Her kan du få et overblik over produkter så som legetøj, kosmetik, vask og rengøringsmidler. Du finder oplysninger om, hvilke stoffer der er i de udvalgte produkter, hvilken effekt de kan have, og hvilke regler der er for området.
Elektriske og elektroniske produkterDe fleste elektriske og elektroniske produkter er omfattet af RoHS, som indebærer at produkterne ikke må indeholde bly, kviksølv, cadmium, chrom VI og visse bromerede flammehæmmere.
KosmetikKosmetik skal være sikker og skal mærkes efter reglerme. I Danmark findes reglerne i kosmetikbekendtgørelsen, men fra 11. juli 2013 gælder kosmetikforordningen.
KølemidlerKølemidlerne - HFC, PFC og SF6 - er alle drivhusgasser og uønskede i miljøet. De fluorholdige drivhusgasser er problematiske i miljøet, fordi de bidrager til klimaforandringer. Derfor er der begrænsninger på brugen af kølemidler.
LegetøjLegetøj reguleres primært i legetøjsbekendtgørelsen som hører under Sikkerhedsstyrelsen. Der er forbud mod ftalater i legetøj.
Maling og lak mv.Produkter til overfladebehandling som maling og lak kan indeholde en række stoffer der kan være skadelige for miljøet og for den enkelte forbruger.
SmykkerDer er regler om farlige kemiske stoffer i smykker. Det drejer sig specielt om nikkel, bly, cadmium og kviksølv. Der er også særlige regler for ure og tekstilsmykker.
TatoveringsfarveKemiske urenheder og nedbrydningsprodukter i farverne kan være kræftfremkaldende. Tatoveringsfarverne må ikke indeholde stoffer der kan udgøre en risiko.
TekstilerTekstiler må ikke indeholde visse azofarvestoffer. En række andre stoffer er også reguleret i tekstiler.
Vask og rengøringVaske- og rengøringsmidler indeholder en række stoffer, der kan være skadelige for miljøet eller forbrugerens sundhed. Den primære regulering sker gennem forordningen om vaske og rengøringsmidler.