Miljøstyrelsen

Servicenavigation

  • Gå til indholdet
  • Gå til søgningen
  • Gå til forsiden
  • Nyheder
  • Lovstof
  • Publikationer
  • Kontakt
  • Om Miljøstyrelsen
  • Sitemap
  • English

Detajlenavigation

  • Virksomhed & Myndighed
  • Borger
  • Ny karriere
  • Presse

Detajlenavigation

  • Affald
  • Industri
  • Kemikalier
  • Miljøindsats på tværs
  • Bekæmpelsesmidler
  • Landbrug
  • Støj
  • Genteknologi
  • Jord
  • Luft
  • Havmiljø

Du er her:

Forside●Virksomhed & Myndighed●Kemikalier●Fokus på særlige produkter●Tekstiler

Værktøjer

  • Udskriv
  • Abonnér
  • Send til en ven
  • Læs op

Venstrenavigation

Kemikalier

  • REACH Helpdesk
  • Virksomhedsguide
  • Regulering og regler
  • Kontrol og tilsyn
  • Klassificering og risikovurdering
  • Stoflister og databaser
  • Fokus på særlige stoffer
  • Fokus på særlige produkter
    • Kosmetik
    • Legetøj
    • Vask og rengøring
    • Maling og lak mv.
    • Elektriske og elektroniske produkter
    • Tekstiler
    • Kølemidler
    • Smykker
    • Database over kemiske stoffer i forbrugerprodukter
  • Fokus på ny viden
  • Høringsmateriale kemikalier
  • Nyheder kemikalier

Tekstiler

På denne side kan du læse om regulering af tekstiler, og finde links til relevant viden.

Nedenfor er en kort gennemgang af de regler, der eksisterer for tekstilers indhold af kemiske stoffer.

Penta- og octa-BDE
De bromerede flammehæmmere penta- og octabromodiphenylethere (penta- og octa-BDE) har begge været forbudt siden 2004 til alle anvendelser, herunder tekstiler. Forbuddet gælder både anvendelse, import og salg.

Bekendtgørelse nr. 76 af 09/02/2004 om begrænsning af import, salg og anvendelse af penta- og octabromdiphenylether, med senere ændringer.

TRIS, TEPA, PBB
Imprægneringsstofferne tris(2, 3-dibrompropyl) phosphat (TRIS), tris (1-aziridinyl) phosphinoxid (TEPA), (CAS nr. 5455-55-1) og polybromerede biphenyler (PBB) (CAS nr. 59536-65-1) må ikke anvendes i tekstilvarer, der er bestemt til at komme i berøring med huden, f.eks. beklædningsgenstande og linned. Forbuddet gælder både anvendelse, import og salg.

Bekendtgørelse nr. 1042 af 17/12/1997 om begrænsning af salg og anvendelse af visse farlige kemiske stoffer og produkter til specielt angivne formål.

PCP
Tekstiler må ikke indeholde pentachlorphenol (PCP)

Faktaark: PCP

Azofarvestoffer:
Tekstiler må ikke indeholde visse azofarvestoffer. Reglerne gælder også for tekstiler, der bruges til legetøj.

Faktaark: Azofarvestoffer

Tungmetaller:
Arsen og kviksølv
Arsen- og kviksølvforbindelser til desinfektion og konservering af tekstiler må kun anvendes til sejldug, presenninger, markiser og lignende genstande der bruges i det fri. Produkterne skal forsynes med oplysning herom samt påbud om, at den, der udleverer den behandlede vare, skal gøre brugeren bekendt hermed.

Bekendtgørelse nr. 1042 af 17/12/1997 om begrænsning af salg og anvendelse af visse farlige kemiske stoffer og produkter til specielt angivne formål.

Nikkel
Nikkel må ikke indgå i produkter der er beregnet til at komme i direkte og langvarig berøring med huden, såfremt nikkelafgivelsen fra de dele deraf, der kommer i direkte og langvarig berøring med huden er større end 0,5 m g /cm2 /uge. Sådanne produkter er f.eks. nittede knapper, spænder, nitter, lynlåse og metalmærker i beklædningsgenstande.

Faktaark: Nikkel

PFOS:
PFOS (perfluoroctansulfonat og derivater heraf) er forbudt fra 27. juni 2008 i produkter, herunder tekstiler, jf. EU-direktiv 2006/122/EF om begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater (perfluoroktansulfonater). Specielt gøres opmærksom på forbuddet for tekstiler eller andre materialer med coating, hvis mængden af PFOS udgør 1 μg/m2 eller derover af det coatede materiale.

REACH
Tekstiler er også omfattet af REACH
REACH Helpdesk

Andre stoffer eller stofgrupper, der ofte stilles spørgsmål om:
Der kan forekomme en række andre stoffer i tekstiler, som ikke er omfattet af lovgivningen. Det betyder dog ikke, at de ikke har uønskede virkninger. Der kan være tale om stoffer, der har en virkning på produktet, men hvor man bør stille sig selv spørgsmålet, om den ønskede virkning er nødvendig, og om brugen af kemikalier (og dermed udsættelse for disse kemikalier) derfor er rimelig eller om der er tale om en udsættelse for ”unødvendig kemi”. Det gælder fx for flammehæmmere og bakteriedræbende stoffer.

Flammehæmmere
Flammehæmmet tøj/tekstiler kan være påkrævet i visse situationer og til visse behov som f.eks. tøj, der anvendes af professionelle. Det er kun i yderst specielle tilfælde, at det vil være nødvendigt for den ”almindelige” bruger. Man bør derfor overveje, om det virkelig er nødvendigt at sælge eller købe brandhæmmet tøj, da der er brugt kemikalier til denne brandhæmning. Ofte har sælgeren ingen konkret viden om hvilke stoffer, der er anvendt.

Antibakterielle stoffer som fx triclosan
Antibakterielle stoffer anvendes typisk til beklædning til sportsudøvere (cykelshorts og –trøjer, skiundertøj mm), angiveligt for at forhindre/fjerne lugt. Man bør i den forbindelse overveje, om vask af tøjet ikke er tilstrækkeligt.

Der er ikke krav om, at denne type forbrugerprodukter skal have fuld indholdsdeklaration. Man skal derfor se efter, om produkterne sælges som værende "antibakterielle", "meldug resistente", "bakteriehæmmende" eller lignende, da det betyder, at de kan indeholde et bakteriedræbende kemikalie.

Miljøstyrelsen anbefaler generelt, at man vælger produkter uden bakteriedræbende stoffer som f.eks. triclosan. Triclosan skader miljøet og er mistænkt for at fremme resistente bakterier.

Formaldehyd
Formaldehyd kan bl.a. benyttes til at konservere tekstiler fx under transport. Formaldehyd kan give allergiske reaktioner ganske mange personer, og der er tale om et stof, der er mistænkt for at være kræftfremkaldende. Udsættelse for dette stof bør derfor generelt undgås.

Vask dit tøj, så undgår du formaldehyd og andre kemikalierester, Risikomelding august 2007

PVC
Undgå tøj med plasttryk af PVC - også kaldet plastisoltryk, da det indeholder ftalater.

Sådan kan du handle her og nu

  • Vask alt tøjet inden du bruger det - så forsvinder eventuelle kemikalierester. 
  • Lugt til tøjet, inden du køber det, og undgå tøj, der lugter af kemikalier 
  • Undgå at købe tøj med plasttryk af PVC - også kaldet plastisoltryk. Du kan ikke se om et plasttryk er lavet af PVC, så spørg i forretningen. 
  • Køb og efterspørg miljømærket tøj med enten Blomsten eller Svanen.  Miljømærkerne stiller krav til anvendelsen af pesticider, formaldehyd og miljø- og sundhedsskadelige stoffer i tekstilet. Alternativ kan tøj mærket med ØKO-Tex vælges. Kravet til indholdsstoffer er nogenlunde det samme, men ØKO-Tex stiller ikke direkte krav til produktionen af tekstilet, som i Blomsten og Svanen.

Relevante kortlægninger af kemi i forbrugerprodukter
23: Tekstilmetervarer
24: Antibakterielle midler i beklædningsgenstande
58: Kortlægning af kemiske stoffer i tekstilfarver
57: Screening af sundhedseffekter fra kemiske stoffer i tekstilfarver
73: Kortlægning af triclosan

Andre rapporter:
Miljøprojekt nr. 534, 2000: Kemikalier i tekstiler
Miljøprojekt nr. 739, 2002: Reduktion af anvendelse af phthalater i textil- og beklædningsindustrien

Grønne tips:
PVC-tryk på tøj
Regntøj uden PVC og ftalater
Tasker og møbler uden pvc og ftalater

 

 

Sidebar

Kontakt og bestil

  • Hent vores publikationer gratis i netboghandlen
  • Abonnér på nyhedsbreve
  • Ring til informationscentret telefon 70 12 02 11

Spørgsmål om REACH og CLP

  • REACH Helpdesk
  • CLP Helpdesk

Var denne side nyttig?

For at forbedre kvaliteten af vores indhold, vil vi gerne høre, hvordan du vurderer denne side.

Er der tilstrækkelig information, mangelfuld information eller var det ikke lige det du søgte?

Send en mail til Miljøministeriets Informationscenter

 

Sidst opdateret 08.07.2010 Til top
Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K
  • Tlf.: 72 54 40 00
  • E-mail:
  • www.mst.dk
  • CVR: 25798376
  • EAN: 5798000863002
Samarbejdspartnere
Borger.dk
EMU.dk
Forbrug.dk 
Høringsportalen 
Retsinfo.dk 
Videncenterforallergi.dk 
Virk.dk 
www.miljoeogsundhed.dk
Miljoeportalen.dk 
Miljøstyrelsen Online
65000.dk
babykemi.dk 
chemicaldays.dk
ecoinnovation.dk
gronindkobsportal.dk
hudallergi.dk 
miljoevejledninger.dk 
miljoenyt.dk
Returmedplasten.dk
Din indgang til
Disclaimer, ophavsret m.v. 
Specielt for skoleelever
E-fakturering
Sikker E-post
Udbud
Informationscentret
Abonner
Nyhedsbreve
Miljøministeren
© Copyright Miljøstyrelsen