Kølemidlerne - HFC, PFC og SF6 - er alle drivhusgasser og uønskede i miljøet. De fluorholdige drivhusgasser er problematiske i miljøet, fordi de bidrager til klimaforandringer. De er kendt for - sammen med kuldioxid, metan og lattergas – at medvirke til den globale opvarmning, idet stofferne er i stand til at holde varmestrålingen fra jordens overflade tilbage i atmosfæren. De 3 industrielle drivhusgasser udgør kun en lille del af de samlede drivhusgasser.
HFC anvendes eller har været anvendt til kølemiddel og til opblæsning af skumplast. PFC er et kølemiddel, og SF6 har hovedsagelig været anvendt til støjisolering i vinduer.
Regler og fortolkninger Stofferne er omfattet af Kyoto-protokollen, der er en international aftale om at reducere udslippet af stofferne til atmosfæren. EU-landene har bl.a. sammen med Japan forpligtet sig til inden 2012 at nedbringe den samlede emission af drivhusgasserne med 8 % i forhold til 1990-niveauet.
Danmark har sin egen nationale målsætning om, at den samlede udsendelse af stofferne skal nedbringes med 21 % i samme periode. For at nå disse målsætninger er der udstedt både nationale og internationale regler for anvendelse af de 3 drivhusgasser.
Læs mere om reglerne her:Bekendtgørelse 552 af 2. juli 2002Forordning 842/2006 af 17. maj 2006 (pdf)
Forordning nr. 1493/2007 af 17. december 2007 (pdf)Forordning nr. 1494/2007 af 17. december 2007 (pdf)Forordning nr. 1497/2007 af 18. december 2007 (pdf)Forordning nr. 1516/2007 af 19. december 2007 (pdf)Forordning nr. 303/2008/EF af 2. april 2008 (pdf)Forordning nr. 304/2008/EF af 2. april 2008 (pdf)Forordning nr. 305/2008/EF af 2. april 2008 (pdf)Forordning nr. 306/2008/EF af 2. april 2008 (pdf)Forordning nr. 307/2008/EF af 2. april 2008 (pdf)Forordning nr. 308/2008/EF af 2. april 2008 (pdf)
Ønsker du en lettere udgave af reglerne, så kan du læse:Faktaark: Industrielle drivhusgasserFaktaark: Ozonlagsnedbrydende stoffer
Den danske bekendtgørelse har givet anledning til en række fortolkninger og spørgsmål. Se vores spørgsmål og svar:Spørgsmål og svar om kølemidler
Se evt også:
Sådan vælger du det mest miljøvenlige køleanlæg
Kvalifikationskrav for installering og servicering af køle-, luftkonditionerings- og varmepumpeudstyr
Kvalifikationskrav for servicering af luftkonditioneringsudstyr i biler
Dispensation Den danske bekendtgørelse giver mulighed for, at du i ganske særlige tilfælde kan få en dispensation for reglerne. Generelt er der mulighed for at få dispensation, hvis du opfylder en af følgende kriterier:
Miljøstyrelsen har udarbejdet en vejledning. Der er desuden udarbejdet en liste over, hvilke typiske dispensationer der er givet, og hvilke der har modtaget et afslag.Vejledning til dispensationsansøgningListe over dispensationer
REACH REACH gælder også for kølemidler.REACH helpdesk
Videncenter for HFC-fri-køling Miljøstyrelsen har etableret Videncenter for HFC-fri køling som led i at nedbringe anvendelsen af HFC til køling. Formålet med centeret er at sprede viden om HFC-fri kølesystemer og køleanlæg på det danske marked samt at rådgive branchen i et vist omfang. www.hfc-fri.dk
Kølebranchens MiljøOrdning KMOI 1992 blev den frivillige brancheordning KMO etableret af de daværende danske kølemiddelimportører og Autoriserede Kølefirmaers Brancheforening med henblik på få bedre kontrol med på virksomheders håndtering af CFC-kølemidler og CFC-holdig kompressorolie. Nu er Dansk Ammoniakfabrik A/S, Tempcold A/S, Ahlsell Køl A/S, H. Jessen Jürgensen A/S, samt Refnet medlemmer af ordningen, der også indbefatter håndtering af kølemiddeltyperne HFC og HCFC. Ordningen har sin egen hjemmeside med nyttig information, herunder også forbrugsstatistikker. www.kmo.dk
Mere viden For at støtte udviklingen af alternativer til HCF-køling har Miljøstyrelsen som led i virksomhedsordningen sat en række projekter i gang på området. Her finder du en liste over projekter, der er igangsat i 2005-06.Liste over projekter om alternative kølemidler