Ifølge kemikalielovens § 51a udsteder Miljøstyrelsen eksportcertifikater til stoffer og produkter, der er omfattet af kemikalieloven eller af anden lovgivning udstedt i medfør af kemikalieloven herunder kosmetikforordningen som erstatter kosmetikbekendtgørelsen endeligt i sommeren 2013.
Tidligere fået udstedt et eksportcertifikatHvis du tidligere har fået udstedt et eksportcertifikat på det kosmetiske produkt af Miljøstyrelsen, og du således alene ønsker at få det kosmetiske produkt eksporteret til et andet land udenfor EU end det land det oprindelige eksportcertifikat er udstedt til, skal du blot henvende dig til Miljøstyrelsen og oplyse om dette.
Du skal samtidig bekræfte, at der ikke er foretaget ændringer ved produktet og dets label samt at produktet fortsat kan defineres som værende et kosmetisk produkt.
Herefter vil Miljøstyrelsen udstede et nyt eksportcertifikat på det samme kosmetiske produkt, men til det nye land. Kontaktoplysninger og priser kan ses nedenfor.
Hvis du ikke tidligere har fået udstedt et eksportcertifikat til dit kosmetiske produkt, skal du nøje læse følgende vejledning
Vejledning i at få udstedt et nyt eksportcertifikat
1. Definition af et kosmetisk produktFor at få afklaret, om du som virksomhed er berettiget til at få udstedt et eksportcertifikat på dit kosmetiske produkt, skal du først tage stilling til, om det er et kosmetisk produkt som du vil eksportere.
Definitionen af et kosmetisk produkt er jf. kosmetikbekendtgørelsens § 3:
”Ethvert kemisk stof eller produkt, der er bestemt til at komme i kontakt med forskellige dele af det menneskelige legemes overflade (hud, hovedhår og anden hårvækst, negle, læber og ydre kønsorganer) eller med tænderne og mundens slimhinder, udelukkende eller hovedsageligt med henblik på at rense og parfumere dem, at ændre deres udseende eller at korrigere kropslugt eller at beskytte dem eller holde dem i god stand.”
For at et produkt kan defineres som værende et kosmetisk produkt, er der, jf. definitionen ovenfor, derfor flere faktorer som skal være opfyldt.
I en vurdering skal man tage udgangspunkt i definitionen, som primært fokuserer på produktets funktion og applikationssted, men også i andre forhold som eksempelvis sammensætningsoplysninger, anpriste formål og virkemåde samt produktets præsentation. Hvis der ikke er tale om et kosmetisk produkt, vil det ikke være muligt for at få udstedt et kosmetikeksportcertifikat til produktet.
Hvis du er usikker på om dit produkt kan defineres som et kosmetisk produkt, kan du tage kontakt til Miljøstyrelsen enten på telefon 72 54 40 00 eller på , hvor du beskriver produktets funktion, produktets anvendelse (herunder applikationssted), produktets anpriste formål samt øvrig information, som er nødvendig for at lave en sådan vurdering. Herefter vil Miljøstyrelsen, ud fra de gældende regler, foretage en vurdering af, om produktet kan defineres som værende et kosmetisk produkt.
Det er den ”ansvarlige person” eller distributøren, der skal sikre, at det kosmetiske produkt overholder lovgivningen på området.
Du kan læse mere generelt om kosmetik på dette link.
2. Lande kosmetikproduktet skal eksporteres tilDet næste skridt er at få afklaret hvilke lande du som virksomhed skal eksportere produkterne til.
For alle EU-lande samt Norge, Island og Liechtenstein er det ikke muligt at få udstedt et eksportcertifikat. Det er således alene eksport af kosmetiske produkter til lande uden for EØS-samarbejdet der giver mulighed for at få udstedt et eksportcertifikat.
3. Fremsend anmodning til MiljøstyrelsenNår du har konstateret at produktet er et kosmetisk produkt, jf. definitionen foroven, og hvilke lande du skal eksportere til, er du klar til at fremsende en anmodning til Miljøstyrelsen om udstedelse af et eller flere eksportcertifikater.
Det er vigtigt at understrege, at et eksportcertifikat ikke skal betragtes som myndighedernes godkendelse af det kosmetiske produkt. Eksportcertifikatet vil alene være et bevis på, at det er muligt for dig som virksomhed, at eksportere kosmetiske produkter til lande uden for EU.
Ligeledes kan eksportcertifikatet ikke anvendes til at bekræfte, at produktet er godkendt efter dansk lovgivning. Det er således fortsat den ”ansvarlige person” eller distributøren, der til hver en tid skal sikre sig, at det kosmetiske produkt overholder kosmetiklovgivningen.
PriserDer udstedes ét certifikat til hvert land, som produktet ønskes eksporteret til. Udstedelsen er gebyrbelagt og koster 500 kr. første gang og 100 kr. per efterfølgende land.
Udstedelsen foretages inden for 4 uger efter betaling, og inden for 2 hverdage hvis der betales dobbeltgebyr.
Dette skal du oplyseVed anmodning om eksportcertifikat sendes følgende informationer til Miljøstyrelsen:
Vær omhyggelig med oplysningerne da fejl og mangler kan give forlænget sagsbehandlingstid.
Anmodningen sendes til: Miljøstyrelsen, Strandgade 29, 1401 København K. eller som e-mail til:
BetalingBetalingen for certifikaterne kan ske på to forskellige måder.
1. FakturaMiljøstyrelsen kan udstede en faktura. Ønsker du at få en faktura tilsendt kan det ske ved, at du sender os en mail på adressen eller et brev til vores hovedadresse og beder os sende en faktura.
2. BankoverførselDin virksomhed kan lave en bankoverførsel til følgende bankkonto: Danske Bank Registreringsnr. 0216 Konto nr. 4069037917 SWIFT Code DABADKKK IBAN DK 4702164069037917
Husk at når der betales via bankoverførsel, så er det vigtigt, at du gør tydeligt opmærksom på, at det drejer sig om et kosmetikeksportcertifikat samt at dette vedrører Kemikalienheden.
Først når Miljøstyrelsen har modtaget betaling for eksportcertifikatet, går vi i gang med at behandle anmodningen om udstedelse af eksportcertifikatet.
Hvis du ønsker hurtig sagsbehandling, hvor anmodningen bliver behandlet inden for 2 hverdage, skal du kontakte Miljøstyrelsen telefonisk på telefon 72 54 40 00.
Her skal du oplyse, at du ønsker et eksportcertifikat til kosmetik, samt at du har indbetalt dobbeltgebyr. Når Miljøstyrelsen har registreret din indbetaling, vil vi behandle din anmodning inden for 2 hverdage.
Hvis ikke du ringer til Miljøstyrelsen, vil det sandsynligvis ikke være muligt at behandle din anmodning om udstedelse af eksportcertifikater med så kort varsel.
Verificering hos UdenrigsministerietEfterfølgende kan eksportcertifikatet mod et gebyr blive verificeret af Udenrigsministeriets Legaliseringskontor. Dette skal virksomhederne selv sørge for. En verificering af eksportcertifikatet bekræfter alene at en fotokopi er en tro kopi af det originale dokument, herunder at underskriften på certifikatet er ægte, og at det er udstedt af Miljøstyrelsen.