Siden 1. januar 2000 har jordforureningsloven indeholdt bestemmelser om, at myndighederne kan give påbud til forurenende virksomheder om at rydde op efter en forurening. Dette gælder dog ikke forureninger, der stammer fra brand, hærværk og naturkatastrofer. Det fulde ansvar for oprydning trådte i kraft den 1. januar 2001. Der er også indført et ubetinget forureningsansvar og en lovpligtig forsikringsordning for ejere af villaolietanke. Forsikringsordningen trådte i kraft den 1. marts 2000.
"Forureneren betaler "-princippet er det principielle udgangspunkt for at minimere risikoen for, at der opstår situationer, hvor der ikke er mulighed for at påbyde nogen at foretage en oprydning. Reglerne skal tilskynde en forsvarlig adfærd således, at der sikres en høj grad af miljøbeskyttelse.
Tilbage til Jordforureningsloven