Miljøstyrelsen har ansvaret for en række tilskudsordninger, der støtter forskellige former for aktiviteter inden for jordforureningsområdet, herunder Oliebranchens Miljøpulje, Værditabsordningen og Teknologipuljen.
Formålet med Oliebranchens Miljøpulje (OM) er at få undersøgt og oprenset forureninger - på nedlagte benzinstationer - som skyldes salg af motorbrændstof. Værditabsordningen blev etableret i 1993 med det formål at give boligejere, der uforvarende har erhvervet en forurenet boligejendom, mulighed for, med en begrænset egenfinansiering, at få fremskyndet oprensningen af deres forurenede grund. Endelig er Teknologipuljen en ordning der støtter udvikling og afprøvning af afværge- og rensningsteknologi på jordforureningsområdet.
Brug menuen til venstre, hvis du vil vide mere om Oliebranchens Miljøpulje, Værditabsordningen og Teknologipuljen.