dansk forslag til EU. Her lægger Miljøstyrelsen blandt andet vægt på brugen af den nyeste viden.
Som led i den danske indsats over for hormonforstyrrende stoffer har Miljøstyrelsen i maj 2011 fremsendt et forslag om kriterier til identifikation af hormonforstyrrende stoffer og muligheder for regulering til EU-Kommissionen.
Det danske kriterieforslagHormonforstyrrende egenskaber er en iboende egenskab hos et stof. Derfor er et stof hormonforstyrrende uafhængigt af anvendelsesområde. Men stoffer, som er kategoriseret som hormonforstyrrende, kan reguleringsmæssigt håndteres forskelligt, afhængigt af hvordan det bliver anvendt og hvilken lovgivning, de er reguleret under.
I det fremsendte forslag har Miljøstyrelsen lagt vægt på, at kriterier for hormonforstyrrende stoffer skal:
1) være videnskabeligt baserede.
2) bygge på den nyeste viden, men også kunne inddrage ny viden, når den fremkommer.
3) omfatte både sundhed og miljø .
4) omfatte alle anvendelsesområder på tværs af lovgivningen.
Læs det danske forslag her
Baggrund for kriterieforslagetForslaget er baseret på et projekt om udvikling af videnskabelige kriterier til identifikation af hormonforstyrrende stoffer, som er udarbejdet af Center for Hormonforstyrrende Stoffer. Som dokumentation for stoffers hormonforstyrrende egenskaber indgår bl.a. testmetoder, som er vedtaget i OECD.
For at kunne regulere hormonforstyrrende stoffer er det nemlig vigtigt at have nogle kriterier for, hvornår et stof anses for at være hormonforstyrrende. Og for at kunne afgøre om stoffer har hormonforstyrrende egenskaber er det vigtigt, at vi har nogle anerkendte testmetoder, som er internationalt anerkendte.
Igennem mere end 10 år er der i OECD arbejdet med at udvikle nye testmetoder for hormonforstyrrende egenskaber og OECD er ved at lægge den sidste hånd på et stort Guidance-dokument om, hvordan OECD-testmetoderne kan anvendes til vurdering af stoffers hormonforstyrrende egenskaber.
I den nye pesticidregulering er der krav om, at EU-Kommissionen senest i december 2013 fremlægger kriterier for hormonforstyrrende pesticider. Under REACH kemikalielovgivningen indgår, at Kommissionen i juni 2013 skal lave et review i forhold til hormonforstyrrende stoffer. Flere lande er allerede kommet med indspil til kriterier for hormonforstyrrende stoffer. Disse bygger dog på den traditionelle tilgang til risikovurdering af kemikalier, som er opdelt i forhold til sundhed og miljø, og anvendelsesområde. For at få mest mulig indflydelse på den kommende proces i EU, har Danmark valgt at fremsende sit forslag tidligt i forløbet.
Ekspertrapport konkluderer, at cocktail-effekter bør indgå ved risikovurdering af hormonforstyrrende stofferLæs mere
Hormonforstyrrende stoffer kan påvirke menneskers og dyrs hormonsystemer og derved skade os, vores børn og naturen. Mennesker optager oftest stofferne gennem maden, men også i små mængder gennem huden og ved indånding. Ud over de industrielt fremstillede kemiske stoffer, der mistænkes for at kunne forstyrre hormonbalancen, så udskiller mennesker og dyr også naturlige hormoner med urinen. Disse ender hovedsageligt via spildevandet i f.eks. vandløb, hvor de kan påvirke dyr, der lever dér. Det samme gælder for de kunstige hormoner, man udskiller, hvis man spiser p-piller.
På trods af megen forskning i hormonforstyrrende stoffer er det begrænset, hvad vi ved om stoffernes påvirkning af mennesker i de mængder, som vi udsættes for i dagligdagen.
Hormonforstyrrende stoffer sættes i forbindelse med bl.a. nedsat frugtbarhed, misdannelser af kønsorganerne samt bryst og testikelkræft. Man har diskuteret, om dårlig sædkvalitet kan skyldes hormonforstyrrende stoffer, men der er ikke videnskabeligt bevis for det.
Viden om hormonforstyrrende stofferVerdenssundhedsorganisationen WHO har i 2002 gennemgået den viden, der findes om hormonforstyrrende stoffer. Konklusionen er, at der ikke er noget bevis for, at det er farligt for mennesker at være i kontakt med stofferne. Men der er enighed om, at der er behov for yderligere undersøgelser, fordi konsekvenserne kan være alvorlige. Det skyldes blandt andet, at der er fundet fisk og snegle med kønsforstyrrelser, og at det i nogle tilfælde er påvist, at forstyrrelserne skyldes forurening med hormonforstyrrende stoffer. I andre tilfælde kender vi ikke årsagen. Hertil kommer, at det gennem dyreforsøg er påvist, at visse kemiske stoffer påvirker dyrenes hormonbalance og dermed deres normale kønsudvikling.
Både i USA, Japan og EU er der store forskningsprogrammer om hormonforstyrrende stoffer. Jo mere viden vi får, jo mere tyder det på at hormonforstyrrende stoffer også påvirker mennesker. Men vores viden om hvilke effekter og i hvilke koncentrationer der ses effekter, er meget begrænset.
Vi har endnu ikke internationalt accepterede undersøgelsesmetoder specielt til hormonforstyrrende stoffer. Derfor er det kun et fåtal af kemiske stoffer, vi med sikkerhed kan sige er hormonforstyrrende. Danmark er med til at udvikle testmetoder til hormonforstyrrende stoffer.
Læs mere:Dansk strategiKampagnen "9 gode vaner" til gravide og ammendeNational workshop 2008International forskerworkshop 2007National workshop 2006EUs liste over potentielt hormonforstyrrende stofferForbrugerprodukter og EU’s prioriteringsliste over potentielt hormonforstyrrende stofferKombinationseffekter / CocktaileffekterLinks og litteratur
Pjece med fakta om hormonforstyrrende stoffer
Pjecen informerer om, hvad hormonforstyrrende stoffer er, hvilke effekter de kan have, samt hvordan og hvor man kan blive udsat for dem. Du får både noget at vide om sundhedseffekter, fødevarer og miljø. Pjecen henvender sig til alle danskere med speciel vægt på gravide og forældre med små børn. Læs pjecen