Miljøstyrelsen

Servicenavigation

  • Nyheder
  • Lovstof
  • Annoncering
  • Publikationer
  • Kontakt
  • Om Miljøstyrelsen
  • Sitemap
  • English

Detajlenavigation

  • Virksomhed & Myndighed
  • Borger
  • Ny karriere
  • Presse

Detajlenavigation

  • Affald
  • Bekæmpelsesmidler
  • Genteknologi
  • Grøn strategi
  • Industri
  • Internationalt samarbejde
  • Jord
  • Kemikalier
  • Landbrug
  • Luft
  • Støj
  • FAQ forside

Du er her:

Forside●Virksomhed & Myndighed●Kemikalier●Fokus på særlige stoffer●Bromerede flammehæmmere

Værktøjer

  • Del
  • Udskriv
  • Abonnér
  • Læs op
Luk
  • Facebook
  • Email
  • LinkedIn
  • Twitter

Venstrenavigation

Kemikalier

  • Regulering og regler
  • REACH
  • Klassificering, emballering, mærkning og opbevaring
  • Grænseværdier
  • Kontrol og tilsyn
  • Stoflister og databaser
  • Fokus på særlige stoffer
    • Bly
    • Bromerede flammehæmmere
    • Dioxin
    • Hormonforstyrrende stoffer
    • Kviksølv
    • Listen over uønskede stoffer - kortlægningsindsats
    • Ozonlags-nedbrydende stoffer
    • PVC og ftalater
    • Triclosan
  • Fokus på særlige produkter
  • Forskning og kortlægning
  • Nyheder kemikalier
  • FAQ Kemikalier

Bromerede flammehæmmere

Velkommen til Miljøstyrelsens hjemmeside om bromerede flammehæmmere. Her kan du finde information om følgende emner:

  • Korte fakta om bromerede flammehæmmere?
  • Hvad er bromerede flammehæmmere? 
  • Her findes bromerede flammehæmmere 
  • Sådan påvirker stofferne miljøet 
  • Sådan kan du handle her og nu 
  • Lovgivning på området 
  • Rapporter

Desuden kan du under hvert emne finde uddybende baggrundsmateriale om nogle af de vigtigste begreber samt statistisk materiale og undersøgelser, der refereres til.

Korte fakta om bromerede flammehæmmere:

  • Bromerede flammehæmmere er kemikalier, der forhindrer brand i f.eks. TV, computere, køkkenmaskiner og bilinventar
  • Visse af de bromerede flammehæmmere spredes til omgivelserne fra produktion og elektronikskrot
  • Visse af stofferne kan desuden afdampe fra tændte og varme apparater og indåndes af mennesker
  • Visse af stofferne ophobes i miljøet og mistænkes for at være årsag til fosterskader og kræft
  • Der findes alternative flammehæmmere, og disse bruges af flere og flere producenter
  • I EU er der vedtaget et forbud, det trådte i kraft medio 2004, og som forbyder to af de mest problematiske bromerede flammehæmmere, nemlig penta-BDE og octa-BDE. 
  • EU-Kommissionen har ligeledes bebudet, at den vil anbefale forbud af deca-BDE, hvis en kommende risikoreduktionsstrategi taler for denne løsning.

Hvad er bromeredeflammehæmmere?
Bromerede flammehæmmere er betegnelsen for kemiske forbindelser, som virker hæmmende på brand.

Forskellige typer af plast i eksempelvis elektriske apparater tilsættes kemiske stoffer for at hæmme antændelse af materialet og dermed reducere risikoen for spredning af brand. Der er tale om en række forskellige stoffer, hvoraf nogle indeholder grundstoffet brom. Visse af disse bromforbindelser ophobes i naturen og kan være farlige for mennesker og miljø.

Typer af bromerede flammehæmmere
Der findes omkring 40 kommercielt tilgængelige grupper af bromerede flammehæmmere. Mindst 13 af stofgrupperne anvendes i Danmark. De mest anvendte og kendte er:

  • TBBPA (Tetrabromobisphenol A)
  • HBCD (hexabrom cyklododecan)
  • PBDE (polybromerede diphenylethere),
  • PBB (polybromerede biphenyler)

De to mest problematiske stofgrupper er indtil videre PBB og PBDE.

Forbruget af bromerede flammehæmmere
Indholdet af bromerede flammehæmmere i produkter på det danske marked udgør årligt mellem 300-600 ton.

Stofferne produceres ikke i Danmark, men importeres mest som bestanddele af plastråvarer og laminater til videre produktion i Danmark, samt i færdigvarer.

De importerede varer udgør ca. 90% af forbruget med færdigvarer. På europæisk plan udgør bromerede flammehæmmere ca. 15% af markedet for flammehæmmere.

Anvendelsen af bromerede flammehæmmere i Danmark er blevet undersøgt detaljeret. Resultaterne kan læses i rapporten
Brominated Flame Retardants Environmental Project, 494, 1999.  

Her findes  bromerede flammehæmmere
Bromerede flammehæmmere findes i den plastic, der udgør kabinetter, printplader og kontakter i blandt andet:

  • kabinetter, printplader og kontakter i radio- og tv-udstyr
  • kabinetter, printplader og kontakter i computerudstyr
  • interiør, printplader og kontakter i biler
  • og kontakter i elektriske husholdningsapparater
  • tøj
  • møbler
  • byggematerialer.

Her anvendes de forskellige typer af bromerede flammehæmmere

  • TBBPA anvendes reaktivt i bl.a. epoxybaserede printkort i elektronik, og additivt i kabinetter samt i forskellige former for plast.
  • PBDE anvendes som brandhæmmer i bl.a. transportmidler, installationer og industriel automatik, kabinetter, elektriske apparater og maskiner.
  • PBB indgår i sjældne tilfælde som brandhæmmer i installationer og industriel automatik, transportmidler og elektriske apparater og maskiner.
  • HBCD benyttes hovedsageligt som flammehæmmer i såkaldt flamingo til isolering i byggeri, men også i f.eks. biler.

De bromerede flammehæmmere kan udgøre fra nogle få procent op til ca. 25 % af materialet

Stofferne siver ud i luften
Bromerede flammehæmmere indgår enten i en kemisk forbindelse (reaktivt) med det materiale, som de skal beskytte mod brand. Eller også er stoffet blandet i materialet som en selvstændig komponent (additivt). Sidstnævnte, som i Danmark udgør lidt over halvdelen, frigives lettere fra produktet under brug og bortskaffelse end det kemisk bundne stof.

Når apparaterne produceres, bruges eller bortskaffes, kan de skadelige stoffer sive ud i luften og indåndes af mennesker eller optages i naturens kredsløb via regn og støv. Der er eksempelvis konstateret bromerede flammehæmmere i modermælk.

Sådanpåvirker stofferne miljø og mennesker
Visse af de bromerede flammehæmmere kan sammenlignes med en gruppe af miljøskadelige stoffer kaldet POP’s (persistent organic pollutants), som er tungt nedbrydelige.

Når disse stoffer slipper ud i miljøet, vil de kun langsomt blive nedbrudt afhængig af forskellige fysiske og kemiske faktorer som lys, ilt, binding til partikler m.m.. De ophobes i naturen og dermed i fødekæden. Nogle bromerede flammehæmmere er mistænkt for at kunne nedsætte fertiliteten samt være årsag til fosterskader og kræft.

Indtil videre er de mest problematiske stofgrupper indenfor bromerede flammehæmmere identificeret til grupperne PBB og PBDE.

Bromerede flammehæmmeres miljømæssige egenskaber
En dansk undersøgelse af de toksikologiske og økotoksikologiske effekter af 19 bromerede flammehæmmere viste at:

  • det kun var PBDE blandt de undersøgte stoffer, som blev fundet i mennesker, men TBBPA er nu også fundet
  • HBCD har vist effekt på skjoldbruskkirtlen. HBCD, 2,4,6-tribromphenol og tetrabrombisphenol A er giftige over for vandlevende organismer og kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet
  • vinylbromid og DBNPG er mistænkt for at være kræftfremkaldende. Ligeledes tyder data på at decabrombiphenyl (en af PBB’erne) og bromeret styren homopolymer kan være kræftfremkaldende
  • 2,4,6-tribromphenol og octabromdiphenylether (OBDE) har effekt på leveren og er mistænkt for at være fosterskadende

Dyreforsøg har vist, at nogle PBDE'ere har skadelige effekter på lever, skjoldbruskkirtel og fostre ved lave niveauer. Visse PBDE'ere kan forstyrre hormonbalancen (fra skjoldbruskkirtlen), og er derfor under mistanke for at kunne forstyrre udviklingen af fostrets nervesystem.

Læs mere om sundheds- og miljøeffekter
Brominated flame retardants; Toxicity and ecotoxicity, Miljøstyrelsen, 2000

Flammehæmmere i vandmiljøet
Ved Hollandske undersøgelser er der fundet visse PBDE i spæk fra spermacethvaler. Disse hvaler søger føde på dybt vand, hvilket viser, at PBDE har nået fødekæden ude i det åbne hav.

Målinger på sæler i Nordsøen og Østersøen viser, at også dyrelivet i kystnære områder er udsat for visse PBDE.

I de arktiske egne, Færøerne og Sverige har målinger ligeledes vist, at hvaler, sæler og fugle i disse egne har optaget visse bromerede flammehæmmere.

Flammehæmmere i fødevarer
Fødevarernes indhold af PBDE og risikoen for befolkningen er vurderet gennem flere undersøgelser i bl.a. Skandinavien og Tyskland. Her er de vigtigste konklusioner:

  • Indtagelse af PBDE sker gennem fedtholdige madvarer som fisk og mælkeprodukter
  • Indtagelse af PBDE med mælkeprodukter er vurderet til 0,09 – 0,17 mikrogram per person per dag
  • Indtagelse af PBDE gennem fisk er vurderet til 0,1 – 0,36 mikrogram per person per dag
  • For fødevarer generelt er det foreløbige skøn over den samlede indtagelse 0,2 – 0,7 mikrogram PBDE per dag
  • For en person på 60 kg svarer dette til en indtagelse på 3 – 12 nanogram per kg legemsvægt. Niveauet er dog langt under den grænse, hvor der er risiko for skadelige effekter.

Læs mere
På europæisk plan sker en del forskning på dette område, se f.eks.
http://www.rivm.nl/fire/
http://edenresearch.info/

Bromerede flammehæmmere i modermælken
Flere undersøgelser har vist, at PBDE findes i modermælk dog i meget lave koncentrationer. En tysk undersøgelse fra 1998 viste et indhold på 0,6 – 11 mikrogram per kg mælkefedt.

Hos spædbørn med en indtagelse af 0,7 liter mælk om dagen giver dette en daglig indtagelse per kilo legemsvægt bliver dette ca. 0,07 mikrogram/kg per dag for et spædbarn.

En svensk undersøgelse fra 2000 viser, at der i perioden 1998 – 2000 er et fald i indholdet i modermælk i Sverige. Faldet her tilskrives, at der bruges stadig færre af de lavere bromerede flammehæmmere PBDE'ere (3-6 bromatomer) og viser således en positiv effekt af udfasningen i Sverige.

Bromerede flammehæmmere i arbejdsmiljøet
En svensk undersøgelse har påvist forhøjede blodkoncentrationer af PBDE i arbejdere fra en fabrik, der bearbejder elektronikskrot.

I samme undersøgelse kunne der til gengæld ikke måles højere PBDE koncentrationer i blodet fra kontorarbejdere, der tilbragte arbejdsdagen foran en computerskærm.

Der er ligeledes i en svensk undersøgelse påvist TBBPA i blodet fra ansatte, der arbejder med elektronik skrot.

Sådan ender de skadelige stoffer i miljøet
Bromerede flammehæmmere spredes fortrinsvis til miljøet via produktionsprocesser og ved bortskaffelse af produkter med flammehæmmere. Desuden kan stofferne i visse tilfælde afdampe fra tændte og varme elektriske apparater.

Det antages, at størsteparten af stofferne optages i regn og støv og ender i spildevand, jord- og vandmiljøet. Visse bromerede flammehæmmere kan indeholde små mængder af de meget giftige dioxiner, furaner og lignende stoffer, ligesom disse stoffer kan dannes ved forbrænding.

En hollandsk undersøgelse af støv indsamlet fra kontorbygninger i 8 europæiske lande viser, at der forekommer bromerede flammehæmmere som PDBE, PBB, HBCD og TBBPA i støvet. Mennesker kan således optage bromerede flammehæmmere ved at inhalere luftbårne partikler.

Sådan kan du handle her og nu - Spørg efter miljømærkede produkter
Der findes i dag varer uden bromerede flammehæmmere. Udbudet er endnu ikke særlig stort, men Miljøstyrelsen opfordrer butikker, indkøbere og forbrugere til at efterspørge varer, der bærer enten det nordiske miljømærke "Svanen", EU's miljømærke "Blomsten", eller det tyske miljømærke "Blaue Engel".

Et miljømærke garanterer ikke, at produktet er fri for bromerede flammehæmmere, men der stilles krav til, hvor stort et indhold der må være. Efterhånden som kravene bliver skærpet, vil de problematiske bromerede flammehæmmere forsvinde helt fra de miljømærkede produkter.

Alternativer til bromerede flammehæmmere
Der findes alternative flammehæmmere, som kan anvendes i stedet for de problematiske bromerede flammehæmmere. Efterhånden kan man også få varer, der tidligere typisk indeholdt bromerede flammehæmmere, uden – eller med meget begrænset – indhold af disse stoffer.

Udbuddet af disse varer er ikke er særlig stort, men forventes at vokse, efterhånden som lovgivningen på området falder på plads.

Interview med toneangivende producenter af bl.a. fjernsyn og kopimaskiner har vist, at enkelte producenter har en klar holdning til problemet og er langt med at udfase de værste, af de bromerede flammehæmmere.

Mærkningsordninger for begrænsning af stofferne
Det nordiske miljømærke "Svanen" og EU's miljømærke "Blomsten" har kriterier for indholdet af bromerede flammehæmmere. Det gælder følgende produkter:

  • pc'ere og skærme
  • printere samt fax- og kopimaskiner
  • køleskabe, frysere og opvaskemaskiner
  • plæneklippere,
  • vinduer, gulvbelægninger og træfiberplader
  • tekstiler, madrasser og møbler

En mere detaljeret oversigt kan findes på:
www.ecolabel.dk

Også det tyske miljømærke "Blauer Engel", eller det svenske TCO-mærke  indeholder regler for indholdet af bromerede flammehæmmere i forskellige produkter:
www.blauer-engel.de
www.tco.se

Der findes også varer, der ikke har nogen af mærkerne, men opfylder nogle af de samme krav som mærkede varer. Her må man forsøge at spørge forhandlerne.

Lovgivning på området
Internationalt er der flere steder i verden, hvor der er indført regler for nogle af de bromerede flammehæmmere.

I EU er der vedtaget et forbud, det trådte i kraft medio 2004, og som forbyder to af de mest problematiske bromerede flammehæmmere, nemlig penta-BDE og octa-BDE. Kommissionen har ligeledes bebudet, at den vil anbefale forbud af deca-BDE, hvis en kommende risikoreduktionsstrategi taler for denne løsning.

EU har desuden vedtaget et direktiv (RoHS), hvor PBDE (penta-PDE, octa-BDE og deca-BDE) forbydes i elektrisk og elektronisk udstyr fra den 1. juli 2006. EU-Kommissionen har ophævet dette forbud mod deca-BDE for anvendelsen i polymerer (jfr. Kommissionens beslutning af 13. oktober 2005). Danmark har anlagt sag ved EF-Domstolen med henblik på at få denne beslutning annulleret.

Desuden produceres PBB ikke mere i OECD-landene.

Fra dansk side har der i lang tid været fokus på stofferne PBB og PBDE samt visse bromerede flammehæmmere tilsat som additiv, som udgør den største potentielle risiko på kort sigt. På længere sigt ønskes alle problematiske bromerede flammehæmmere udfaset.

Faktaark: Elektrisk og elektronisk udstyr (RoHS)
Faktaark: Octa- og Penta-BDE

Rapporter og anden litteratur
Der er udgivet en række undersøgelser og rapporter om bromerede

flammehæmmere:

Udgivelser fra Miljøstyrelsen
Kortlægning af decabromodiphenylether (decaBDE) i andre produkter end elektriske og elektroniske produkter, Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter, 80, 2007
Deca-BDE and Alternatives in Electrical and Electronic Equipment, Environmental Project, 1141, 2007
Health and Environmental Assessment of Alternatives to Deca-BDE in Electrical and Electronic Equipment, Environmental Project, 1142, 2007
Analyserapport for brom i elektronikdele. 2001
Handlingsplan for bromerede flammehæmmere. 2001
Brominated flame retardants; Toxicity and ecotoxicity, 2000
Alternatives to brominated flame retardants, 2000
Brominated Flame Retardants, 1999

Fra Kemikaliegruppen under Nordisk Ministerråd:
Pentabromodiphenyl ether as a global POP, 2001, 

Publikationer fra EU
EU Kommissionens anbefaling vedrørende octa-BDE, 2002  (pdf)
EU Kommissionens anbefaling vedrørende penta-BDE, 2001  (pdf)

Sidebar

Spørgsmål om REACH og CLP

  • REACH Helpdesk
  • CLP Helpdesk

Kontakt og bestil

  • Hent vores publikationer gratis i netboghandlen
  • Abonnér på nyhedsbreve
  • Ring til informationscentret telefon 70 12 02 11
Sidst opdateret 29.08.2011 Til top
Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K
  • Tlf.: 72 54 40 00
  • E-mail:
  • www.mst.dk
  • CVR: 25798376
  • EAN: 5798000863002

Samarbejdspartnere
Borger.dk
EMU.dk
ansvarligeindkob.dk
Høringsportalen 
Retsinfo.dk 
Videncenterforallergi.dk 
Virk.dk 
www.forbrugerkemi.dk
Miljoeportalen.dk 

Selvstændige MST sites
65000.dk
chemicaldays.dk
ecoinnovation.dk
godthavemiljoe.dk
hudallergi.dk
Babykemi.dk
miljoevejledninger.dk 
miljoenyt.dk
Returmedplasten.dk

Din indgang til
Disclaimer, ophavsret m.v. 
For elever og studerende
E-fakturering
Sikker E-post
Udbud
Informationscentret
Abonner
Nyhedsbreve
Miljøministeren
© Copyright Miljøstyrelsen