Børneinstitutioner er højt prioriteret i regionernes arbejde med at kortlægge og oprense jordforurening. Det viser en spørgeskemaundersøgelse gennemført af Miljøstyrelsen, som også understreger, at kommunerne gør et stort arbejde for at rådgive institutionerne om den lettere forurening.
I efteråret 2009 blev samtlige regioner spurgt om deres indsats og strategier i forhold til at opspore de alvorlige forureninger i børneinstitutioner, mens udvalgte kommuner blev spurgt om deres rådgivningsindsats. Resultaterne af undersøgelsen er samlet i rapporten: Opfølgning på kortlægning af jordforurening i børneinstitutioner