Miljøstyrelsen

Servicenavigation

  • Nyheder
  • Lovstof
  • Annoncering
  • Publikationer
  • Kontakt
  • Om Miljøstyrelsen
  • Sitemap
  • English

Detajlenavigation

  • Virksomhed & Myndighed
  • Borger
  • Ny karriere
  • Presse

Detajlenavigation

  • Affald
  • Bekæmpelsesmidler
  • Genteknologi
  • Grøn strategi
  • Industri
  • Internationalt samarbejde
  • Jord
  • Kemikalier
  • Landbrug
  • Luft
  • Støj
  • FAQ forside

Du er her:

Forside●Virksomhed & Myndighed●Jord●Miljøregler for olietanke●FAQ Miljøregler for olietanke

Værktøjer

  • Del
  • Udskriv
  • Abonnér
  • Læs op
Luk
  • Facebook
  • Email
  • LinkedIn
  • Twitter

Venstrenavigation

Jord

  • Jordforureningsloven
  • Miljøregler for olietanke
    • Villaolietanke
    • Erhvervstanke
    • For kommuner
    • For fabrikanter og importører
    • FAQ Miljøregler for olietanke
  • Forurenede og muligt forurenede grunde
  • Støtte- og oprensningsordninger på jordforureningsområdet
  • Miljøansvar
  • Redegørelser og indberetninger
  • EDB-værktøjer til vurdering af jord
  • Afgørelser af sager
  • Hvis du vil vide mere (Vejledninger mm)
  • Nyheder jord
  • Vejledende udtalelser om jord
  • FAQ Jord

FAQ Miljøregler for olietanke



Herunder kan du læse ofte stillede spørgsmål og svar om olietanke. Svarene er kun vejledende, så hvis du står med en konkret sag, er det en god ide at henvende dig direkte til kommunen, der typisk håndterer de konkrete sager.

Jord - Private olietanke

Er der en frist for hvornår en tank skal være sløjfet når den er taget varigt ud af brug?

Nej, såfremt brugen af et anlæg varigt ophører, skal ejeren sørge for, at anlægget sløjfes i overensstemmelse med reglerne. Miljøstyrelsen fortolker reglen således, at tanken skal sløjfes forskriftsmæssigt umiddelbart efter, at tanken er taget varigt ud af brug

Hvad skal man forstå ved ”varigt stabilt underlag” ?

Det er et underlag der ikke ændrer stabilitet. Hovedsagen er at tanken står stabilt og bliver ved med det. I praksis kan underlaget være alt fra jord til eksempelvis stabilgrus, fliser, asfalt eller beton. Det er vigtigt at sikre at underlaget ikke bliver ”vasket væk” af f.eks. regnvand. Der er set sager hvor tanke er væltet pga. underminering. Ejer eller bruger har iøvrigt som et led i vedligeholdelsen pligt til at sikre at tanken fortsat står på et varigt stabilt underlag.

Hvad mener man med "varigt ude af brug"?

Det er en konkret vurdering hvornår en tank er taget varigt ud af brug. Men eksempelvis er den taget varigt ud af brug, når en anden varmeforsyning er installeret. Tanken vil også kunne være taget varigt ud af brug, når den er tømt for olie, eller når der ikke tappes olie til brug for oliefyret.
Tankejeren kan eksempelvis tømme tanken/lade være med at tappe olie i en periode, fx hen over sommeren, for senere at fylde tanken/tappe olie igen. Her kan tanken ikke siges at være taget varigt ud af brug.
Modsat kan tankejeren tømme tanken/lade være med at tappe olie i en periode, fordi han venter på, at tanken bliver fjernet. Her er tanken taget varigt ud af brug.

Hvornår skal min tank fra 1972 med godkendelses nr. 06 001 sløjfes?

I dette bilag 1 og 2   kan du ud fra typegodkendelsesnummeret se hvilken type tank du har. Da din tank er fra før 1999, skal du afkode med hjælp fra bilag 1.
Nummeret 06 001 står for:
06: Fabrikantens nr.
0:Ståltank med polyester
0: Cylindrisk ståltank
1: Ståltank: Behandlet efter bilag III (i den da gældende olietankbek. nr. 386 af 21. august 1980)
Det drejer sig altså om en cylindrisk ståltank, beklædt med polyester og med indvendig koorosionsbeskyttende belægning jf. bilag 3 i 1980-bek.   
Tankens levetid er sat til 50 år jf. § 44, stk. 1, nr. 1. Den skal sløjfes i år 2022.

Hvad hvis jeg finder en gammel olietank nedgravet i min have?

Først og fremmest skal du kontakte kommunen, som kan se, om olietanken er registeret, og/eller om den er sløjfet efter reglerne i olietankbekendtgørelsen.
Såfremt der er sket en olieforurening fra den gamle nedlagte olietank som man aldrig selv har anvendt, kan man ikke som ny ejer blive mødt med et krav om oprensning af forureningen. Forureningen vil dog blive kortlagt af regionerne, og en evt. oprydning vil indgå i regionernes almindelige indsats og prioritering af forurenede grunde.
Det er den til enhver tid værende grundejer, som er ansvarlig for at tanke, der ikke er i brug, og ikke er sløjfet forskriftsmæssigt, bliver det. Det vil sige, at tanken skal tømmes og afblændes eller fjernes. Hvis tanken ikke fjernes, kan det i nogle situationer være hensigtsmæssigt at fylde tanken med sand, for at hindre sammenskridning af jorden. 

Hvad hvis jeg ikke vil bruge mit oliefyr længere?

Hvis du beslutter at bruge andre opvarmningskilder end dit oliefyr, er det vigtigt, at du sørger for, at din olietank bliver sløjfet efter reglerne. Olietanke, der skal sløjfes, skal tømmes for restindhold. Herefter skal tanken fjernes, eller påfyldningsstudsen og udluftningsrøret afmonteres og tanken blændes af, så det ikke længere er muligt at fylde fyringsolie ned i tanken. Husk også at meddele kommunen, at du har sløjfet tanken, og hvordan dette er sket

Kan jeg få dispensation fra en sløjfningstermin?

Sløjfningsterminerne må som udgangspunkt ikke overskrides, men der er nogle enkelte undtagelser bl.a. ved flaskehalsproblemer og for områder hvor der er planlagt kollektiv varmeforsyning.
Undertagelserne er beskrevet her
Tanke under 6000 liter er underlagt et "levetidssystem". Dvs. alle mindre tanke har en fastsat levetid, som primært er bestemt  ud fra betragtninger om korrosionshastigheder. Afhængig af om tanken er korrosionsbeskyttet indvendigt, udvendigt eller begge dele, har den således en forudbestemt holdbarhed. Systemet med levetider beror på en gennemsnitsbetragtning, hvor den enkelte tank ikke skal vurderes konkret, idet en sådan inspektion besværliggøres af, at de små tanke ikke har mandehul, så man kan inspicere tanken indefra. Endvidere er det ikke tilladt at renovere små tanke, hvorfor en evt. gevinst ved en konkret vurdering betragtes som lille i forhold til omkostningerne

Må jeg anvende min gamle olietank til opsamling af regnvand?

Ifølge olietankbekendtgørelsen skal olietanke sløjfes, såfremt de tages varigt ud af brug til opbevaring af mineralolie. Ved sløjfning skal tanken tømmes og enten fjernes, eller påfyldningsstuds og udluftningsrør skal afmonteres og tanken skal afblændes, således at påfyldning ikke kan finde sted.
Man kan herefter godt tage tanken i brug til opbevaring af regnvand, så længe at tilledningsrøret ikke er udformet og placeret således, at det kan forveksles med en påfyldningsstuds til fyringsolie, eksempelvis ved at koble tilledningsrøret med tagrenden. Man må derimod ikke udsprede forurenet vand på jorden, og med mindre tanken er rengjort grundigt, vil der findes olierester i det opsamlede vand. Miljøstyrelsen kan således ikke anbefale, at man bruger tidligere olietanke til opsamling af regnvand.
Du kan endvidere læse Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 fra 1999, hvor det i afsnit 14.2.1 fremgår, at Miljøstyrelsen ikke kan anbefale, at man anvender tanke på denne måde, da tankene skal højtryksspules for at blive helt rene. 
Vejledningen finder du her

I forbindelse med udskiftning af en overjordiske villaolietank, skal rørsystemet mellem olietanken og fyret så også udskiftes?

En udskiftning af en tank skal betragtes som en etablering. Ved en etablering skal man sikre at de anvendte rør mellem olietank og fyr er typegodkendte. For nogle olietanke vil man ikke blive mødt med et krav om udskiftning af rør idet rørene opfylder de gældede krav til rør, selvom de er ”gamle”. Dette gælder eksempelvis for overjordiske villatanke, med overjordiske kobberrør.

Skal man betragte et rør (imellem olietank og fyringsanlæg), placeret i betonkasse som overjordisk eller nedgravet?

Rør der er placeret i en betonkasse kan betragtes som overjordiske rør, såfremt miljøet i betonkasse kan sammenlignes med "fri luft" (der må ikke stå vand i betonkassen).

Hvad hvis der sker udslip fra min olietank til boligopvarmning?

Hvis du har olieudslip, skal du straks stoppe udslippet, hvis du kan, og straks herefter anmelde udslippet til kommunen og Topdanmark, hvor olieselskaberne har tegnet en forsikring.

Det er lovpligtigt, at ejere af olietanke har en ansvarsforsikring, der dækker i tilfælde af olieudslip. Det har du imidlertid automatisk, hvis du får leveret fyringsolie fra et af de olieselskaber i Danmark, der er medlem af Oliebranchens Fællesrepræsentation - eller olieleverandører, der bliver forsynet med olie fra en af disse.
For at være dækket af forsikringen er det et krav, at olietanken og rørsystemet opfylder reglerne for, hvornår et olieanlæg er lovligt. Hvis dette ikke er tilfældet, kan oliebranchens forsikringsselskab afvise at dække skaden, og i så fald skal du selv betale for at få fjernet forureningen.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din olietank opfylder reglerne, anbefaler Miljøstyrelsen, at du får foretaget et tjek i forbindelse med det årlige besøg af skorstensfejer eller oliefyrstekniker.
Der blev i 2005 udarbejdet en pjece, som specielt var rettet mod private oliefyrsejere og -brugere.
Pjecen er revideret i 2007.
Du kan se pjecen her (pdf, 162 KB).

Sidebar

Nyeste FAQ Jord

Hvad betyder V1 og V2?

Det er regionerne, der udfører opgaven med at kortlægge/registrere, prioritere og forvalte den offentlige indsats overfor jordforurening i Danmark. Kortlægningen sker på 2 niveauer, henholdsvis vidensniveau 1 (V1) og vidensniveau 2 (V2). Hvis din ejendom bliver kortlagt skal dette meddeles dig i et kortlægningsbrev fra regionen.

Et areal kan kortlægges på vidensniveau 1 (måske forurenet), hvis der er kendskab til aktiviteter, der kan have forårsaget forurening på arealet, og der dermed er en mistanke om forurening på arealet.

Kortlægning på vidensniveau 2 (konstateret forurenet) forudsætter dokumentation for forureningen. Kortlægningen på vidensniveau 2 bygger derfor som hovedregel på tekniske undersøgelser af jorden.

Hvis din boliggrund er kortlagt på vidensniveau 1 (måske forurenet), kan du kræve, at regionen undersøger grunden indenfor 2 år (d. 1. januar 2008 ændres denne frist til 1 år). Det sker uden omkostninger for dig. Hvis der ikke bliver fundet forurening, udgår din grund af kortlægningen.

Hvordan finder jeg ud af, om den grund, jeg påtænker at købe, er forurenet?

Undersøg altid først om ejendomsmægleren eller sælgeren har indhentet oplysninger om, hvorvidt grunden er kortlagt på V1 eller V2, eller om grunden er lettere forurenet. Det har ejendomsmægleren pligt til i forbindelse med et boligsalg.

Du kan også selv finde ud af, om en ejendom er kortlagt, ved at henvende dig til regionen. Det er regionerne, der kortlægger forurenede arealer i Danmark. Desuden registreres kortlagte arealer i Kort og Matrikelstyrelsens matrikelregister.Kortlægningen vil derudover blive noteret i tingbogen.

Se matrikelregistret på Kort og Matrikelstyrelsens hjemmeside 

Der findes også et grønt ejendomsskema, som kommunen udfylder, når de er blevet bedt om oplysninger om en ejendom f.eks. i forbindelse med en ejendomshandel. I det grønne ejendomsskema skal kommunen blandt andet oplyse, om de har kendskab til, om ejendommen er kortlagt på V1 eller V2. Derudover skal kommunen oplyse, om der er lettere forurening på ejendommen.
 
Læs bekendtgørelsen om definition af lettere forurenet jord på Retsinformations hjemmeside her

Da regionerne endnu ikke er færdige med at kortlægge alle forurenede grunde i Danmark, kan en ejendom godt være forurenet, men endnu ikke kortlagt af regionen.

Du kan evt. selv undersøge ejendommens historie, f.eks. om der tidligere har været aktiviteter på grunden, der muligvis kan have forurenet, ved at besøge kommunens byggesagsarkiv, lokalhistoriske arkiver, snakke med naboer og se på beliggenheden af grunden i forhold til andre forureninger.

Se liste over en række aktiviteter, som kan have forårsaget forurening her

En tredje måde hvorpå du kan få noget at vide om en ejendoms forureningstilstand, er gennem forureningsundersøgelser af jorden. I dette tilfælde anbefales det, at du tager kontakt til regionen og følger regionens råd og vejledning for sådanne undersøgelser.

I mange byområder, typisk de ældre, er der risiko for, at jorden er lettere forurenet. Den lettere forurenede jord, er ofte et resultat af diffus forurening. Den diffuse jordforurening er opstået gennem længere tids spredning, opblanding eller fortynding af forureningsbidrag, som stammer fra flere forureningskilder, så som bilers udstødning, industriens røg- og støvemissioner mv.

De lettere forurenede arealer, skulle fra 1. januar 2007 ikke længere kortlægges. I stedet vil alle byzoner som udgangspunkt pr. 1. januar 2008 blive områdeklassificeret som lettere forurenede områder.

Det er kommunen, der står for områdeklassificeringen af lettere forurenede områder. Kommunen kan løbende vælge at inddrage/udtage større sammenhængende områder af område- klassificeringen. Enkeltejendomme kan ikke udtages af områdeklassificeringen.

Hvordan finder jeg ud af, om en grund er kortlagt/forurenet?

I forbindelse med salg af erhvervsgrunde har ejendomsmæglere pligt til at indhente forureningsoplysninger fra regionen og kommunen. Undersøg derfor altid først om ejendomsmægleren eller evt. sælgeren har oplysninger om forurening på grunden.

Du kan også selv finde ud af, om en ejendom er kortlagt, ved at henvende dig til regionen. Det er regionerne, der kortlægger forurenede arealer i Danmark. Desuden registreres kortlagte arealer i Kort og Matrikelstyrelsens matrikelregister.

Se matrikelregistret på Kort og Matrikelstyrelsens hjemmeside

Der findes også et grønt ejendomsskema, som kommunen udfylder, når de er blevet bedt om oplysninger om en ejendom f.eks. i forbindelse med en ejendomshandel. I det grønne ejendomsskema skal kommunen blandt andet oplyse, om de har kendskab til, om ejendommen er kortlagt på V1 eller V2. Derudover skal kommunen oplyse, om der er lettere forurening på ejendommen.

Læs bekendtgørelse om definition af lettere forurenet jord på Retsinformations hjemmeside her  

Da regionerne endnu ikke er færdige med at kortlægge alle forurenede grunde i Danmark, kan en ejendom godt være forurenet, men endnu ikke kortlagt af regionen.

Du kan evt. selv undersøge ejendommens historie, f.eks. om der tidligere har været aktiviteter på grunden, der muligvis kan have forurenet, ved at besøge kommunens byggesagsarkiv, lokalhistoriske arkiver, snakke med naboer og se på beliggenheden af grunden i forhold til andre forureninger.

Se liste over en række aktiviteter, som kan have forårsaget forurening her

En tredje måde du kan få noget at vide om en ejendoms forureningstilstand er gennem forureningsundersøgelser af jorden. I dette tilfælde anbefales det, at du tager kontakt til regionen og følger regionens råd og vejledning for sådanne undersøgelser.

I mange byområder, typisk de ældre, er der risiko for, at jorden er lettere forurenet. Den lettere forurenede jord er ofte et resultat af diffus forurening. Den diffuse jordforurening er opstået gennem længere tids spredning, opblanding eller fortynding af forureningsbidrag, som stammer fra flere forureningskilder, så som bilers udstødning, industriens røg- og støvemissioner mv. De lettere forurenede arealer, skulle fra 1. januar 2007 ikke længere kortlægges.

I stedet vil alle byzoner som udgangspunkt pr. 1. januar 2008 blive område- klassificeret som lettere forurenede områder. Det er kommunen, der står for områdeklassificeringen af lettere forurenede områder.

Kommunen kan løbende vælge at inddrage/udtage større sammenhængende områder af område- klassificeringen. Enkeltejendomme kan ikke udtages af områdeklassificeringen.

Kontakt og bestil

  • Hent vores publikationer gratis i netboghandlen
  • Abonnér på nyhedsbreve
  • Ring til informationscentret telefon 70 12 02 11
Sidst opdateret 04.11.2011 Til top
Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K
  • Tlf.: 72 54 40 00
  • E-mail:
  • www.mst.dk
  • CVR: 25798376
  • EAN: 5798000863002

Samarbejdspartnere
Borger.dk
EMU.dk
ansvarligeindkob.dk
Høringsportalen 
Retsinfo.dk 
Videncenterforallergi.dk 
Virk.dk 
www.forbrugerkemi.dk
Miljoeportalen.dk 

Selvstændige MST sites
65000.dk
chemicaldays.dk
ecoinnovation.dk
godthavemiljoe.dk
hudallergi.dk
Babykemi.dk
miljoevejledninger.dk 
miljoenyt.dk
Returmedplasten.dk

Din indgang til
Disclaimer, ophavsret m.v. 
For elever og studerende
E-fakturering
Sikker E-post
Udbud
Informationscentret
Abonner
Nyhedsbreve
Miljøministeren
© Copyright Miljøstyrelsen