FAQ Kemikalier

Som udgangspunkt er alle kemikalier, der markedsføres, omfattet af CLP. Reglerne om klassificering, emballering og mærkning omfatter både kemikalier der sælges til private, og kemikalier der bruges professionelt.  Eksempler på kemikalier, der bruges af private kan være ”rene” kemikalier som rensebenzin, eddikesyre og mineralsk terpentin; men også kemiske blandinger (produkter) som vaske- og rengøringsmidler, maling og imprægneringsmidler til læder og tekstil. Alle disse produkter er omfattet af reglerne.

Læs Miljøstyrelsens introduktion til klassificering af kemiske stoffer og produkter.

Visse stoffer og blandinger er dog undtaget fra CLP forordningen. Det gælder for eksempel stoffer/blandinger, der bruges til videnskabelig forskning og udvikling samt stoffer/blandinger, som er omfattet af anden lovgivning, for eksempel medicinsk udstyr/medicinske produkter, kosmetiske produkter, levnedsmidler mv.

Brobygningsprincippet er et nyt princip for klassificering af kemiske blandinger. Det giver mulighed for, at man, for en given blanding, kan anvende information fra test af lignende blandinger samt informationer om indholdet af farlige enkeltstoffer til klassificering.

ECHA har lavet en vejledning for klassificering af kemiske stoffer og blandinger, hvor du kan læse mere om brobygningsprincippet.

Kemiske stoffer og blandinger skal, som hidtil, testes for fysisk-kemiske egenskaber, hvis ikke der foreligger brugbare data. I forhold til miljø- og sundhedsfare må man kun udføre nye test, hvis der ikke i forvejen foreligger oplysninger, som kan anvendes til klassificering. Generelt skal nye test på dyr undgås og alternative metoder (som f.eks. in-vitro test, QSAR og read-across) skal altid overvejes først. Nye test af stoffets miljø- og sundhedsegenskaber skal udføres i overensstemmelse med de metoder, som er specificeret under REACH forordningen.

Producenter og importører, der markedsfører et stof i EU skal anmelde stoffets klassificering til EU´s Kemikalieagentur ECHA. Bemærk at stoffer, som skal registreres under REACH, skal anmeldes, også selv om de ikke er klassificerede. Farlige stoffer, der produceres eller importeres i mængder under 1 ton (og derfor ikke er omfattet af REACH) skal også anmeldes.  Anmeldelse skal ske senest en måned efter at stoffet er blevet markedsført.

Du kan finde mere information om anmeldelse i praksis på ECHA’s hjemmeside.

Emballering af kemiske stoffer og blandinger skal opfylde en række krav. Emballeringen skal blandt andet være konstrueret, så indholdet ikke utilsigtet kan trænge ud. Emballagen må heller ikke kunne skades af eller danne farlige forbindelser med indholdet. Visse farlige stoffer og blandinger skal forsynes med børnesikret lukning og følbare advarsler til blinde og svagtseende.

ECHA har en vejledning for mærkning og emballering af kemiske stoffer og blandinger.

Virksomhederne skal identificere stoffernes og blandingernes farlighed og de dermed følgende krav til mærkning og emballering. Det skal ske på baggrund af data om stoffernes eventuelle farlighed for miljø- og sundhed samt stoffernes fysiske egenskaber. En lang række stoffer har allerede en såkaldt harmoniseret EU-klassificering. Hvis der foreligger en sådan klassificering, er det den, der gælder. Hvis ikke der foreligger en harmoniseret klassificering, skal virksomhederne foretage en såkaldt selvklassificering.

Alle led i leverandørkæden har ansvar for, at kemiske stoffer eller blandinger er mærket korrekt. Der er helt faste regler for kommunikationen i forhold til, hvordan de enkelte stoffer og blandinger er klassificeret. Det gælder f.eks. både placering og synlighed af mærkningen, anvendelse af faresætninger, fare-piktogrammernes størrelse, valg af sikkerhedssætninger og eventuelt supplerende oplysninger.

ECHA har lavet en vejledning om mærkning og emballering af kemiske stoffer og blandinger.

I overgangsperioden 2010-2015 skal virksomheder omklassificere stoffer og blandinger på markedet i forhold til de nye regler i CLP forordningen. Siden 1. december 2010 har alle kemiske stoffer skullet klassificeres efter CLP, mens blandinger først skal opfylde forordningen fra den 1. juni 2015.

Stoffer, der var på markedet før december 2010, skal senest være mærket i henhold til CLP den 1. december 2012. Blandinger, som markedsføres før 1. juni 2015, skal senest være mærket i henhold til CLP den 1. juni 2017.

Alle virksomheder, herunder producenter, importører, såkaldte downstreambrugere og distributører af kemikalier, har et ansvar for at overholde CLP-forordningen. Det er primært producenter og importører, som har ansvar for klassificering.

Som downstreambruger kan man anvende den klassificering, som allerede er foretaget af producenten eller importøren forudsat at man ikke ændrer på den kemiske sammensætning af stoffet eller blandingen. Alle i leverandørkæden, herunder downstreambrugere og distributører, har ansvar for at sikre, at stofferne/blandingen er korrekt mærket.

Læs mere om roller og forpligtelser under CLP her.

Der er udviklet en række redskaber, som kan hjælpe til at klassificere farlige stoffer.

CLP forordningens bilag VII indeholder en oversættelsestabel, som omsætter de gamle klassificeringer fra klassificeringsbekendtgørelsen til klassificering i henhold til CLP. Bilag VII er vejledende og bør kun anvendes hvis der ikke foreligger andre data til brug for klassificering.

På Miljøstyrelsens hjemmeside findes en række værktøjer, blandt andet Miljøstyrelsens vejledende liste til selvklassificering af farlige stoffer samt forskellige stoflister og databaser.

ECHA har lavet en detaljeret vejledning til, hvordan man klassificerer kemiske stoffer og blandinger.

Information om alle de stoffer, som anmeldes, er samlet i en offentlig tilgængelig database, den såkaldte ”industriliste” (C&L Inventory).

En lang række stoffer har allerede en såkaldt harmoniseret EU-klassificering, som også fremgår af ”industrilisten”. Hvis der foreligger en harmoniseret klassificering er den bindende. Hvis ikke der foreligger en harmoniseret klassificering, skal virksomhederne foretage en såkaldt selvklassificering. Hvis et stof har en harmoniseret klassificering for en type effekt, f.eks. mutagenicitet, så skal virksomheden stadig selvklassificere stoffet for andre typer af effekter.

Du kan søge informationer om hvorledes et stof er klassificeret i :

Klassificering af kemiske stoffer hænger tæt sammen med REACH. Når et stof skal registreres under REACH, skal man samtidig vurdere og registrere stoffets klassificering. Alle kemiske stoffer, der skal registreres under REACH, er således også omfattet af CLP. Vær opmærksom på, at de kemiske stoffer, som ikke skal registreres under REACH, fordi de produceres eller importeres i mængder under 1 ton, også er omfattet af CLP forordningen.

Man skal være meget opmærksom på, at man laver vildledende anprisninger på sit produkt.

Læs Miljøstyrelsens vejledning om vildledende markedsføring.

Hvis I håndterer et omfattende antal kemikalier, som mange ansatte eller studerende har adgang til, så kan det være hensigtmæssigt at udpege mere end en giftansvarlig.

Der kan være behov for at I udarbejder eller tilpasser jeres procedurer for håndtering af kemikalier. Procedurerne kan fx beskrive hvor og hvordan kemikalierne opbevares, hvem der har adgang til de giftige kemikalier, hvordan forbruget kontrolleres, hvordan adgangsforholdene kontrolleres både for interne og eksterne mv.

Nej – det skal bare sikres, at uvedkommende ikke har adgang. Håndterer I et stort antal kemikalier, kan en del af jeres sikkerhedsforanstaltninger/procedurer netop være at sætte grænser for hvem/hvor mange personer, der har adgang til kemikalierne.

I visse tifælde. Indtil CLP forordningen er fuldt implementeret i 2017, vil I opleve, at de kemikalier I opbevarer enten vil være mærket efter de gamle regler (klassificeringsbekendtgørelsen) eller i henhold til CLP forordningen. Også efterfølgende vil der kunne findes stoffer og blandinger med den ”gamle” mærkning ude hos slutbrugeren.

Stoffer og blandinger, som efter de gamle regler skulle mærkes ”sundhedsskadelige” (Xn med symbolet ”Andreaskors”), var ikke omfattet af reglerne for opbevaring af gifte.  Nogle af disse stoffer og blandinger skal nu eller fremadrettet klassificeres for ”specifik organtoksicitet” (STOT) og mærkes med symbolet ”eksploderende mand”. Dette gælder for klassificeringerne Xn; R48/[20, 21 eller 22] samt Xn; R68/[20, 21 eller 22].

Anmeldelsen skal indeholde oplysninger til brug for at identificere den/de stålne stoffer/blandinger, herunder

• betegnelse (fx kemisk navn) eller handelsnavn for stoffet eller blandingen
• faresætninger (HXXX) eller risikosætninger (RXX) for stoffet/blandingen
• for stoffer: CAS nr (fremgår af sikkerhedsdatablad for stoffet)
• for blandinger: CAS nr på det eller de stoffer, som har givet anledning til blandingens klassificering (fremgår af sikkerhedsdatablad for blandingen)
• andre eventuelle kendetegn, f.eks. batch nr, produktions nr, serienr, eller øvrige oplysninger, der kan bidrage til at spore stoffet eller blandingen
• den stjålne mængde

I skal anmelde det til politiet, hvis I har begrundet mistanke om indbrud i det skab/rum/lokale, hvor der opbevares gifte. Det skal også anmeldes, hvis der er svind/bortkomst, som ikke kan forklares ved almindelig brug og bortskaffelse. Der er ikke nogen lavere grænse for, hvornår man skal anmelde formodet tyveri af gifte.

Samlet oversigt over hvilke typer stoffer og blandinger, som er underlagt reglerne for forsvarlig opbevaring (pdf)

I skal udpege en eller flere giftansvarlige, hvis I opbevarer giftige stoffer og blandinger i en samlet mængde på over 125 ml, og hvor mere end 5 personer har adgang til dem

For at vurdere om I skal udpege en giftansvarlig, er det  nødvendigt, at I gennemgår jeres samlede kemikaliebeholdning og får skabt overblik over den samlede mængde af giftige stoffer og blandinger.

I skal også kunne redegøre for hvor mange personer, der har adgang til de kemikalier, der er omfattet af reglerne. Der er allerede krav om at gifte skal opbevares forsvarligt og under lås. ”Adgang” betyder derfor, at man har nøgle/adgang til enten det særskilte giftskab/giftrum eller det aflåselige skab eller lokale eller lign., som giftene befinder sig i.

Samlet oversigt over hvilke typer stoffer og blandinger, som er underlagt reglerne for forsvarlig opbevaring

Det er de enkelte stoffer og blandingers sundhedsmæssige egenskaber (klassificering), der afgør, om de er omfattet af reglerne for opbevaring og tyverianmeldelse.

Generelt er der tale om stoffer og blandinger mærket med piktogrammerne ”dødningehovede” og ”eksploderende mand”, der er omfattet af de nye regler.

• giftige eller meget giftige (R23, R24, R25, R26, R27 eller
  R28 med eller uden R39) i hht. Klassificeringsbekendtgørelsen

eller

• akut toksiske i kategori 1, 2 eller 3 (H300, H301, H310,
  H311, H330 eller H331) i hht. CLP forordningen
  specifik målorgantoksicitet i kategori 1, ”STOT SE 1”,
  (H370) i hht. CLP forordningen

Samlet oversigt over hvilke typer stoffer og blandinger, som er underlagt reglerne for forsvarlig opbevaring

Kravene gælder for virksomheder og institutioner, der opbevarer giftige stoffer og blandinger (gifte)

Det kan bl.a. være:
Virksomheder, der fremstiller/bruger giftige kemikalier, f.eks.
- producenter af kemiske stoffer og blandinger, artikler, lægemidler m.v.
- servicevirksomheder

Uddannelsesinstitutioner, f.eks. 
- folkeskoler
- gymnasieskoler
- tekniske skoler
- professionshøjskoler
- universiteter

Forhandlere af kemikalier, f.eks. 
- kemikalieleverandører
- apoteker

Offentlige og private laboratorier

Sygehuse, læger, tandlæger, dyrlæger

Samlet oversigt over hvilke typer stoffer og blandinger, som er underlagt reglerne for forsvarlig opbevaring

En giftansvarlig skal sørge for giftene er opbevaret forsvarligt, dvs. under lås, utilgængeligt for børn og ikke sammen med eller i nærheden af foderstoffer, levnedsmidler, lægemidler og lign. Den giftansvarlige skal også sikre at uvedkommende ikke har adgang til giftene

For at sælge gift til erhverv er der ikke krav om tilladelse. Men virksomheder, der importerer og sælger giftige stoffer og produkter til erhvervsmæssig brug, skal indsende meddelelse på en særlig blanket om dette til Miljøstyrelsen.

Blanketten ”Meddelelse om kemiske stoffer og produkter” er digital. Du kan finde blanketten og foretage hele din indberetning digitalt på www.virk.dk, hvis du har en digital signatur.

Når vi har behandlet din meddelelse, får du en e-mail med blanketten retur. I underskriftfeltet ser du, at myndighederne har signeret den digitalt. Print blanketten ud og gem den. Ved en kontrol skal du kunne vise blanketten.

Hvis du ikke kan indberette digitalt, kan du hente blanketten som pdf, printe den og udfylde den. Blanketten sender du til:

Miljøstyrelsen,
Strandgade 29,
1401 København K,
Att. Kemikalieinspektionen

Hent blanketten her (pdf)

Forhandlere af giftige stoffer og produkter har en række kontrol- og bogføringsmæssige pligter. Forhandlerne har pligt til at sikre sig, at køberen er berettiget til at købe stofferne eller produkterne.

Læs mere om reglerne om gifte og gifttilladelser, bl.a. krav om rekvisition og registrering, og hvilke undtagelser, der findes:
Faktaark: Salg og opbevaring af gifte

Se også, hvordan man indberetter digitalt:
Ansøgningsskemaer og indberetninger

Det er kun apoteker og detailforhandlere, der har Miljøstyrelsens tilladelse, der må sælge giftige eller meget giftige stoffer og produkter til privatpersoner.

Hvis du ønsker en tilladelse til at sælge gift til private, skal du sende en ansøgning til:

Miljøstyrelsen,
Strandgade 29,
1401 København K,
att. Kemikalieinspektionen.

I ansøgningen skal du skrive hvilken gift, du ønsker at sælge, og hvem den skal sælges til. For at have en gifttilladelse skal du betale 1000 kr. hvert andet år.

Når du sælger gift til private, skal køberen medbringe en rekvisition, der skal være påtegnet af politiet.

Hent rekvisitionen på Politiets hjemmeside (pdf)

De generelle mærkningskrav er ikke ændret. Dog er der indført et ekstra krav om mærkning af kosmetiske produkter indeholdende nanomaterialer. Alle bestanddele indeholdt i form af nanomaterialer skal angives klart i listen over bestanddele. Navnene på alle sådanne bestanddele skal følges af ordet »nano« i parentes.
Det er din pligt at sørge for, at dit produkt er mærket ordentligt.

Det er tilladt allerede nu at følge Forordningen om kosmetiske produkter(Nr. 1223/2009). De nye regler skal efterleves senest 11. juli 2013, dog med den undtagelse, at anmeldelse af kosmetiske produkter med nanomaterialer skal ske fra 11. januar 2013.

Reglerne er for hovedparten uændret. De primære ændringer er, at der kommer krav til at alle kosmetiske produkter skal anmeldes til EU-kommissionen, og at det skal fremgå af anmeldelsen hvis det kosmetiske produkt indeholder nanomaterialer.

Samtidig er der kommet krav til mærkning af nanomaterialer samt en mere detaljeret beskrivelse af det kosmetiske produkts sikkerhedsrapport. Hvis man markedsfører kosmetiske produkter, er det en god ide at afklare sin rolle og sine forpligtigelser i henhold til den nye forordning.

Et kosmetisk produkt defineres ifølge reglerne som:

”Ethvert stof eller enhver blanding, der er bestemt til at komme i kontakt med dele af det menneskelige legemes overflade (hud, hovedhår eller anden hårvækst, negle, læber og ydre kønsorganer) eller med tænderne og mundens slimhinder, udelukkende eller hovedsageligt med henblik på at rense og parfumere dem, at ændre deres udseende, at beskytte dem, holde dem i god stand eller korrigere kropslugt.”

Du skal kende til reglerne i kosmetikdirektivet/kosmetikforordningen, da det er dit ansvar, at produkterne lever op til disse regler.

Virksomheder der eksporterer kosmetiske produkter ud af EU, kan anmode om at få udstedt et eksportcertifikat hos Miljøstyrelsen.

Kosmetik må ikke markedsføres på en sådan måde, at det kan vildlede forbrugeren om produktets anvendelse og risiko.

Frem til 11. juli 2013:
Kosmetik skal anmeldes til Miljøstyrelsen, hvis produktet bliver produceret i Danmark, eller hvis det importeres til Danmark fra et land uden for EU, og Danmark er det første modtagerland indenfor EU. I disse to tilfælde skal du anmelde markedsføringen af produkterne.

Læs mere om at anmelde et kosmetisk produkt her

Hvis produkterne, du importerer, markedsføres lovligt i et andet EU-land, dvs. at de er anmeldt, kan du frit markedsføre dem i Danmark, så længe de overholder kosmetikbekendtgørelsen.

Fra 11. juli 2013 skal du have anmeldt dine produkter til EU-kommissionen. Du kan begynde at anmelde dine produkter fra 11. januar 2012.

Læs mere om den ansvarlige persons forpligtelser her

Læs mere om distributørens forpligtelser her

Ja. Anlæg til offshore er omfattet af bekendtgørelsen, idet de betragtes som landfaste med Danmarks kontinentalsokkel.

Anlæg på Færøerne og Grønland er kun omfattet af bekendtgørelsen, hvis myndighederne på Færøerne og Grønland vælger at følge den danske bekendtgørelse og indføre den i deres egen lovgivning.

Nej, dem betragter vi ikke som mobile anlæg, men stationære. Når der skelnes mellem stationære og mobile anlæg, er det afgørende, om anlægget er i bevægelse under brug eller ej.

Den samme tolkning finder du også i EU’s forordning om f-gasser. Her bliver stationære anlæg defineret som: " En anvendelse eller et anlæg, som ikke normalt er i bevægelse, når det er i brug". 

Hvis et anlæg placeres i en container i en kortere eller længere periode, skal dette køleanlæg betragtes som et stationært køleanlæg. Stationære anlæg, der er flyttet, skal tæthedsprøves, inden der påfyldes kølemiddel, jf. Arbejdstilsynets regler.

Hvis du eksempelvis anvender det samme flytbare anlæg på samme matrikel som året før, er der ikke tale om et nyt anlæg. Der er primært tale om de såkaldte ”containeranlæg” til skøjtebaner.

Du må gerne placere anlægget på forskellige steder inden for samme matrikel, således at det passer bedre til det omkringliggende areal/trafik el. lign.

Hvis det ”flytbare anlæg” placeres på en anden matrikel, vil anlægget som udgangspunkt blive betragtet som nyt.

Nej, mobile anlæg er ikke omfattet af den danske bekendtgørelse.

Det er kun nye stationære køleanlæg med fyldninger over 10 kg HFC eller under 150 gram HFC, der er omfattet af det danske forbud.

De eksisterende køleanlæg med fyldninger over 10 kg HFC eller under 150 gram HFC må forsat serviceres.

Som udgangspunkt er det ikke muligt at få en generel dispensation til at anvende et bestemt HFC-kølemiddel til samme type af anlæg.

Det skyldes, at det af bekendtgørelsen fremgår, at det kun er i særlige tilfælde, at det generelle forbud kan fraviges.

Det betyder, at en eventuel dispensation skal vurderes individuelt case-by-case. Hvis anlægget og anvendelsen af kølemiddel opfylder et af de kriterier, der er som udgangspunkt kræves for at få dispensation, vil tilladelsen være begrænset til kun at gælde det konkrete anlæg.

Det skal forstås som HFC-fyldning pr. kølekreds.

Forudsætningen er, at der maksimalt kan ske et samlet tab på 10 kg HFC ved typisk forekommende uheld og lækager, såsom knækkede rør, metaltræthed i bælg-apparater, defekte pakninger m.m.

Kølekredsløbene skal desuden være fuldstændigt adskilte og uafhængige af hinanden, således at enhver komponent i et kølekredsløb kan udskiftes, uden at det påvirker andre kølekredsløb.

Fyldningsgrænsen gælder for det enkelte lukkede, selvstændige kølekredsløb, som indgår i en enhed/installation, der samlet set danner et køleanlæg, en varmepumpe, et airconditionanlæg (komfortkøling) eller en affugter, når kølekredsløbene i øvrigt er fuldstændigt adskilte og uafhængige af hinanden.

Der gøres opmærksom på, at anlæg til permanent opstilling ikke er designet som transportanlæg og derfor ikke må transporteres med kølemiddel påfyldt.

Det vil være tilladt at forbinde flere kølekredsløb med fyldninger under 10 kg HFC til samme kølested. Eksempelvis kan to eller flere separate køleanlæg betjene samme kølerum eller samme koldtvandskreds. For kølekredsene gælder 10 kg grænsen for hvert enkelt kredsløb, der indgår i den samlede enhed/installation. Det forudsættes, at der ikke installeres anlæg, der miljømæssigt samlet er dårligere end anlæg baseret på alternativer til HFC-holdige anlæg. Slutbrugere, rådgivere, kølemontørerne m.fl. har alle et samlet ansvar for, at der ikke installeres HFC-holdige anlæg, hvor der med fordel kunne være anvendt HFC-fri løsninger ud fra en samlet miljømæssig vurdering (såvel direkte drivhuseffekt fra kølemidlet som indirekte drivhuseffekt fra elproduktion).

Det er vigtigt, at der ikke sker en bevist omgåelse af reglerne og formålet med disse, herunder undgå at anvende alternativer til HFC. Der bør derfor ikke anvendes HFC i køleanlæg m.m., hvor der findes miljømæssigt gode alternativer til HFC. Og der bør heller ikke disponeres på en usædvanlig måde, uden der foreligger en reel begrundelse i den konkrete situation. Hvis det formodes, at reglerne bevidst bliver omgået, vil Miljøstyrelsen se nærmere på dette.

Udgangspunktet er, at der ved uheld højst må kunne tabes maks. 10 kg HFC. Det er afgørende, at der er tale om adskilte kølemiddelkredse og ikke om kredsene har fælles eltavle og mikroprocessor eller er i samme kabinet.

I praksis skal der således være tale om 2 eller flere helt uafhængige kølesystemer, således at et uheld på den ene kreds ikke på nogen måde må kunne påvirke den anden eller de andre kredse ved f.eks. trykstigning el. lign. Derfor vil et chilleranlæg som 2-kredssystem med 2 uafhængige kølekredsløb tilkoblet en fælles pladeveksler med 2 uafhængige kølekredsløb ikke være tilladt.

For at kølesystemet til varmegenvinding skal være lovligt at installere, skal forbruget af elektricitet til drift af varmegenvindingsanlægget som udgangspunkt være omfattet af § 11, stk. 3 i lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 421 af 3. maj 2006 eller den genvundne varme være omfattet af enten § 11, stk. 9 – 11 i lov om afgift af elektricitet, § 11, stk. 9 – 11 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 297 af 3. april 2006, § 10, stk. 9, 10 og 12 i lov om afgift af naturgas og bygas, jf. lovbekendtgørelse nr. 298 af 3. april 2006 eller § 8, stk. 8 – 10 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks, jf. lovbekendtgørelse nr. 702 af 28. september 1998, der senest er ændret ved lov nr. 512 af 7. juni 2006. Med andre ord: Hvis der skal betales ”varmegenvindingsafgift”, vil anlægget som udgangspunkt være omfattet af undtagelsen. Indsættelse af en varmeveksler, der i perioder muligggør hel eller delvis udnyttelse af overhednings- og kondenseringsvarmen, gør det ikke i sig selv lovligt at anvende op til 50 kg HFC.

Præcisering pr. 29.04.08. Da ovenstående har givet anledning til en del spørgsmål skal det præciseres, at intentionen med ovenstående fortolkning var at sikre, at anlæggene i praksis bliver anvendt og ikke kun eventuelt ville kunne anvendes, hvis ejeren fandt det hensigtsmæssigt. Bygningsreglementet siger, at ”ventilationsanlæg skal udføres med varmegenvinding med en temperaturvirkningsgrad på mindst 65 %”lægger op til, at anlæggene skal etableres og have en virkningsgrad på mindst 65%. Det betyder, at varmegenvinding vil foregå under normale forhold. Anlæg til varmegenvinding etableret p.g.a. dette krav i bygningsreglementet vil dermed være omfattet af undtagelsen, og kan således indeholde op til 50 kg HFC.

Almindelig servicering og vedligehold omfatter f.eks. udskiftning af køleanlæggets enkeltdele med tilsvarende (nye eller brugte) enheder af tilsvarende størrelse/kapacitet/effekt. Udgangspunktet for lovlig servicering og vedligehold er, at der ikke sker en stigning i HFC-mængden.

I visse tilfælde kan servicering omfatte udskiftning af dele, der medfører, at fyldningen med HFC-kølemiddel ændrer sig. Sker dette på anlæg med en fyldning mellem 150 gram og 10 kg, skal du være opmærksom på, at du kan blive omfattet af forbudet. Falder den samlede fyldningsmængde til enten under 150 gram eller over 10 kg, betragtes anlægget principielt som nyt. Det bliver hermed omfattet af det generelle forbud, og en eventuel fortsat drift kræver dispensation fra Miljøstyrelsen.

Almindelig servicering omfatter f.eks. udskiftning af køleanlæggets enkeltdele med tilsvarende (nye eller brugte) enheder af tilsvarende størrelse/kapacitet/effekt. Dette indebærer, at også sammenbyggede kompakte, mindre enheder bestående af kondensator, receiver og kompressor kan udskiftes, uden at der bliver tale om et nyt anlæg.

Bemærk, at det ikke tilladt at udvide anlægget, således at fyldningen med HFC-kølemiddel bliver større. For eksempel er det ikke tilladt at udvide anlægget med en receiver, således at der skal fyldes mere kølemiddel på det eksisterende anlæg, ligesom det heller ikke er tilladt at påfylde mere kølemiddel, således at anlægget overskrider 10 kg’s grænsen.”

Forbudet i bekendtgørelsen skal fortolkes således, at nye køleanlæg m.v. ikke må tages i anvendelse efter 1. januar 2007, uanset om de måtte være solgt før denne dato. Det vil altså sige, at et nyt anlæg ikke må tages i brug/i anvendelse efter 1. januar 2007, selvom der før 1. januar 2007 indgås en kontrakt, hvor leveringen af anlægget er aftalt til efter denne dato.

Det er således ibrugtagningstidspunktet/ anvendelsestidspunktet og ikke tidspunktet for kontraktindgåelsen, der er afgørende for lovligheden af et nyt anlæg.

I følge dansk lovgivning er det ikke forbudt at importere selve anlægget, men at importere, anvende og sælge anlæg, der indeholder HFC som kølemiddel med en fyldningsmængde over 10 kg.

Derfor er det tilladt at sælge et ”tomt” anlæg til en anden virksomhed i Danmark, som herefter eksporterer anlægget til et tredjeland, der påfylder anlægget med HFC. Det er dog en forudsætning, at tredjeland ikke har indført forbud mod at anvende HFC som kølemiddel over 10 kg.

Salg til udlandet af anlæg/produkter, der er omfattet af forbud i bekendtgørelsen, er lovligt; dog skal der være tale om direkte salg uden mellemled i Danmark.

Man må således gerne producere/samle/påfylde anlæg eller produkter, der derefter eksporteres direkte, mens salg til anden virksomhed i Danmark, der vil eksportere, ikke er lovligt, da dette vil være omfattet af bekendtgørelsens § 2, stk. 1.

Må man f.eks. konvertere fra R22 til HFC efter 1. januar 2007?

En udskiftning af kølemiddel vil blive betragtet som etablering af et nyt anlæg. Dette er derfor kun lovligt, hvis fyldningen er mellem 150 gram og 10 kg HFC.

Dette gælder også, selv om der er tale om et drop-in kølemiddel ved f.eks. reparation el. lign, ligesom det ikke er tilladt at konvertere fra et HFC kølemiddel til et andet, med mindre fyldningen ligger mellem 150g og 10 kg.

På kemikalieområdet anvendes et virvar af begreber og betegnelser, der hvis definitionerne ikke er entydige, kan give anledning til mange misforståelser. Her er en oversigt over de mest anvendte begreber.

Miljøstyrelsen har ingen regler for etiket, hvis produktet ikke er farligt efter Miljøstyrelsens regler. Dog skal der på produkter der er omfattet af klassificeringsbekendtgørelsen bilag 2 "Særlige mærkningsregler" påføres disse sætninger på en etiket uanset om produktet er farligt eller ej.

Eksempel: Produkter indeholdende epoxyforbindelser.
Kemiske produkter, der indeholder epoxyforbindelser med en gennemsnitlig molekylevægt på mindre end eller lig med 700, skal på etiketten forsynes med følgende påskrift:
"Indeholder epoxyforbindelser. Se fabrikantens oplysninger".

Læs mere om reglerne her:
Faktaark: Klassificering, emballering og mærkning

Reglerne om sikkerhedsdatablade hører under Arbejdstilsynet.

Læs mere på Arbejdstilsynets hjemmeside her

Reglerne om asbest hører under Arbejdstilsynet.

Læs mere på Arbejdstilsynets hjemmeside her

Læs folderen:

"Få styr på dine forpligtelser under kemikalielovgivningen: Information til virksomheder om kemikalielovgivning ved import fra ikke-EU lande"

Nej, de erhvervsdrivende skal kun registrere de andre erhvervsdrivende som de har leveret elektrisk og elektronisk udstyr til eller fået leveret elektrisk og elektronisk udstyr fra.

Det er muligt at søge om, at den specifikke anvendelse undtages fra reglerne i RoHS Direktivet. I Artikel 5 står der beskrevet, hvordan man søger om en undtagelse. Hvis undtagelsen bliver vedtaget, er den direkte gældende i alle EU-lande.
 
Her finder du RoHD Direktivet: EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2011/65/EU af 8. juni 2011 om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr

Ja

Ja, selv om man ikke er lagerførende er man fortsat omfattet af RoHS-bekendtgørelsen.

Salg af udstyr, hvor der reelt ikke flyttes noget fysisk, betyder ikke, at man ikke at man fritages fra at overholde reglerne i RoHS-bekedntgørelsen.

Miljøstyrelsens holdning er, at produkter, der kun har til formål at pynte, må anses som smykker.

Produkter som halskæder, øreringe, piercingsmykker, diademer, armbånd, ankelkæder, fingerringe, tåringe, brocher etc. hører derfor under kategorien smykker.

Produkter som briller, solbriller, bælter, hårspænder, ure,  o.l. hører ikke under kategorien smykker, fordi de har en funktion, ud over at de måske pynter. Det er dog muligt, at der kan forekomme produkter, der vil ligge i en gråzone.

ppm betyder parts per million, dvs. antal mg per kg.
100 ppm er det samme som 0,01%.

Der findes metoder, der ofte anvendes. En metode kan være en måling med et XRF-apparat, det kalder man også en røgtenscreening. Screeningen er billig, men er kun præsis omkring de 0,01 % (100 ppm) hvis objektet, der måles på er relativt stort og plant.

Den anden metode er den såkaldte destruktive analyse, hvor metallet opløses i syre og blykoncentrationen måles f.eks. ved ICP-MS. Målingerne udføres i kommercielle laboratorier og der er stor prisforskel på de to metoder.

Ja, bly i krystalgals er undtaget for reglerne og må indeholde bly. Hvis der ikke er tale om krystalglas, men almindelig glas, må der ikke være bly i glasset.

Nej, der findes ingen standarddokumenter til køb og salg af større partier, men alle der sælger smykker skal på passende vis kunne dokumenterer at deres produkter overholder loven.

Ja, der er tale om nationale regler, som er notificeret i EU, før bekendtgørelsen trådte i kraft.

Ifølge købeloven kan man få pengene tilbage, hvis man har købt et ulovligt produkt.

Hvis du med sikkerhed ved at smykket indeholder bly, skal det afleveres sammen med andet kemikalieaffald.
 

For nikkel er der tale om et EU-direktiv, mens der for bly, cadmium og kviksølv er tale om danske regler.

Reglerne om nikkel findes i EU-direktiverne:
94/27/EF og
2004/96/EF.

På vores engelske hjemmeside kan du finde Faktaark om reglerne på engelsk, som du kan henvise dine leverandører til.

Ifølge Miljøstyrelsens oplysninger, er der bly i visse mineraler og krystaller, men ingen af disse anvendes til smykker.

Stofferne og deres anvendelse kan du se her:

Galena, PbS (Blyproduktion)
Cerussite PbCO3 (Blyproduktion)
Mimetite Pb5(AsO4)3Cl (Blyproduktion i mindre grad)
Vanadinite Pb5(VO4)3Cl (Vanadiumproduktion)
Crocoite PbCrO4 (ingen anvendelse)
Wulfenite PbMoO4 (Molybdænproduktion)

Hvis smykkerne er produceret i udlandet, er det i første omgang den danske importør der er ansvarlig. Men faktisk er alle led i salgskæden ansvarlige, dvs. også forhandlere.

Hvis smykkerne er produceret i Danmark er producenten også ansvarlig.

Ja, for nikkel findes der en test du kan købe på apoteket og selv udføre.

For de øvrige metaller findes der så vidt Miljøstyrelsen er orienteret ingen standardtest du selv kan lave. I stedet kan du henvende dig på et kommercielt laboratorie og betale for at få målt indholdet af metaller.